Donald Trump vil skrotte frihandelsaftaler – det kan svække væksten i den øvrige verden

Der begynder at tegne sig et klarere billede af fremtidsudsigterne, når Donald Trump efter en markant og overraskende valgsejr den 20. januar 2017 indsættes som den 45. amerikanske præsident.

 

Umiddelbar nervøs reaktion

Trumps sejr blev umiddelbart modtaget af nervøse finansmarkeder. Da det ud på valgaftenen stod klart, at Trump ville blive USA’s næste præsident, faldt kursen på futures med 5 pct. fordi det er usikkert, hvad der nu vil ske – Trump var ikke særlig præcis under valgkampen og i løbet af valgdagen var rygtet, at han kunne finde på hvad som helst.

 

Børshandlere kan være hysteriske kællinger som Lykketoft sagde, og de og andre investorer har brug for faste rammer. Mange investorer havde trukket sig ud af aktiemarkedet allerede før valget af frygt for store fald i aktiekurserne, men med udsigten til Trump som præsident var flere umiddelbart parat til at følge efter.

 

Optimisme

Allerede da Trump havde holdt sin første tale, var der igen optimisme på finansmarkederne, og de amerikanske aktier steg. Samtidig steg renten på tiårige statsobligationer til 2,2 pct. Siden valget har der også været markante stigninger i kursen på dollar.

 

Efter at alle har sundet sig og sat sig lidt ind i, hvad Trump under valgkampen faktisk har lovet de amerikanske vælgere, er de positive forventninger blevet konsolideret.

 

Og noget er fremkommet: Om Trumps økonomiske planer ved vi, at han over de kommende 10 år vil gennemføre skattelettelser i niveauet 4.000 mia. dollar og infrastrukturinvesteringer på 1.000 mia. dollar. Det bliver i givet fald den mest ekspansive finanspolitik siden Franklin Delano Roosevelt, og på et tidspunkt, hvor den amerikanske økonomi faktisk er i vækst og arbejdsløsheden er faldet til under fem pct. Konjunkturfremgangen i USA skyldes de sidste års meget lave renter, der har trukket både byggeriet og investeringerne op i de seneste år.

 

Udsigt til stigende offentlige underskud, stigende inflation og stigende rente

Det anses for en given sag, at den amerikanske centralbank i december vil cementere renteudviklingen med en officiel renteforhøjelse.

 

Hvordan den ekspansive politik vil slå igennem på længere sigt, og herunder de langsigtede konsekvenser for rente og inflation, kan vi ikke vide. Men det ligger fast, at i de nærmest kommende år vil USA opleve stigende offentlige underskud, stigende inflation og derfor også en stigende rente.

 

Globale handel?

Læs også
To fronter og to femtekolonner – det amerikanske valg
TPP udgør en potentiel katastrofe for vores land, mener Donald Trump.

USA’s kommende præsident, Donald Trump, tordnede i valgkampen mod de handelsaftaler med andre lande, som USA har tilsluttet sig eller overvejer at gå med i. Nu siger Trump, at han vil forsøge at trække USA ud af handelsaftalen Trans- Pacific Partnership (TPP) “på dag ét”, efter at han er rykket ind i Det Hvide Hus. Det skriver Reuters og andre medier ifølge ritzau tirsdag morgen.

 

– Jeg har bedt mit overgangshold om at udarbejde en liste over administrative tiltag, vi kan tage på dag ét. Vi gør det for at genoprette vores love og hente vores arbejdspladser tilbage, udtaler Trump i en video offentliggjort mandag aften.

 

Under valgkampen sagde Trump på det ene valgmøde efter det andet, at aftaler som for eksempel Nafta, der er en slags indre marked mellem USA, Canada og Mexico, og TPP koster amerikanske arbejdspladser.

 

– Jeg vil udsende en erklæring med henblik på at forlade TPP – en potentiel katastrofe for vores land, siger Trump i mandagens video ifølge det australske ABC News.

 

TPP omfatter USA og Canada samt en række andre lande omkring Stillehavet og i Asien. Deriblandt Japan og Australien. Aftalen er forhandlet færdig og støttes af præsident Barack Obama. Men den mangler at blive godkendt af Senatet i den amerikanske kongres. Søndag fastholdt Obama på et pressemøde efter Apec-topmødet i Peru, at TPP langt fra er død.

 

Hvis Trump som præsident rulle NAFTA og andre store handelsaftaler tilbage – vil verdenshandlen komme til at lide. Den mexicanske Peso faldt allerede på valgaftenen med over 7 pct. og faldet er fortsat efter valget.

 

Læs også
USA støtter Israel mod EU

USA er verdens største økonomi og på mange måder den eneste globale motor. Hvis USA vil være mere lukket, vil det svække mulighederne for vækst i store dele af verden, og det vil også ramme danske virksomheder.

 

Specielt Vestas og andre Green Tech-virksomheder kan komme til at mærke, at den nye præsident intet føler for vedvarende energi, og Novo vil blive ramt, hvis han gør alvor af en trussel om særtold på produkter, der konkurrerer med tilsvarende amerikanske produkter.

 

Udover handelsområdet, vil det også være usikkert, om han på andre områder vil ændre amerikansk udenrigspolitik.

 

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget han kan ændre i den virkelige verden. Man kan minde om, at da Barack Obama blev indsat som præsident i januar 2009, lovede han højt og helligt, at Guantamo-fængslet ville blive lukket inden for et år. Det skete som bekendt ikke.

 

Medspil fra en republikansk kongres

Donald Trump vil i forhold til Obama have fordele. Efter præsidentindsættelsen den 20. januar 2017 vil han kunne se frem til at skulle agere med et republikansk kongresflertal.

 

Dermed ikke sagt at alle problemer er løst – det kan godt blive svært alligevel, og ikke alle republikanere vil gøre og stemme som præsidenten forlanger; som præsident vil Trump ikke i udgangssituationen have et helt og udelt parti bag sig. Det bliver spændende at følge, om den republikanske partiledelse og Donald Trump formår at samle tropperne igen.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

Det er vigtigt, for sagen er, at i USA er præsidenten – hvad angår nye initiativer – som demonstreret under Obama, er ganske afhængig af støtte fra kongressen. Med Donald Trump som præsident kan vi muligvis se frem til et USA, der i de kommende 4 år igen vil være præget af beslutsomhed. Hvis det bliver tilfældet vil det påvirke verdens finansmarkeder, og det vil igen smitte af på virksomhedernes investeringsbeslutninger.

 

Foreløbig har markederne taget vel imod Trump, der med skatteplaner, støtte til erhvervslivet og store offentlige investeringsprogrammer har skabt positive forventninger på valutamarkederne, hvor dollar er steget markant og på finansmarkederne, hvor renten er stigende og aktiekurserne stabiliseret.

 

Vil den amerikanske statsgæld blive et problem?

Undertiden nævnes det, at et voksende underskud på de amerikanske budgetter kan blive et problem. Men et budgetunderskud på godt 3 pct. i 2016 burde ikke forskrække europæiske iagttagere. En amerikansk nettogæld på godt 75 pct. af BNP burde heller ikke chokere i Europa eller Asien, hvor lande som Frankrig, Italien og Japan opererer med væsentlig større gældsprocenter.

 

Endelig er nogle bekymrede for de inflationære tendenser, der kan udgå fra en ekspansiv finanspolitik og større budgetunderskud. Det burde dog ikke være noget problem efter en lang periode hvor det har været den amerikanske centralbanks erklærede målsætning at øge inflationsraten til omkring 2 pct.

 

Kan kravet om forandring imødekommes?

Donald Trump vil også stå overfor store udfordringer. Hans kampagne har afdækket den enorme folkelige skepsis i USA over for frihandel, indvandring og Washingtons interessevaretagelse. Hertil kommer kravet om løsninger, der virker på den økonomiske vækst, på tabet af arbejdspladser i den amerikanske industri og på forbedringer for den almindelige, hårdtarbejdende amerikaner.

Læs også
Erdoğans hasarderede leg med Amerika

 

Hvis Donald Trump ikke leverer på disse udfordringer, vil han næppe kunne regne med mere end 4 år i Det Hvide Hus.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…