Næsten 50 videregående uddannelser har et frafald på 25 procent eller mere det første år. Denne kendsgerning videregives af Jyllands-Posten (29.3.). Det er væsentligst universitetsuddannelserne, den er gal med.
Ifølge flere eksperter skyldes det store frafald manglende ”forventningsafstemning” ved overgangen fra gymnasium til universitet samt mange unges vanskeligheder med at ”knække den akademiske kode”.
Forklaringerne er imidlertid noget vås. Den væsentligste årsag til det høje frafald er ganske enkelt en overordentlig ringe faglighed hos mange nye studerende, som hverken kan regne eller skrive, når de bliver optaget på universitetet.
Alt for lave krav
Tue Vinther-Jørgensen, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut, siger i Jyllands-Posten:
”Men det handler også om, at danske unge de seneste år er blevet vant til en høj grad af service. De forventer i høj grad at blive vejledt, og de forventer at blive mødt der, hvor de er”.
Det bekræftes af Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, som udtaler: ”Det, der får studerende til at falde fra, er for få timers undervisning og for lidt feedback fra underviserne” (Jyllands-Posten).
At møde repræsentanterne for curling-generationen ”der, hvor de er”, vil for mange naturvidenskabelige universitetsuddannelser betyde, at vi skal undervise de nyoptagne studerende i brøk- og procentregning på små hold med få deltagere.
Det ville dog være mere logisk og effektivt at sætte ind allerede i folkeskolen, hvor kravene til arbejdsindsats og faglighed er alt for lave, som de er nu. Men det kræver selvfølgelig, at man indrømmer, at det forholder sig sådan.
Jo, der er faktisk en snuptagsløsning
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er aldrig selv er blevet færdig med sine studier. Hun har læst i mindst syv år på flere forskellige højere læreanstalter, så hun burde være ekspert i frafald. Ministeren udtaler til Jyllands-Posten: ”Det er et problem, at der er så stort et frafald på så mange uddannelser, men der er desværre ikke nogen snuptagsløsninger.”
Der er er faktisk en snuptagsløsning, og den består i at stille højere faglige krav i folkeskole og gymnasium.
Selvom løsningen er enkel, har det nok lange udsigter med at få ført den ud i livet. Det fremgår tydeligt af debatten om adgangskravene til det almene gymnasium.
Adgangskrav
Her ønsker Venstre og Konservative minimumskarakteren 4 i dansk og matematik. Den karakter gives ifølge karakterbekendtgørelsen ”for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med adskillige væsentlige mangler.”
En præstation med ”adskillige væsentlige mangler” lyder jo ikke som noget, der er værd at bygge videre på, men forligspartierne fra rød blok (inkl. Radikale Venstre) synes tværtimod, at det er langt over det nødvendige faglige niveau for en boglig karriere. Rød blok vil derfor have karaktergrænsen sat helt ned til 02.
Det ”krav” vil kun betyde noget for en enkelt procent af de folkeskoleelever, der ønsker at fortsætte på gymnasiet, så det vil reelt betyde fri adgang for alle.
”Fuldstændig sindssygt”
Et borgerligt forslag om et karakterkrav på 4 sammen med et hf, som ikke skal give adgang til universitetet, har Mette Frederiksen (S) kaldt for ”fuldstændig sindssygt” og ”udtryk for en ekstremt elitær tilgang til gymnasiet” (Politiken).
Socialdemokratiets gamle håb om ”den bedst uddannede generation nogensinde” lader til at blive noget op ad bakke med den nye formand, som vil fortsætte med at lukke alle ind på vores gymnasier.
Hellere fastholde de lave faglige krav end at indrømme, at vi har forskellige evner. Derfor vil frafaldet på universiteterne og spildet af ressourcer i vores uddannelsessystem bare fortsætte.
