Debat i Folketinget om dansk forskning i thoriumbaseret teknologi

Liberal Alliance deltog ikke i energiforliget af 2012 om bl.a. opstilling af flere vindmøller, da man betragtede forliget som dyrt og utilstrækkeligt.

 

Regeringen ønsker i dag at ændre forliget, da statsstøtten stiger fra 4 til 8 mia. kr. om året. Millioner af vindmøller kan måske nok dække verdens elforbrug, men el er kun 20% af al energi, og udover at binde 1 mio. kr. i hver vindmølle bruges stål, neodymium o.a., som findes i begrænset omfang, og hvad med de resterende 80% af al energi?

 

Liberal Alliance afholdt 27.11.15 en thoriumhøring på Christiansborg, hvor der kom interesserede fra hele landet – men kun få politikere. Ca. 40% af danskerne ønsker, der skal forskes i thorium.

 

Den 11. maj 2016 var skelsættende, da Villum Christensen fra Liberal Alliance fremlagde et lovforslag i Folketinget, at thoriumbaseret teknologi burde indgå i dansk forskning og udvikling af energi. For 1. gang i 30 år blev atomkraft debatteret i Folketinget – i Niels Bohrs fødeland!

 

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs indledte debatten med at fastholde beslutningen fra 1985, at ”atomkraft ikke skulle være en del af dansk energiplanlægning,” men der stod faktisk, at ”atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, skal udgå af den danske energiplanlægning.” Der er kommet både ny viden og ny teknologi siden 1985! Selvom Ulla Tørnæs er forskningsminister for hele Danmark, talte hun mere på vegne af vindmøllebyen Esbjerg, hvor hun er opstillet. Jakob Engel-Schmidt også fra Venstre var mere nuanceret og lagde op til, at man måske burde indhente mere viden om thorium, før man afviste det.

 

Ulla Tørnæs sagde også, at ’det stadig er tilladt at forske i thorium’, og hvis Esbjerg har problemer med en vigende olie- og gasindustri, og Siemens evt. flytter fra byen, så kunne den lokale Aalborg universitetsafdeling jo forske i thorium og kontakte Grønland, som netop har thoriumressourcer.

 

I Grønland holdes der den 11. juni 2016 seminar i Narsaq om uranudvinding. Thorium burde også indgå, da det findes samme sted. At inkludere thorium ville være en ekstra gevinst med store muligheder i en tid, hvor mange lande forsker i thorium for at skaffe billig, rigelig og ren energi.

 

Villum Christensen sagde, at man i et vidensamfund burde forske i ny viden om ny teknologi og ikke kun understøtte gammel viden. Ved at ignorere danske forskere, der på privat basis forsker i thorium, risikerer vi, at deres forskningsresultater går til udlandet til skade for dansk økonomi.

 

Villum Christensen mente også, at frygten fra fortiden hindrer os i at komme videre. Efter ulykken ved Fukushima, besluttede Tyskland fra 2022 at stoppe for atomkraft og satse på grøn omstilling. Nu bruger man i stedet flere brunkul, der forurener mere end kul – en brun omstilling.

 

Vind- og solkraft skal have back up, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, men biodiesel af fx palmeolie udleder mere CO2 end alm. diesel. Den europæiske miljøorganisation Transport & Environment (TE) mener, biodiesel gennemsnitligt udleder ca. 1,8 gange mere CO2, og tilsætning af biodiesel betyder, at EU’s totale udledning af drivhusgasser er steget med 4%.

 

Villum Christensen pointerede, at vind og sol kun dækker få procent af det globale energiforbrug (DK 10%), og 100 g thorium – som en golfkugle – kan dække én persons livslange energiforbrug, men de andre partier i Folketinget var ikke interesserede. De har låst sig fast især i vindenergi, der er til gene for dyr og mennesker og kun producerer energi, når vinden blæser. Solenergi er bedre, men for at nå de mål, der blev sat ved COP21 i Paris i 2015, er man nødt til at inkludere kernekraft.

 

Allerede i 2013 skrev 4 af de førende klimaforskere bl.a. James Hansen, Columbia University, ”at modstand mod atomkraft truer menneskehedens evne til at modvirke farlige klimaforandringer.”

 

På nettet under ’atomdrevet bil’ findes en Cadillac fra 2010 produceret af Loren Kulesus: 1 g thorium svarer til 28.000 l benzin, og 8 g thorium kan køre bilen i 100 år. Danmark har traditioner: M/S Selandia var 1. dieselmotorskib i 1912! Hvad med et thoriumdrevet Mærsk tankskib i dag?

 

Del på Facebook