Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Selvom loven er ændret adskillige gange siden, afspejler den ikke de væsentlige forandringer, som Danmark har gennemgået i de seneste årtier.
Venstre og Liberal Alliance har været fortalere for en liberalisering, der ville tillade lokalt initiativ og engagement fra både kommuner, virksomheder og borgere, der har været set som nøglen til at imødegå de udfordringer, der er mange steder uden for de større byområder og i landdistrikterne. Argumentet har været, at det er de lokale politikere, borgere og virksomhedsejere, der bedst kender de lokale udfordringer og styrker, og derfor er de også de bedst egnede til at vurdere, hvad der skal til for at fremme en positiv udvikling.
Det Konservative Folkeparti var oprindelig også tilhænger af en liberalisering, men har siden fået kolde fødder efter pres fra partiets naturfredningssegment og De Samvirkende Danske Købmandsforeninger. Liberalisering har ikke været en mærkesag for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har haft store forbehold.
Kan de borgerlige partier holde sammen?
Trods forskelle i opfattelse er de politiske forhandlinger nu gået ind i den afgørende slutfase. Selvom Venstre-regeringen naturligt foretrækker en bred politisk aftale er det spørgsmålet, om Erhvervs- og Vækstministeren kan holde sammen på Blå Blok. Liberal Alliance har i hele forløbet ønsket en vidtgående liberalisering, mens Det Konservative Folkeparti i udgangspunktet var fyr og flamme, men partiet har siden holdt en forsmædelig lav profil. Dansk Folkeparti syntes at være mest optaget af den stadige konkurrence med Socialdemokratiet.
Visse elementer er ukontroversielle
Alle partier er parate til liberaliseringer planloven, så kommunerne får mere frihed. Samtidig skal virksomheder og borgere have større frihed til at udvikle deres ejendomme.
Staten skal fremadrettet alene have mulighed for at stoppe den kommunale planlægning med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser, som blandt andet fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer, natur og miljø, kulturarv og landskaber. Derudover vil høringsfristerne for lokal- og kommuneplaner afkortes samtidig med at mulighederne for at dispensere fra lokalplaner for at understøtte en kortere og mere effektiv planlægningsproces udvides.
I dag er der gode muligheder for at genanvende tiloversblevne landbrugsbygninger til anden anvendelse. Fremover vil også andre bygningsværdier som fx tidligere skoler og mejerier kunne anvendes af iværksættere og virksomheder, der kan udnytte bygningerne til at skabe vækst og udvikling.
Virksomheder, der allerede er etableret i landzone, får bedre muligheder for at blive og udvikle sig i lokalområdet. Samtidig vil landbruget får bedre og mere tidssvarende rammer ved udvidelser og opførelse af ny bebyggelse.
Vedrørende sommerhuse kommer der mere fleksible rammer for brug og udlejning i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26 uger i dag. Pensionister får også ret til at bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land.
Kontroversielle elementer
Der hvor der fortsat er uenighed er vedrørende forslaget om at ophæve reglerne vedr. kystnærhedszonen, således at de almindelige landszoneregler gælder langs kysterne, og natur og miljø fortsat beskyttes af fredninger mv.
Der er også reservationer over for at give mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplandirektiv, på baggrund af dialog mellem staten og kommunerne. Til gengæld tegner der sig forståelse for at ændre reglerne om strandbeskyttelse, så borgere, hvis grund er beliggende indenfor 300 meter fra strandkanten, frit må foretage mindre ændringer på grunden, dog vil det fortsat ikke være tilladt at foretage ændringer i selve klitten. Der synes ligeledes at være politisk opbakning til mere fleksible regler om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne.
Kystprojekter
Det mest kontroversielle element i forhandlingerne er regeringens forslag om at etablere en ny styrket forsøgsordning for kyst- og naturturisme, som ville gøre det muligt i 2016/2017 at give tilladelse til yderligere 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter.
Hvis der skal opnås en bred politisk aftale skal beslutningen om nye store kystprojekter formentlig udskydes. Inden der træffes beslutning, skal der ryddes op i mere end 100 reservationer til kystnære ferie- og fritidsanlæg.
Detailhandelsbestemmelser
En anden knast i forhandlingerne er forslaget om at ophæve størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsområder, uanset bystørrelse. Det er ligeledes problematisk at hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1.000 til 2.000 m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra 3.500 til 5.000 m2.
Det forlyder at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er bekymret for om ændrede grænser vil føre til butiksdød, mens Det Konservative Folkeparti som nævnt er særdeles lydhør overfor købmændenes modstand mod nye hypermarkeder.
Blandt al økonomisk sagkundskab er der til gengæld enighed om, at liberalisering af planloven netop på detailhandelsområdet vil kunne øge konkurrencen og yde en mærkbar støtte til vækst og beskæftigelse.
Reservationer for almennyttige boliger
Socialdemokratiet er lodret modstander af at fjerne muligheden i planloven for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder.
I den private ejendomsverden opfattes kravet som uhyrligt og grænsende til ekspropriation uden erstatning, og Venstre vil få svært ved at opgive det krav.
