Asylcentret i Næstved var torsdag ramme om en del uroligheder blandt asylansøgerne.
Det startede onsdag, men kulminerede torsdag, hvor 30 unge mænd var i slåskamp med hinanden.
”Vi måtte rykke ud tre gange i løbet af dagen, og først klokken 0.30 var der ro på stedet. Især anden gang rykkede vi talstærkt ud, da der var gang i et temmelig stort slagsmål med mellem 20 og 30 involverede unge mænd,” forklarer politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske nyheder. (SN)
Anden gang blev to asylansøgere anholdt. Senere på dagen blev endnu to anholdt. Centerledelsen har nu besluttet, at overføre 10 asylansøgere til andre asylcentre. De rejste selv afsted med toget, efter at politiet havde kørt dem til stationen. (TV Øst)
Ifølge TV Syd, som har talt med nogle asylansøgere, opstod urolighederne, fordi en asylansøger havde stjålet en mobiltelefon fra en anden asylansøger. Det har politiet dog ikke hørt noget om, så den oplysning kan politiet ikke bekræfte.
Det er altså uvist, hvorfor 30 asylansøger mænd gav sig til at banke på hinanden, nogle med slagvåben.
Ingen ønsker, at oplyse borgerne eller de danske myndigheder om årsagen, men den handler vel næppe om en mobiltelefon, når man vælger at flytte 10 mænd.
”Vi har ikke været i stand til at finde frem til konfliktens årsag. Ikke alle er lige meddelsomme. Men der har været en konflikt mellem flere beboere allerede onsdag, og den blussede så op torsdag,” siger Henning Kristensen som er leder på Asylcenter Næstved. (SN)
Politiinspektør Kim Kliver har en formodning, om, hvad der kan være årsag til urolighederne.
”Det er to forskellige nationaliteter, som har gået og generet hinanden lidt,” siger han. (SN)
Men det mener asylcenterleder Henning Kristensen er forkert opfattet. De fire asylansøgere som blev anholdt var afghanere og marokkanere.
”Det er ikke mit indtryk, at det handler om nationalitet eller etnicitet,” siger han. (SN)
Asylansøgerne kører deres eget løb
Politiet blev tre gange kaldt ud til asylcentret pga voldelige sammenstød mellem 30 mænd. Politiet måtte ligeledes møde talstærkt op, på et tidspunkt med 12 biler.
Men til trods for, at politiet var massivt til stede, har man ingen ide om årsagen til sammenstødet, bortset fra at ”to nationaliteter har generet hinanden lidt”.
Asylansøgerne i Næstved, har fortrinsvis været kort tid i Danmark. De venter på den første behandling af deres asylansøgning.
Man må sige, at disse asylansøgere må være temmelig hårdkogte, når de involvere sig i et masseslagsmål, mens de befinder sig i et modtagecenter. Gad vide hvad de selv ville tænke, hvis der kom fremmede, der opførte sig sådan i deres land?
Og gad vide hvordan de ville reagere, hvis de fremmede nægtede at fortælle myndighederne, hvad konflikten handlede om?
Formodentlig helt anderledes end danske myndigheder, som stiller sig til tåls med, at de fremmede ikke vil samarbejde med politiet.
Resultatet af sådan en slendrian kan meget vel blive, at de fremmede får indtryk af, at i Danmark har man ingen respekt for myndighederne, det koster ikke noget at være u-samarbejdsvillig.
Modtagecenter Næstved har omkring 300 asylansøgere, fortrinsvis enlige yngre mænd. Urolighederne torsdag var voldsomme, og utrygheden har fået et hak opad blandt flere borgere.
Mødre vil ikke lade deres døtre gå alene
Jens Kjær Nielsen er nabo til asylcentret, han blev vækket omkring midnat ved lyden af gøende politihunde omkring asylcentret. Nielsen er bekymret over placeringen af asylcentret. Han mener, at asylansøgernes vilkår er med til at skabe uro, men det ville de såmænd også gøre blandt skandinaver, siger han.
”Jeg er ikke ude efter dem, der bor derovre. Havde der boet 300 svenskere og nordmænd, ville der såmænd nok også have været ballade. Og jeg har ikke noget racistisk budskab her. Men jeg har et budskab om, at det er forkert at stuve så mange asylsøgere sammen lige midt i et beboelseskvarter, for det har skabt så megen utryghed. Men myndighederne tager ikke vores bekymringer alvorligt,” siger han til Jyllands Posten.
Brian Christiansen fra villakvarteret er også nabo til asylcentret. Han er også bekymret, men undrer sig heller ikke over asylansøgernes mærkelige og fremmedartede adfærd. Christiansen er nærmest ude i, at anklage regeringens stramninger på indkvarteringsområdet for årsag til asylansøgernes voldelige adfærd.
»Det er meget utrygt, at man har plantet en hel masse mennesker, som måske havde håbet på noget andet, og som kan være frustrerede over deres situation, i en teltlejr midt i en byzone, hvor der færdes mange børn, unge og kvinder. Jeg har hørt flere mødre sige, at de ikke længere vil lade deres døtre gå rundt alene, som de ellers har gjort før,” fortæller han. (JP)
En tredje anonym nabo fortæller, at han har undret sig over, hvorfor der bor marokkanere på et asylcenter.
Han beskriver også, at konflikter mellem asylansøgerne fylder en del.
”Vi kan jo se af politiindsatsen, at der åbenlyst er konflikter mellem beboerne. Jeg synes, at det er upassende, at denne meget brogede sammensætning af etniske minoriteter ligger midt i et villakvarter. Jeg ønsker absolut ikke, at diskussionen bliver skinger, og selvfølgelig skal vi tage hånd om nogle flygtninge. Men jeg kan forstå, at nogle af beboerne er marokkanere, og jeg kan ikke se, at de skulle være forfulgte i deres hjemland.,” siger han. (JP)
Fri os for venligtvinkende villamænd
Det er forståeligt, at naboerne til asylcentret i Næstved er bekymrede over at have et asylmodtagecenter for enlige mænd i nabolaget.
Mændene kommer oftest fra lande, hvor det er mere eller mindre almindeligt, at chikanere uledsagede kvinder på gaden, samtidigt har de fleste kun et meget begrænset kendskab til vestlig kultur.
Men til trods for disse mænds begrænsede kendskab til vestlige normer, samt at de oftest har et medbragt kvindesyn som ikke hører hjemme i et civiliseret land, så ser flere naboer ikke denne virkeligheden i øjnene. De er måske bange for at blive kaldt fremmedfjendske, hvis de forbinder problemerne med de lande asylansøgerne kommer fra.
Nogle mødre ser nok anderledes på situationen. Foråret nærmer sig, og de unge piger finder sommerkjolerne frem. Så det er klogt, at hvis Næstveds mødre tænker et skridt frem og taler med pigerne om de mange fremmede mænds tilstedeværelse i bybilledet.
