85 procent af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrere og efterkommere, de har nu fået et incitament til at finde sig et arbejde

Rockwollfonden har undersøgt om man kan leve forsvarligt efter den nye kontanthjælpssats, det såkaldte kontanthjælpsloft, der trådte i kraft den 1. oktober.

 

Konklusionen er ja, hvad angår enlige med eller uden børn. Nej hvis begge ægtefæller er på kontanthjælp og der er flere børn i familien.

 

”Groft sagt kan man sige, at for enlige rammer kontanthjælpssatserne ret præcist, mens de for par med børn ligger omkring 20 procent under – det må så være op til politikerne at vurdere, om det er rimeligt, og pege på, hvor i budgettet de penge kan findes,” siger seniorforsker Jens Bonke, der står bag rapporten. (Berlingske)

 

Ifølge Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er det især ægtepar med anden etnisk baggrund der får færre penge på budgettet. De udgør nemlig mindst 85 procent af alle par der bliver offentligt forsørget.

 

”Vi står i den situation, at over 85 procent af ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Det er fuldstændigt uholdbart, og derfor er kontanthjælpsloftet også nødvendigt af hensyn til integrationen,” siger ministeren. (Berlingske)

 

Det er godt at der nu tages fat om en usund tendens.

 

Når så mange enlige og ægtepar fra ikke-vestlige lande har levet mange år på offentlig forsørgelse, må det hænge sammen med, at det er mere attraktivt at blive forsørget end at knokle i et lavlønsjob.

 

Gevinsten er simpelthen for lille. Samtidigt er kvinderne dygtige til at få madbudgettet til at strække, og indvandrere fra ikke vestlige lande bruger ikke tilnærmelsesvist så mange penge på hvert barn som danske familier. Det er min erfaring fra mange år som pædagog i områder med mange indvandrerfamilier

 

Man har for eksempel ikke tradition for, at alle børnene skal have eget værelse med diverse udstyr, en god cykel og en betalt fritidsaktivitet, for eksempel sportslig.

 

Mange ikke-vestlige indvandrere vægter ikke materielle goder og adspredende aktiviteter til børnene nær så højt som danskerne, derfor er det heller ikke ualmindeligt, at indvandrerfamilier på offentlig forsørgelse har råd til at tage på ferie i hjemlandet hvert år. Det er et spørgsmål om prioriteringer.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i alt 158.500 personer i kontanthjælpssystemet i 2. kvartal 2016. Det er en stigning på 23 procent over 5 år. (Berlingske)

 

Indvandrere og efterkommere udgør 22 procent af alle kontanthjælpsmodtager. Det er knap 35.000 mænd og kvinder i den arbejdsduelige alder.

 

Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 44 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 30 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 19 pct. blandt vestlige indvandrere. Andelene omfatter også SUmodtagere.

 

For de ikke-vestlige indvandrere stiger andelen med offentlig forsørgelse kraftigt med alderen. For de 30-34-årige er andelen 33 pct., mens det blandt 55-59-årige er 63 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlig forsørgelse. For personer med dansk oprindelse er de tilsvarende andele for de to grupper henholdsvis 27 pct. for de 30-34-årige og 25 pct. for de 55-59-årige. (DST side 81)

 

Man må sige, at det er voldsomt at indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede på stort set alle udgifter, og at hele 63 procent af de 55-59-årige ikke-vestlige indvandrere lever af offentlig forsørgelse. Det er et dyrt bekendtskab for de danske skatteydere – og hvad får de egentlig for pengene?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…