Demokratiets eneste ulempe er de forbandede vælgere

Uffe Ellemann-Jensen (V) var en glimrende og visionær udenrigsminister, da han var på toppen. Som emeritus er han imidlertid faldet noget af på den – ikke så lidt endda!

 

Først faldt han daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i ryggen under Muhamed-krisen. Dernæst hånede han danskerne for at have stemt nej til at ophæve retsforbeholdet i december sidste år. Nu er han så på banen igen med sine kommentarer til det hollandske nej til en handelsaftale mellem EU og Ukraine (Blogs i Berlingske 5/4 og 7/4).

 

Ellemann har naturligvis helt ret i, at forklaringen på det hollandske nej intet har med folkeafstemningens tema at gøre. Det er ganske rigtigt udtryk for, som Ellemann skriver: ”..surhed og frustration over for det hollandske politiske system i almindelighed og EU i særdeleshed.” – Set i det lys er både det danske og det hollandske nej jo derfor værd at tage endnu mere alvorligt, fordi det handler om andet og mere end en enkeltsag.

 

Det handler om intet mindre end en generel tillidskrise mellem det politiske establishment i EU og Europas befolkninger, ligesom også valget til Europa Parlamentet viste det.

 

Skal folkevalgte foragte folket?

I stedet for at lytte til folkets stemme, så har den tidligere udenrigsminister kun en bedrevidende hån og foragt til overs for det, han kalder ”den bøvede EU-modstand”. Han kalder det ikke en folkelig modstand mod magteliten, men bruger derimod det negativt ladede ord populisme. Og for at sætte en tyk streg under det, der tenderer det direkte platte og usmagelige, nævnes ”Wilders med nylonhåret”.

 

Uffe Ellemann konkluderer, at Europa slet ikke kan fungere, hvis man skal lade sig styre af ”den slags naragtige demonstrationer”. Man kan ganske enkelt ikke tage den modstand, der rører sig i befolkningerne højtideligt. Og eurokraterne i Bruxelles har desværre lyttet til Uffe Ellemanns elitære foragt for vælgerne. De har konsekvent vendt det døve øre til og støt og roligt arbejdet videre mod en stadig tættere politisk union med et føderalt Europa uden suveræne nationalstater som endemålet.

 

Ved at ignorere protesterne tror man åbenbart, at man kan få dem til at stoppe.

 

EU har et problem – et folkeligt demokratisk underskud af dimensioner

Nej, Uffe Ellemann og andre elitære politikere: Det er ikke det, I kalder populistiske folkeafstemninger, der undergraver det repræsentative demokrati. Det undergraves derimod, når de folkevalgte nægter at lytte til folket. Det er dette demokratiske og folkelige underskud af enorme dimensioner, der nu i mange år har været EU’s fundamentale problem.

 

Befolkningerne er tilhængere af et samarbejdende Europa med frihandelsaftaler m.v., men de er ikke tilhængere af den snævre politiske union, der vil centralisere mere og mere magt på det overnationale niveau. Ikke fordi europæerne er nationalister i dette rods negative betydning, men fordi de er nationale – det vil sige elsker deres land, deres sprog og deres kultur.

 

Det er respekten for den kærlighed og nationalfølelse, der skal være drivkraften bag et europæisk samarbejde i fred og frihed på tværs af gensidigt respekterede landegrænser.

 

Elitens arrogante holdninger med til at undergrave Europa

Virkelighedsfjerne politikeres drømme om et multikulturelt Europa uden grænser hverken indadtil eller udadtil har samtidig været med til at skabe den nuværende flygtninge- og migrantkrise.

 

EU har ganske enkelt ikke været leveringsdygtig i nogen form for løsning på dette problem, fordi EU anført af den tyske kansler Merkel konsekvent har nægtet at lytte til den reelle folkelige bekymring for Europas fremtid, og de europæiske politikere har dermed på det skammeligste svigtet deres ansvar som folkevalgte. Ved at udvise denne arrogance over for befolkningerne gøder den politiske elite desværre også jorden for ekstremistiske kræfter, som de fleste af os ikke bryder os om skal nyde fremme.

 

Derfor er Ellemanns og EU-toppens arrogante og elitære holdninger med til at undergrave det Europa, som vi ellers gerne vil styrke.

 

Styrk EU ved at gøre det slankere

Hvis EU og Europa skal overleve, så bør de europæiske politikere styrke EU ved at gøre det slankere og ved at føre en frihandels- og samarbejdspolitik, som er i samklang med de respektive landes befolkninger.

 

Der bør derfor arbejdes hen imod en afskaffelse af Europa Parlamentet, da det jo netop sender det forkerte og ufolkelige signal, at Europa skal være en føderal stat. Europa er og bør fortsat være en verdensdel, hvor en række selvstændige lande udgør et fælles frihandelsområde. Det var det, vi sagde ja til i 1972, og det er fortsat det, det store flertal ønsker, uanset om Ellemann og andre kun har hån og foragt til overs over for vi ”forbandede vælgere”.

Del på Facebook