Bagvendt logik i debat om skattelettelser

Debatten om skattelettelser eller ej forud for efterårets skatteforhandlinger er præget af en helt bagvendt logik. De røde partier sekunderet af Dansk Folkeparti taler imod topskattelettelser, men vil måske kunne overtales til en vis lettelse i bundskatten. Argumentet er manglende råderum i de offentlige budgetter.

 

Men det er en falsk argumentation til forsvar for at fastholde et skattetryk, der er lige så tungt, som det er skadeligt for at få sat gang i den helt nødvendige vækst, som er en forudsætning for at opretholde det danske velfærdssamfund.

 

Regeringen lurpasser

Regeringspartiet Venstre lurpasser og taler for lettelser af bundskatten, mens partiet har en lunken holdning til topskattelettelser. Kun LA og konservative toner rent flag, når det gælder mærkbare skattelettelse i både top og bud.

 

Med udgangspunkt i en udmelding fra LO, om at der ikke er råd til skattelettelser på grund af et stigende behov for offentlig service på grund af eksempelvis et stærkt stigende antal af ældre, har Edith Thingstrup i Berlingske udtrykt meget klart, at skattedebatten er styret af en bagvendt logik. Hun siger nemlig bl.a. følgende:

 

Rig stat og fattigt samfund

”LO’s bagvendte logik svarer til at sige: Vores ko skal give mælk til flere og flere mennesker – derfor har vi mindre og mindre råd til at lade den spise.” Tydeligere og mere klart kan det ikke siges! – Og Edith Thingstrup fortsætter: ” LO betragter skattelettelser som en byrde for den offentlige sektor. Andre vil betragte skattelettelser som en forudsætning for vækst i verdens mest beskattede samfund, Danmark……LO foretrækker til enhver tid en rig stat og et fattigt samfund. Men spørg folkepensionisterne, om de mærker noget positivt til, at skatten er steget, siden dengang de selv var på arbejdsmarkedet.”

 

Lavere skattetryk befordrende for øget vækst

Velfærd og samfundskagens størrelse er tæt forbundet. Jo større samfundskage der er at beskatte, jo lavere skatteprocent er der behov for. Er samfundskagen ikke så stor, må skattetrykket nødvendigvis blive det i stedet for, hvis den ønskede velfærd skal finansieres. Derfor er lav vækst og højt skattetryk en dårlig cocktail, mens høj vækst og lavere skattetryk er den langtidsholdbare opskrift på et sundt velfærdssamfund.

 

De røde partier og DF fatter ikke denne sammenhæng. Gør regeringen og Venstre? – Desværre tegner der sig ikke et politisk flertal for en skattereform, der laver om på ret meget. Men det bør ikke forhindre regeringen i at spille ambitiøst ud og tage sit eget borgerligt liberale politiske ståsted alvorligt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…