Den grønne energipolitik er blevet for dyr og skal justeres

Colourbox
Energiminister Lars Christian Lilleholt vil nu tage fat i partierne bag energiforliget i 2012 og diskutere finansieringen af grøn omstilling, og om der er politisk opbakning til at foretage justeringer af aftalen.
“Den samlede regning for den grønne energipolitik er blevet for stor. Jeg vil tage initiativ til, at vi får en snak om det både i forligskredsen og bredt i Folketinget”, siger Lars Christian Lilleholt til dagbldet Børsen.

 

Lilleholt henviser til, at Energistyrelsen nu vurderer, at PSO-regningen er 68 procent højere i perioden 2016-2020, i forhold til hvad man forudsagde, da samtlige partier minus Liberal Alliance vedtog energiaftalen i 2012. Dengang forventede man en PSO-afgift på omkring 3,6 mia. kr. om året – i år er den allerede over 8 mia. kr.!

 

Lilleholts tilkendegivelse er af venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti – det såkaldte grønne flertal – blevet udlagt som forsøg på at bruge PSO-afgiften som “argumentatorisk stopklods” for den grønne omstilling og for en klimapolitik, der påfører virksomheder og forbrugere øgede udgifter.

 

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser ifølge dagbladet Børsen at pille ved energiaftalen fra 2012: “Vi har ikke noget ønske om, at man skal udskyde eller aflyse nogle af de projekter, der allerede ligger i støbeskeen nu”, har klima- og energiordfører Mette Abildgaard (K) sagt til Børsen.

 

Det Konservative Folkeparti forekommer særdeles lydhør over for virksomheder fra den såkaldte Green-Tech sektor. Virksomhederne tør dog ikke forlade sig på at intensiv lobbyisme over for det lille konservative parti kan klare sagen – de har også selv travlt med at advare om farerne ved at der opstår tvivl om målsætningerne for den grønne omstilling.

 

Allerede den 21. oktober 2015 bliver vi i en kommentar i Berlingske Tidende belært om, at “Grøn fastkurspolitik betaler sig”, og den danske direktør for den tyske private energikoncern E.ON, Tore Harritshøj, belærer os velvilligt om hvordan Danmark kan blive et grønt foregangsland. Harritshøj er fortørnet over, at regeringen har tilladt sig at justere den tidligere regerings mest urealistiske energi- og klimamålsætninger. Man må forstå, at Harritshøj og E.ON. gerne bidrager til den grønne omstilling, men kun hvis det kan betale sig!

 

Det gør det p.t. åbenbart ikke, og kortsigtede og snævre finansministerielle beregninger, sætter efter E.ON.s opfattelse uhensigtsmæssige rammer for den politiske debat.

 

Det er ikke længe siden Ritzau kunne oplyse, at E.ON truede med at stoppe for nye investeringer i Danmark. Den tyske private energikoncern var utilfreds med regeringens energipolitik og specielt, at million-støtten til velhaveres anskaffelse af elektriske luksusbiler udfases fra 1. januar 2016.

 

Elbiler har været helt fritaget for registreringsafgift og det betød, at frem til 1. januar blev hver eneste af den mest solgte elbil – Tesla – støttet med en afgiftsfritagelse på omkring 1 mio. kr.

 

E.ON sælger ikke el-biler, men strøm, og i forventning om en stor fortjeneste, har E.ON overtaget nettet af ladestationer til elbiler i Danmark.

 

De helt utilstedelige trusler fra direktøren for E.ON Danmark, Tore Harritshøj, kommer kort tid efter at Teslas topchef, Elon Musk, kom med tilsvarende upassende trusler. Ifølge Berlingske Tidende sagde Elon Musk under et nyligt besøg i København, at hvis Danmark ikke forlænger afgiftsfritagelsen for elbiler, så ville Tesla sammen med resten af sektoren droppe tanken om danske investeringer fuldstændigt.

 

Elon Musk belærte os samtidig om, at der slet ikke burde være skat på nye, grønne teknologier i transportsektoren.

 

Vilkårene for Teslas og E.ON.s bidrag til den grønne omstilling i Danmark lyder næsten som “an offer you can’t refuse”, og selvom finansminister Hjort Frederiksen ikke ser særlig bange ud, er spørgsmålet, om trusler er mere acceptable, når de kommer fra den grønne sektor?

 

https://www.youtube.com/watch?v=SeldwfOwuL8&spfreload=10

Del på Facebook