Ekspert: Politiken skrev en artikel om gymnasieelever, der var uden hold i virkeligheden – medier og politikere bragte den kritikløst videre

Wikimedia

Dagbladet Politiken dummede sig på forsiden af avisen d. 25. januar.

 

Siden tog det avisen hen ved en uge at finde ud af, hvordan man skulle håndtere problemet og erkende, at man ikke kunne snakke sig udenom eller tie stille om bommerten. Først d. 31. januar indrømmer Politiken, at forsidehistorien med en højt hævet pegefinger bygger på sand.

 

Helt forkerte tal

Artiklen, med overskriften ”Gymnasieelever tør ikke række fingrene op”, drejer sig om en undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

 

Politiken skriver: ”Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, som er sendt ud til alle gymnasieelever, hvoraf 6490 gymnasieelever har deltaget. Knap hver tredje elev svarer, at de er bange for at række hånden op af frygt for at sige noget, der kan påvirke karakterer negativt”.

 

Problemet er bare, at det ikke er ”knap hver tredje elev, der holder sig tilbage i timerne”, som Politiken hævder. Det er én elev i hver anden klasse, der har givet udtryk for denne frygt.

 

De to journalister og Politikens redaktør har tilsyneladende helt overset, hvad det samlede antal gymnasieelever er, og at det kun er 8 procent af eleverne, der svarede på spørgeskemaet, og at det oven i købet kun var 6 procent der svarede på alle spørgsmål.

 

En uddannelsesforsker med flosset renomme

Der er mildest talt påfaldende, at de to journalister ikke har tjekket grundlaget for undersøgelsen eller overvejet, om DGS kan have haft en egeninteresse i undersøgelsens resultater.

 

Er det fordi undersøgelsens resultater passer med deres egne meninger? Der er ikke rigtig nogen undskyldning for, at Politiken bruger det meste af forsiden til en artikel, der er klart misvisende. Det er dårlig journalistik eller manipulation.

 

Uddannelsesforsker Noemi Katznelson, som Politiken har indkaldt til støtte for artiklen, har heller ikke gjort sit hjemmearbejde, men udtaler uden forbehold, at undersøgelsen ”er en bombe under læringskulturen i vores uddannelsessystem”. Det må efterlade forskeren med et noget flosset renomme.

 

Tilståelse

Det ender for Politiken som en tilståelsessag. D. 31 januar kan man i avisen læse en artikel af den såkaldte Læsernes Redaktør, der erkender, at der ikke var hold i artiklen fra d. 25. januar. Artiklen har selvsagt ikke samme prominente placering som forsideartiklen.

 

Redaktøren erkender, at undersøgelsen ikke gør det muligt at ”konkludere noget som helst om problemets omfang”, og skriver senere: ”Det forekommer mig i øvrigt påfaldende, at det kun var 8 procent, der svarede, hvis problemet med karakterpresset er så udtalt, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning konkluderede”.

 

Det er lidt sent at indrømme, at en stor forsideartikel er baseret på en undersøgelse, der ikke holder vand. På det tidspunkt havde Politikens artikel for længst bredt sig som bølger i vandet og var blevet taget op i alle andre aviser, i radiodebatter og i TV.

 

 

Pinligt

Undervisningsministeren udtalte sig, og stribevis af uddannelsespolitikere havde givet udtryk for deres holdninger, alt sammen på Politikens fejlagtige grundlag. Det må give anledning til eftertanke for dem.

 

De andre aviser og medier har heller ikke megen ære af denne sag. De har åbenbart bare viderekolporteret DGS’ undersøgelse og Politikens artikel om den uden at stille spørgsmål til dem. Det er ikke god journalistik.

 

Det er næppe indrømmelsen af fejlen, der står tilbage, men det oprindelige budskab om, at eleverne er bange for at deltage i undervisningen på grund af karaktererne. DGS har meget at takke Politiken for. De kunne ikke have ønsket sig en bedre spindoktor.

Del på Facebook