Det står skidt til med indvandrerelevernes skolekundskaber – medierne har fortiet vigtig oplysning

Danske medier har haft massiv omtale af de seneste resultater af PISA-undersøgelserne.

Det er med rette blevet fremhævet, at Danmark er gået frem og sammenlignet med de nordiske lande ligger tæt ved eller lige med Finland, som ellers i mange år har ligget i top blandt de nordiske lande.

PISA er en international sammenligning af de 15-16-åriges kundskaber i basale fag. Sammenligningen sker ved hjælp af prøver som eleverne skal løse.

 

Den kritik, der med en vis ret kan rettes mod PISA-undersøgelserne, er, at forholdene mellem de enkelte lande kan være svære at sammenligne.  Det kan der til dels være noget om, idet f.eks. alder for skolestart kan spille en rolle. De deltagende elever er alle mellem 15 og 16 år, men de har ikke nødvendigvis alle gået det samme antal år i skole.

 

En anden kritik går på, at man i PISA kun lærer at tage prøven for at blive god til prøven.

Denne kritik kan afvises, fordi PISAs prøver ikke består af udenadslære, men af reelle opgaver, hvor man i f.eks. læsning skal kunne udlede centrale oplysninger fra en tekst for at kunne løse opgaven.

 

Så meget om prøverne som sådan og kritikken af dem.

Hvordan klarer indvandrere sig?

Helt centralt er det for Danmark, hvordan indvandrere klarer de samme prøver som danske elever, og svaret er ikke godt.

Men allerede her må vi vente til foråret 2017, før vi kan få ordentlige svar.

Indtil videre er det nemlig sådan, at PISA blander vestlige og ikke-vestlige indvandrere sammen (sic!). Dette gør det særdeles vanskeligt at vurdere, hvor galt det mere præcist står til.

Det er i sig selv tæt ved skandaløst, at ingen etablerede medier har hæftet sig ved dette forhold og ved, hvordan de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mon klarer sig.

 

Noget ved vi dog. Samlet set ligger elever i Danmark på 502 i scoren i naturfag, som har været PISAs hovedfokus denne gang. Indvandrere ligger 70 point under de 502 og efterkommere 69 point under 502, altså nærmest samme efterslæb. Afstanden er en katastrofe i sig selv, og så er det jo endda sådan, at de vestlige og de ikke-vestlige ikke er skilt ad.

 

Fra Danmarks Statistiks årlige publikation, senest ”Indvandrere i Danmark 2016”, ved vi, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere klarer sig langt dårligere end vestlige indvandrere og efterkommere og især dårligere i forhold til danskere.

Tallene i PISA er kun delvist brugelige, indtil vi får opdelingen mellem de vestlige og de ikke-vestlige i foråret 2017, men der er rimelig baggrund for at tro, at forskellene mellem vestlige og ikke-vestlige i sig selv er store.

 

For nu kan vi sige to ting:

For det første er der ikke skyggen af tvivl om, at den store (og hele tiden stigende) ikke-vestlige befolkningsgruppe i Danmark trækker det danske kundskabsniveau ned i snit. Det betyder mindre velstand og dermed ringere muligheder for at opretholde et ordentligt velfærdssamfund til gavn for de grupper, der har sværest ved at klare sig selv uden delvis eller hel hjælp fra skatteyderne.

 

For det andet understreger omtalen af denne undersøgelse, at de etablerede medier ikke synes interesserede i at bringe historier frem om, hvor skidt det er for dansk økonomi at fortsætte med at modtage et stort antal ikke-vestlige hvert eneste år, som det er foregået siden 1983, året for den liberale udlændingelov.

 

Den brede del af pressen fortjener ikke ros for omtalen af PISA-undersøgelsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…