Det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s meddelte lørdag den 13. februar, at Dong Energy ville blive sat under observation med henblik på eventuelt at justere selskabets kreditværdighed.
Meddelelsen var et slag i ansigtet på Dong Energy, Finansministeriet og alle, der er involveret i forberedelserne til en kommende børsnotering af Dong Energy.
Moody’s oplyste, at beslutningen om at sætte Dong Energy under skærpet observation afspejlede DONGs eksponering til svækkede markeder for råvarer og energi, der på sigt kan betyde lavere indtjening i selskabet.
Oliepriserne
Oliepriserne er faldet betydeligt i de seneste måneder og ligger nu omkring 40 dollar/tønde.
Gaspriserne er ligeledes faldet hvilket umiddelbart afspejles i elpriserne i Storbritannien. Forventningerne går i retning af yderligere prisfald.
I februar havde Moody’s noteret, at Dong i 2015-regnskabet foretog nedskrivninger på 17 milliarder kr., hvor 15.8 milliarder direkte er relateret til faldet i olie- og gaspriser og nedskrivninger på værdien af anlæg og reserver.
Rating opretholdes, men outlook negative!
Den 26. april 2016 offentliggjorde Moody resultatet af observationsperioden: Dong Energys rating på Baa1 ville blive opretholdt, men med tilføjelsen: outlook negative!
Moody redegør i pressemeddelelsen ret detaljeret for årsagen til de negative udsigter. Moody’s forventer reducerede indtægter fra olie og gas og en svækket finansiel profil. Selvom Dong Energy har forventninger til udviklingen i vindmølleforretningen er Moody’s skeptisk over for den langsigtede robusthed af denne indtjening. Moody’s er også skeptisk over for, om koncernens finansielle beredskab er tilstrækkeligt.
Moody’s påpeger, at indtægterne fra olie og gas vil falde i takt med at de nuværende prisgarderinger udløber. Samtidig står koncernen over for store omkostninger – ikke mindst i forbindelse med det fejlslagne Hejre-felt og oliebehandlingsanlægget i Fredericia.
Moody’s anerkender Dong Energys nuværende solide position på markedet for offshore vind, men noterer at forretningsmodellen indebærer, at Dong påtager sig betydelige konstruktionsrisici på et gradvist mere modent marked, hvor investorernes krav til afkast vil stige. Indtjeningen kan også blive presset som følge af stigende konkurrence fra andre aktører, ligesom Moody’s har tvivl om den offentlige støtte til havvind efter 2020.
Hvordan de af Moody’s nævnte forbehold, herunder usikkerheden om omfanget af offentlig støtte til havvind efter 2020, vil blive beskrevet i børsprospektet bliver interessant at se.
Ratingen påvirket af mulighed for offentlig støtte
Moody oplyser, at Dong Energys rating på Baa1 er en tand bedre end den såkaldte Baseline Credit Assessment (BCA) på Baa2. Den lidt højere rating afspejler, at selskabet i tilfælde af vanskeligheder har mulighed for støtte fra majoritetsejeren, Kongeriget Danmark, der har en stabil rating på Aaa.
Dongs regnskab for 1. kvartal 2016
Dong Energy har den 27. april offentliggjort regnskabet for 1. kvartal 2016. Omsætningen udviser et lille fald i forhold til 1. kv. 2015, men er dog på over 18 mia. kr. Med en forbedret indtjening på godt 8 mia. kr. giver det et overskud efter skat på 5,2 mia. kr.
Dong Energy har også brug for at kunne præsentere positive resultater. Ligesom energigiganten Energreen i dramaserien ”Bedrag” står Dong Energy foran en børsnotering – inden marts 2017. Dong Energy er udfordret i mindst samme størrelsesorden som Energreen. Alene udviklingen i olieprisen betyder usikkerhed, og de drakoniske nedskrivninger i årsregnskabet skal vel tjene til at signalere, at der er skåret ind til benet. Den virksomhed, der bliver sendt på børsen vil være gennemsund!
Projekt iPod
Mange er involveret i salgsarbejdet. I øjeblikket er en kreds bestående af Goldman Sachs, ATP, Finansministeriet og Dong Energy optaget af det strategiske arbejde med børsnoteringen af Dong. Projektet har i følge dagbladet Børsen fået kaldenavnet Projekt iPod. Sammen med Morgan Stanley, J.P. Morgan, UBS, og CITI skal Danske Bank og Nordea være med til at stå for børsnoteringen af Dong Energy. Den danske stat – dvs. Finansministeriet – har hyret investeringsbanken Rotschild som særlig rådgiver.
I forbindelse med den politiske aftale om børsnoteringen af Dong Energy er det aftalt, at selskabet skal gøres ”klar”. Det betyder, at de forskellige forretningsområder skal ”tilpasses” til de nye markedsvilkår.
Vanskeligt at slippe af med visse aktiviteter
Forud for børsnoteringen vil Dong skulle sælge sine rørledninger i Nordsøen, lige som selskabet ønsker at skille sig af med sit gasdistributionsnet, der omfatter omkring 125.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland. Gasdistributionsnettet vil med naturgassens udfasning være stort set værdiløst allerede i 2035.
Der er derfor ikke skygge af chance for at kunne sælge til en privat køber, men der ingen grund til uro. Det kan klares – skatteborgerne betaler! Energinet.dk, der ejes af skatteborgerne, forpligtes til at aftage ledningerne.
Uanset om kunderne i gasdistributionen bliver hos Dong, eller om de skal rykke med over til Energinet.dk, så udløser beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning et alvorligt dilemma. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning har finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk nu tvinges til at købe.
Energinet.dk har ifølge seneste regnskab likvide beholdninger på 155 mio. kroner og en rentebærende gæld på små 22 mia. kroner. Med andre ord skal Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs rørledninger, gasnetværk, Nybro Gasbehandlingsanlæg og hvad Dong ellers ønsker at skille sig af med. Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som skatteborgerne skal betale.
Men der er andre forretningsområder, det bliver sværere at komme ud af. Ud over frasalget af rørledninger i Nordsøen og gasdistributionsnettet har man allerede forsøgt at skille sig af med Nordsøaktiviteterne, dvs. med olie- og gasdivisionen, der de senere år har været præget af tabsgivende kontrakter på grund af faldende olie- og gaspriser.
Der er ikke mange liebhavere i det marked, og det forlyder, at Mærsk Olie og Gas A/S allerede har sagt nej.
Ud over de lave olie- og gaspriser har Dong Energy store problemer med det fejlslagne Hejrefelt. Dong Energy har allerede investeret mange milliarder kr. og feltet skulle fra 2017 have leveret store mængder olie til en anden stor fejlinvestering – Fredericia Olieterminal. Terminalen er netop blevet udvidet for flere milliarder, men kommer næppe til som planlagt at modtage olie fra Hejrefeltet, som måske aldrig kommer i drift.
Investorer i Dong-aktier vil også komme til at hæfte for Hejrefeltet og Fredericia Olieterminal. Det er derfor spændende, hvordan disse ”aktiver” vil blive beskrevet i børsprospektet.
Skatteborgerne betaler
Der foreligger intet om, at skatteborgerne slipper billigt med at overtage gasdistribution, rørledninger, gasbehandlingsanlæg m.v. Danske skatteborgere er ej heller forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer.
Energinet.dk overtog 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.
Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk det underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner af DONG Energy.
Danske naturgaskunder har allerede én gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 hustande. Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, skubbes nu inden børsintroduktionen over på danske skatteborgere.
Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med, at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.
Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?
Naturgassen udfases i 2035
Siden 2003 er gasforbruget i Danmark faldet med 29 procent, og det er en tendens, der accelereres yderligere af målsætningen om, at naturgas til individuel varme skal udfases i 2035.
Selv om danskernes forbrug af naturgas har været faldende de senere år, så er gas stadig en hjørnesten i dansk energiforsyning. Frem mod 2050, hvor det er målet, at Danmark skal være fossilfri og kun bruge vedvarende energikilder, kan naturgas dels erstatte kul og olie – begge brændsler udleder mere CO2 end naturgas – dels sikre stabil energi og dermed strøm og varme til de timer, dage og uger, hvor f.eks. vindmøllerne står stille.
Skatteborgerne betaler – igen!
Børsnoteringen af Dong begrundes med, at det vil gøre det lettere at skaffe penge til nye investeringer i eksempelvis havvindmøller og fastholde det danske energiselskabs stærke position på det internationale marked, mener finansministeren. “Dong Energy er et af Danmarks største selskaber, og et selskab med fuld fart på, til glæde for vækst og jobskabelse inden for blandt andet grøn energi. Med en børsnotering kan vi give Dong Energy de bedste betingelser for at folde sit fulde potentiale ud,” udtaler Claus Hjort Frederiksen i en meddelelse. Desværre ser det ud til igen at ske på skatteborgernes regning!
Børsnotering af Dong Energy på skatteborgernes bekostning
Børsnotering af Dong har været på tegnebrættet i mere end 10 år. I 2007 var det tæt på, men først kom et folketingsvalg i vejen, og året efter blev børsnoteringen aflyst på grund af finanskrisen, der smadrede alle forhåbninger om et fornuftigt salg på børsen.
I 2013 bekræftede forligspartierne igen hinanden i ambitionen om en børsnotering, da adm. direktør Henrik Poulsen fik opbakning til sin plan for omfattende besparelser, frasalg og endeligt den kapitalindsprøjtning, der bragte Goldman Sachs ind i billedet. I aftalen med Goldman Sachs fra februar 2014 blev det aftalt, at arbejde for en børsnotering inden udgangen af 2017. Beslutningen om at børsnotere Dong inden for de næste 18 måneder blev truffet af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti står uden for aftalen.
Hvis børsnoteringen ikke gennemføres, kan aktionærerne sælge deres aktier til staten. 40 procent skal sælges til markedsværdi, mens 60 procent kort fortalt kan sælges for anskaffelseskursen forrentet med 2,25 procent per år.
Med andre ord: Hvis politikerne fortryder beslutningen om, at Dong Energy skal på børsen – eller hvis markedssituationen vil gøre en børsintroduktion håbløs – risikerer staten at skulle købe aktierne tilbage med renter.
Bondefangeri?
Det er tydeligt, at der arbejdes på at pynte vinduerne så Dong Energy kan præsenteres som et foretagende med gode sunde forretningsområder, hvor alle tvivlsomme aktiviteter er saneret bort. Der signaleres allerede nu, at aktier i Dong Energy kan blive lukrative investeringsmuligheder – ikke kun for internationale kapitalfonde, men også for pensionskasser og tålmodige småaktionærer.
Investeringer i energisektoren er – og har altid været – forbundet med stor risiko. Se bare på Dongs olie- og gasforretning, og se på de vanskeligheder Maersk Olie og Gas A/S og andre velpolstrede selskaber er havnet i. Hvis den danske regering vil lægge navn til, at Dong Energy skal markedsføres som et folkeligt investeringsobjekt, bringer det ubehagelige mindelser om Hafnia-sagen, hvor tusindvis af småsparere og pensionister mistede alt.
Hvis Dong Energy ikke kan appellere til kapitalfonde og professionelle investorer, bør børsnoteringen opgives. Hvis der opstår en fornemmelse af, at Dong Energy – ligesom OW Bunker – har lig i lasten, må børsnoteringen ligeledes opgives.
