Der vil ifølge Justitsministeriet intet være til hinder for, at Danmark indfører et burkaforbud, blot det ikke kommer til at virke diskriminerende, oplyste integrationsminister Inger Støjberg under Folketingets behandling i torsdags den 17. november af et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti.
Med udlændingeordfører Martin Henriksen som ordfører, har Dansk Folkeparti fremsat et beslutningsforslag, hvor ”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering i det offentlige rum.”
I kommentarerne til forslaget henviser Martin Henriksen blandt andet til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juli 2014 godkendte et fransk forbud mod at ”bære beklædning, der har til formål at skjule ansigtet i det offentlige rum.”
Altså en fransk lov præcis lig det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som nu har fået Menneskerettighedsdomstolens blå stempel.
Regeringen vender tommelfingeren nedad
Selvom et burkaforbud således hverken er i strid med Grundloven eller menneskerettighederne, kunne regeringen ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) under behandlingen i Folketinget ikke tilslutte sig forslaget med den begrundelse, at:
”Regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til den personlige frihed, herunder retten til selv at bestemme, hvordan man vil klæde sig på. En så grundlæggende frihedsrettighed skal burkaen ikke få os til at give køb på,” understregede Inger Støjberg.
Hun henviste i øvrigt lidt selvmodsigende til, at lovgivningen allerede nu åbner mulighed for at forbyde burkaer på arbejdspladser og i det offentlige system.
Og så fulgte de andre partier minus De Konservative efter
Således fastslog den socialdemokratiske ordfører, Dan Jørgensen, at burkaen er ”kvindeundertrykkende, og det kan vi ikke acceptere,” men det kunne socialdemokraterne nu alligevel, da det kom til stykket:
”Der er gode argumenter både for og imod at indføre et forbud, men vi mener, at hensynet til frihed og borgernes rettigheder vægter tungest her,” sluttede Dan Jørgensen sin ordførertale.
Venstres ordfører, Marcus Knuth, var bekymret for, at forslaget kunne indebære, at ”børn ikke kan gå i flyverdragter om vinteren og tage et tørklæde for ansigtet, hvis det sner,” og mente i øvrigt, at den nugældende lovgivning er tilstrækkelig.
”Især i en situation som den her, hvor der er noget, der har med frihedsrettigheder at gøre, synes jeg, man skal passe på med at begrænse vores frihedsrettigheder, så længe der ikke er behov for det, og det bliver der forhåbentlig heller ikke,” lød det slutteligt fra Venstres ordfører.
Hos Enhedslisten havde ordføreren, Johanne Schmidt-Nielsen, forståelse for, at formålet med beslutningsforslaget var at hjælpe kvinder, som er under tvang, men hun havde svært ved at se, hvordan man hjælper disse kvinder ved at straffe dem.
”Altså man kan jo spørge, om de skal have bøde, samfundstjeneste eller fængsel for at være undertrykte,” lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen, som sluttede af med at erklære, at Enhedslisten ikke kan støtte beslutningsforslaget, ligesom hun skulle hilse fra SF og sige, at det kan de heller ikke.
LA og Alternativet: Folk må da klæde sig som de vil
Heller ikke hos Liberal Alliance og Alternativet var der støtte at hente.
Således fastslog Liberal Alliances ordfører, Christina Egelund, at de i Liberal Alliance ikke bryder sig om, at kvinder af hensyn til religiøse doktriner dækker sig til, ligesom man ikke er i tvivl, at nogen gør det af tvang, men:
”Som liberale er vores udgangspunkt imidlertid, at folk må klæde sig, som de vil. Det gælder også muslimske kvinder,” sagde Liberal Alliances ordfører og understregede:
”Vi kan ikke tilslutte os, at der lovgives om, hvordan vi klæder os, heller ikke selvom vi ikke bryder os om burkaen og alt det, den står for.”
Hos Alternativet kørte ordføreren, Josephine Fock, videre Liberal Alliance sporet og erklærede, at for hende er det helt afgørende for et demokrati, at man har frihed til at klæde sig, som man vil ude i det offentlige rum, idet hun dog erkendte at:
”Der kan være situationer, hvor vi ikke forstår, hvorfor de her kvinder går rundt i det her tøj, men det må i min optik være op til kvinderne selv at dække sig til, som de vil,” og tilføjede, at nogle gør det frivilligt og andre under tvang,
Hun understregede imidlertid som afslutning på sin tale, at det ikke er op til Folketinget ”at bestemme, hvordan kvinders krop skal til- eller afdækkes,” og afviste dermed beslutningsforslaget.
Eneste positive var den konservative Naser Khader
Hos De Konservative var ordføreren, Naser Khader, i modsætning til de øvrige partiers ordførere, positivt indstillet over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
Han understregede, at burka og niqab ikke blot er en ytring, ”det er en ekstrem politisk handling. Også en kvindeundertrykkende handling. Burka og niqab hører ikke hjemme i et åbent samfund. I et åbent samfund skal vi kunne se vore medborgeres ansigt,” sagde Khader blandt andet.
Han påpegede ligeledes, at burka og niqab som totalt kvindeundertrykkende beklædningsgenstande sender forkerte signaler til kvinder, der vil integreres, og sluttede sin ordførertale med ordene:
”Vi kræver ikke meget, men vi kræver, at vi kan se hinandens ansigter. Derfor støtter vi beslutningsforslaget.
Martin Henriksen til partierne: Det lyder hult
I sin afsluttende tale takkede ordføreren for forslagsstillerne, Martin Henriksen, Khader og De Konservative for opbakningen.
”Det var jo klar tale,” sagde Martin Henriksen og fortsatte:
”Jeg synes selvfølgelig, at det er godt, at alle tager afstand fra islamisme, men jeg synes, der klinger hult, når flertallet ikke er klar til at sætte handling bag ordene. At et flertal afviser dette forslag må betegnes som en sejr for nogle af de mest ekstreme kræfter i vort samfund.”
Burkaforbud i flere og flere EU-lande og i afrikanske stater
I modsætning til Danmark har flere og flere lande i EU og i Afrika nu indført burkaforbud med især den begrundelse, som Martin Henriksen blandt andet fremførte som argument for et burkaforbud i Danmark.
Under debatten understregede Martin Henriksen således, at et burkaforbud også tjener et anti-terror formål, da især selvmordsterrorister forklædte som kvinder iført burkaer vil have let spil.
I EU var Frankrig, det første land, der indførte et totalt burkaforbud. Det skete i juli 2010. Året efter fulgte Belgien efter i juli 2011, medens Holland i 2015 indførte burkaforbud ved oplagte terrormål såsom regeringsbygninger, hospitaler, skoler og offentlige trafikmidler.
Senest har Bulgarien den 30. september i år indført burkaforbud, og i Afrika har en række muslimske stater nu indført burkaforbud på grund af terrorhandlinger udført af terrorister, der var forklædte i burkaer.
Det gælder således Tcad i juli 2015 og Senegal, hvor 92 procent af befolkningen af muslimer, i november samme år. Ligeledes har staterne Cameroon og Den Demokratiske Republik Congo indført totalt burkaforbud.
I de Forenede Arabiske Emirater, hvor 99 procent af befolkningen er muslimer, har der siden 2014 været totalt burkaforbud, efter at en amerikansk turist var blevet stukket ihjel af en burkaklædt mand.
