Den officielle asylaftale, som er indgået mellem EU og Tyrkiet, begynder nu at blive ført ud i livet.
Grækenland har i sidste uge sendt de første par hundrede asylansøgere retur til Tyrkiet. Samtidig har Tyrkiet sendt 32 syriske asylansøgere til Tyskland.
Ifølge den officielle aftale skal EU modtage lige så mange syriske asylansøgere fra Tyrkiet, som Grækenland sender til Tyrkiet. Der er dog i første omgang lagt et loft på 72.000 over antallet.
Men noget tyder på, at der bag kulisserne er aftalt meget mere end det, der ligger i denne officielle aftale. Tyrkiet har forventninger om, at EU aftager et langt større antal syrere, end offentligheden har fået indtryk af. Der skulle ligge en hemmelig aftale om dette.
Den hemmelige aftale
Sikkerhedseksperten Gerald Knaus fra tænketanken European Stability Initiative (ESI) siger til avisen Welt am Sonntag:
”Den tyrkiske side forventer, at europæerne i løbet af få uger begynder på at modtage omkring 250.000 syrere om året fra Tyrkiet.” 250.000 – om året!
Knaus føjer til, at EU i princippet har givet tilsagn om noget i den størrelsesorden. Tilsyneladende har dette været en tyrkisk betingelse for at indgå den officielle aftale. Denne hemmelige aftale er ikke nedfældet nogen steder, den beror kun på mundtlige tilsagn.
Ifølge sikkerhedseksperten vil EU først se, om asylstrømmen fra Tyrkiet til Grækenland begynder at ebbe ud, inden man vil modtage det langt større antal syrere, som ligger i den hemmelige aftale.
Voldsom ekstra belastning
Men tilbage står ifølge disse oplysninger, at EU er parat til at betale en langt højere pris til Tyrkiet, end offentligheden har fået kendskab til.
250.000 syrere om året er en voldsom ekstra belastning af EU-landene.
Det er ellers lykkedes for en stribe EU-lande at begrænse asylstrømmen op gennem Europa ganske kraftigt gennem lukningen af Balkan-ruten. På den baggrund virker det absurd, hvis EU er parat til at åbne for en stærkt øget tilstrømning fra Tyrkiet.
I forvejen er der grund til at være bekymret for, om EU går alt for langt for at imødekomme Tyrkiet på andre områder. Ikke mindst ved at give tyrkere visumfrihed til EU-området.
Hvem har lavet aftalen – og hvorfor?
Såfremt de nye oplysninger står til troende, rejser der sig flere vigtige spørgsmål:
Hvem har lavet den uformelle mundtlige aftale med tyrkerne?
Er det alene forbundskansler Angela Merkel og EU-toppen? I forvejen er der grund til at være på vagt over for Merkels temmelig behagesyge optræden over for Tyrkiets præsident Erdogan.
Står en bredere kreds af EU-lande bag? Er det ligefrem sådan, at alle EU-lande kender til de uformelle mundtlige aftaler – også Danmark?
Hvorfor har de ansvarlige i EU anset det for nødvendigt og forsvarligt at lave en sådan uformel mundtlig aftale med Tyrkiet?
Forhåbentlig kommer sandheden for en dag, så man kan få en offentlig debat, inden dette ulyksalige projekt for alvor kommer i gang.
Luftkasteller
Heldigvis er der en betydelig mulighed for, at dette vil vise sig at være endnu et af kansler Merkels luftkasteller.
Hvis den omtalte mundtlige aftale om at tage imod 250.000 syrere om året skal føres ud i livet, så skal disse syrere jo fordeles mellem EU-landene. Men det kommer til at ligge meget tungt.
Det har været en kongstanke – nogen vil sige tvangstanke – for Merkel, at EU skal håndtere asylkrisen gennem en fælles fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene.
Først lød planen på at fordele 160.000 asylansøgere mellem landene. Det blev en eklatant fiasko. Kun et ganske lille antal er blevet fordelt. En stribe lande har sagt blankt nej.
Så skulle de syriske asylansøgere, der kom til EU som et led i den officielle aftale mellem EU og Tyrkiet, fordeles mellem landene. Men kun et mindre antal EU-lande har erklæret sig parate til at tage imod. Endnu en fiasko.
Den større, uofficielle aftale, som der nu tales om, vil formentlig lide samme skæbne – hvis man altså overhovedet når frem til at tage hul på den.
Foruroligende
Men selv hvis det skulle vise sig, at den mundtlige aftale er et af Merkels luftkasteller, så er det temmelig foruroligende, hvis en sådan aftale er blevet indgået bag kulissen. Måske uden en række EU-regeringers viden. Og i hvert fald uden offentlighedens viden.
Og så kan Merkel og EU-toppen ikke forstå, at vælgerne vender EU ryggen, sådan som de gjorde ved den hollandske folkeafstemning i onsdags …
