Det ser umiddelbart så enkelt ud, når dansk politik omtales i medierne som henholdsvis rød blok og blå blok. Bag denne enkle beskrivelse gemmer sig imidlertid en helt anden politisk virkelighed. Hele sceneriet omkring regeringens lancering af henholdsvis 2025-plan og næste års finanslov efterlader det indtryk, at dansk politik nærmest er at sammenligne med en forpjusket høne, hvis fjer stikker i alle retninger.
Negativ modtagelse af fornuftig borgerlig liberal helhedsplan
Det gælder i rød blok, og det gælder i blå blok. Lad os tage den sidste først, da den jo sidder på et flertal og dermed også har regeringsmagten i form af en smal Venstre-regering.
På forhånd vidste statsministeren, at hans såkaldte støttepartier havde modsatrettede opfattelser, når det gælder centrale områder som topskat og udlændingepolitik. DF vil stramme markant på udlændingeområdet i forhold til de andre blå partier, mens partiet til gengæld ligger helt på linje med rød blok, når det gælder modstanden mod skattelettelser – især lettelser i topskatten.
Objektivt set burde den 2025-plan, statsministeren og regeringen har fremlagt ellers være lige til at spise for et borgerligt liberalt flertal. Liberal Alliance imødekommes markant på skatteområdet, selv om imødekommelsen ikke er 100%. Det samme gælder DF på udlændingeområdet, selv om imødekommelsen heller ikke her er 100%. En strammere udlændingepolitik og skattelettelser som et af midlerne til at sætte gang i væksten og dermed skabe grundlag for velfærd er imidlertid vigtige ingredienser i 2025-planen.
Regeringen har gjort et flot forarbejde for at få LA’s og DF’s interesser imødekommet. I stedet for konstruktivt og politisk modent at gå ind i til forhandlingsbordet, så optræder de to partier som forkælede børn, der ikke helt og aldeles kan få deres vilje. Glemt er alt om, at politik er det muliges kunst – eller tør man håbe på, at der blot er tale om en usmagelig og overspillet taktisk manøvre inden forhandlingerne?
Kan det være rigtigt, at to støttepartier for det enes vedkommende giver køb på udlændingepolitikken for at håndhæve et højt skattetryk og for det andet partis vedkommende siger nej til at blive imødekommet vedrørende skattelettelser mod at få langt mindre eller slet ingenting?
Falliterklæring for det borgerligt liberale Danmark
Det burde være lige til højrebenet, at de fire blå partier satte sig til forhandlingsbordet og fik lavet de justeringer, der kunne bane vejen for en borgerlig liberal helhedsplan frem mod 2025 og en fornuftig finanslov for det kommende år. I stedet vælger LA at true med at vælte regeringen, DF spiller fornærmet på LA og opfordrer til at se bort fra to af de blå partier til fordel for Socialdemokraterne. Sidstnævnte er på linje med DF i skatte- og velfærdspolitikken, men hvordan med udlændingepolitikken?
Hvordan kan DF forestille sig, man kommer videre ad den vej med S, end man ville komme med en samlet blå blok? Endelig spiller Konservative med musklerne – der ganske vist er skrumpet lidt med årene – og truer med at stå uden for en eventuel aftale, hvis de ikke imødekommes på boligområdet. Hvad skal regeringen med fjender, når den har sådanne støttepartier?
Det, der sker i blå blok og har gjort det siden valget, er ganske enkelt en falliterklæring for det borgerligt liberale Danmark. Et af problemerne er, at den såkaldte blå bloks største parti på mange områder slet ikke er borgerligt liberalt, men snarere socialdemokratisk. Bortset fra udlændingepolitikken er der jo ingen forskel på rød blok og DF.
”Velfærd eller skattelettelser?” – en falsk og populistisk problemstilling
De lider alle under den socialistiske vrangforestilling, at velfærd og høje skatter hører sammen. De overser fuldstændig, at velfærd handler om at skabe den vækst og de værdier, der er og bliver grundlaget for varig velfærd. Derfor er problemstillingen ”velfærd eller skattelettelser?” helt og aldeles falsk. Det er et blændværk, som taler til den gule misundelse – og desværre med en vis portion held! Men det er ren populisme. Den populisme bruger DF og rød blok til at spille hasard med det danske velfærdssamfunds fremtid.
Også rød blok uden indre sammenhæng
Rød blok er lige så meget uden indre sammenhæng som blå blok. Socialdemokrater, der bejler til DF, men hvis traditionelle støttepartier i den meget vigtige og i disse år altafgørende udlændingepolitik er lysår fra det DF, som pludselig i S-lejren er blevet stuerent, fordi man ser en mulighed for at slå en dyb kløft ned gennem blå blok.
Christiansborg udstiller kort sagt sig selv som en hønsegård befolket af forpjusket fjerkræ – herunder en gøgeunge i blå blok – mens en i forvejen skeptisk og hårdt prøvet befolkning ser hovedrystende til og drømmer sig tilbage til tider, hvor vi havde voksne og ansvarsbevidste politikere, der kunne tackle uenigheden på en værdig måde.
