9. april: Nu gøres der endnu et forsøg på at glorificere den radikale Erik Scavenius og hans medgørlighed over for tyskerne

Netop på årsdagens for Danmarks besættelse, den 9. april, bringer dagbladet POLITIKEN en kronik, der tydeligvis indgår i dagbladets kontinuerlige forsøg på forskønne billedet af det Radikale Venstres rolle i den danske samarbejdspolitik under besættelsen.

 

Med kronikken, ”Danmark har brug for Dem, Erik Scavenius”, får vi et indblik i det ”politisk-personlige” portræt af Erik Scavenius, Birgithe Kosovic arbejder på. Det kommende portræt vil tydeligvis være en blanding af fiktion og fakta, og der er god grund til at forvente, at nutidige læsere uden historisk ballast ikke vil få indblik i de ubehagelige historiske fakta.

 

Den tunge radikale arv

Det Radikale Venstre og Erik Scavenius vedbliver med at fremkalde stærke følelser. Det er ikke længe siden, at det gav anledning til debat i lokalavisen VILLABYERNE, at en borger mente, at Gentofte kommune burde hædre den tidligere radikale udenrigs- og statsminister Erik Scavenius, der i sin tid boede på adressen Solsiden 4 i Jægersborg.

 

Efter borgerens opfattelse døde Scavenius i 1962 med et ganske ufortjent ry som en politisk paria på grund af hans rolle under besættelsen. Borgeren opfordrer borgmester Hans Toft til f.eks. at opkalde en central plads i kommunen efter Scavenius og placere en buste af ham på pladsen.

 

Flere Gentofte-borgere tog i VILLABYERNE stærkt afstand fra påstanden om, at Scavenius havde æren af, at jøderne blev reddet i oktober 1943. Tværtimod anføres det, at Scavenius skulle have foreslået den tyske befuldmægtigede, dr. Best, at han, Scavenius, ville undgå at anbringe danske jøder i fremtrædende stillinger.

 

Hensigten blev heldigvis imødegået heftigt af andre politikere, først og fremmest den konservative handelsminister Halfdan Hendriksen.

 

Det påpeges endvidere, at redningen jøderne i Danmark primært skete ved frihedskæmperne, og det netværk, de havde skaffet. De frihedskæmpere, Scavenius gjorde alt for at forfølge og arrestere, taler fortsat i Mindelunden i Ryvangen i Hellerup til alle, der vil lytte og forstå.

 

Heldigvis er forsøget på at glorificere Scavenius i Gentofte opgivet, men kronikken viser at dagbladet POLITIKEN tydeligvis ikke har opgivet at sikre Scavenius et ufortjent positivt eftermæle.

 

Fra Scavenius til samarbejde med kommunister

Fra Erik Scavenius og samarbejdspolitikken under besættelsen kan der trækkes en lige linje til senere radikale positioner: fra partiets indædte modstand mod Danmarks medlemsskab af NATO i 1949 til samarbejdet med det Stasi-styrede Bondeparti i DDR og støtten til socialdemokraternes fatale fodnotepolitik i 1980’erne.

 

Læs også
Modig frihedskæmper: Ella von Cappeln lokkede SS-officer med røde roser – og skød ham

Da den sidste Trabant den 30. april 1991 forlod samlebåndet i Zwickau i DDR, var det samtidig signalet til Det Radikale Venstre om et nyt sideskift og deltagelse i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering fra 1993 til 2001. Glemt var fortidens nære bånd til DDR-regimet og velviljen over for Rumæniens kommunistiske diktator Ceausescu.

 

Radikal udlændingepolitik

Det værste er partiets utroværdige indvandringspolitik. Partiet insisterer på, at Danmark har et ansvar for alle verdens flygtninge, og de radikale har hele tiden presset på for at vi skulle tage imod flere og flere flygtninge.

 

Regler, som udskyder familiesammenføring m.v. er krævet ophævet, og forslag om selv den mindste stramning i den danske udlændingepolitik er blevet voldsomt kritiseret.

 

Resultatet er, at vi nu sidder omgivet af hundredtusinder – det nøjagtige antal lader sig næppe opgøre og mange flere er på vej – Alle ambitioner om hurtig integration kan godt opgives.

 

Borgere i Gentofte giver ligeledes i VILLABYERNE den radikale integrations- og udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen – valgt i Gentofte – svar på tiltale. Sofie Carsten Nielsen har i et interview i Villabyerne givet udtryk for, at ”Den der med, at nu kan vi ikke tage flere, den pisser mig af”.

 

Socialdemokratiet har på det seneste vist større kølighed over for de radikale. Partiet har i dag en langt mere marginal rolle i dansk politik, end vi tidligere har set.

Læs også
Kulturhistorie: Risikoen ved at læse Bodega Blues er en overvældende tørst og en uovervindelig lyst til at besøge de steder, forfatteren beskriver så levende og farverigt

 

Måske forstærker det den radikale længsel efter den tid, hvor Erik Scavenius satte sit kraftige radikale fodaftryk på dansk politik.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…