Masseindvandring ødelægger folkeskolen – politikerne er blevet bange, men nu er det for sent

Arkiv af tilfældigt gadebillede/ Skærmprint You Tube

Med tre års mellemrum testes elever i alle de udviklede lande i læsning, matematik og naturvidenskab. PISA kaldes prøven. Den har ofte været kritiseret for at fokusere for meget på bestemte færdigheder, og spørgsmålet er derfor, om PISA måler noget fiktivt eller noget virkeligt.

 

En god måde at måle PISAs pålidelighed på sker ved at se på sammenhængen mellem resultaterne i PISA-undersøgelsen og landenes bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.

 

De faglige resultater og BNP

Et højt BNP pr. indbygger er den afgørende forudsætning for, om et land har råd til en forholdsvis veludbygget velfærdsstat, der f.eks. kan tilbyde skatteyderbetalt sundhed, uddannelse, ældreforsorg, folkepension og i det hele taget overførsler på et rimeligt niveau til arbejdsløse eller uarbejdsdygtige.

 

Der er jo kun de arbejdende skatteydere til at finansiere denne velfærd, som i alle rige lande nyder støtte fra et markant flertal af befolkningerne.

 

Sammenhængen mellem resultaterne i PISA og landets BNP pr. indbygger er særdeles markant.

 

I en nylig undersøgelse fra Northwestern University i USA vises det, at PISAs målinger kan forklare næsten 60 procent af baggrunden for et lands BNP pr. indbygger og derfor for dette lands mulighed for at tilbyde en velfærdsstat, der ikke lader svage medborgere i stikken.

 

At PISA kan forklare så meget som knap 60 procent, er ganske imponerende. De øvrige forklaringer skal f.eks. søges i graden af regulering af markedsøkonomien (overdreven regulering hæmmer den økonomiske vækst pr. indbygger) og i mængden af naturressourcer hos det enkelte land. Norge har som bekendt et ekstraordinært højt BNP på grund af landets olierigdom.

 

Fra 2003 er Sverige styrtdykket

Hvordan er det så gået i PISAs målinger i Sverige fra målingen i 2003 og til den, der blev foretaget i 2012? Resultaterne af målingen fra 2015 er i øvrigt lige på trapperne, hvilket kan være baggrunden for, at den svenske statsminister Stefan Löfven for få dage siden præsenterede Sveriges formåen på dette vigtige område.

 

Sveriges placering er katastrofal, intet mindre. Sverige lå i 2003 i toppen blandt rige lande, de såkaldte OECD-lande. I dag ligger Sverige i bunden. Og Stefan Löfven advarede på forhånd om, at man ikke skal forvente nogen positiv vending af de svenske resultater, når resultaterne fra 2015 er gjort op.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Ny indrømmelse

Det nye i svensk politik er, at det indrømmes, at de rædselsfulde resultater har at gøre med den voldsomme indvandring fra den tredje verden, der har fundet sted til Sverige i de senere år. Det vil man forsøge at gøre noget ved gennem større bevillinger til den svenske folkeskole.

 

Der er blot et alvorligt problem ved dette fromme håb om, at Sverige om nogle år vil genvinde bare noget af det tabte i PISA.

 

Ser man ned over listen af lande i PISA-undersøgelserne, er det umiddelbart slående, at rige lande ligger i toppen, mens fattigere lande halter bagefter.

 

Slaget er tabt

Borgere fra de lande i den tredje verden, som især er søgt til Sverige de seneste år, kommer i overvældende grad fra kulturer, der har lavt BNP pr. indbygger, har et generelt højt konfliktniveau, og er præget af almindelig ustabilitet, ikke mindst i kraft af en voldsom stigning i befolkningstallet.

 

Der er derfor meget gode grunde til at tro, at nissen er flyttet med til Sverige. Sverige har med stor sandsynlighed sagt ja til at få en stor og voksende underklasse, der ikke bidrager til den økonomiske vækst, og som derfor vil undergrave den svenske velfærdsstat.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…