3 millioner danskere er afhængige af den offentlige sektor

Før Folketinget i 2016 tager beslutning om nye offentlige udgifter, bør det Høje Ting erindre, at vi ved udgangen af 2015 allerede havde offentlige udgifter på 1.085 mia. kr. svarende til 55 pct. af bruttonationalproduktet. 55 pct.!

 

Udgifter på 250.000 kr. pr. dansker

Fordeles udgifterne ud på alle over 18 år, svarer det til over 250.000 kr. til hver eneste dansker. Med så store offentlige udgifter ligger vi helt i top blandt OECD-landene, og alle Folketingsmedlemmer burde ligge søvnløse og spekulere på, hvordan udgifterne kan reduceres.

 

Men nej. Selvom Danmarks offentlige udgifter allerede er rekordstore, mener stort set alle partier, at der er behov for stigninger. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten påstår, at regeringens tilbageholdende finanspolitik vil være en katastrofe for det danske velfærdssamfund. Problemet er, at også Venstre-regeringen og dens støttepartier prioriterer udgifter til sundhed, ældreområdet og uddannelse. Forskellen er, at de borgerlige partier siger, at de ikke vil finansiere de øgede udgifter med nye skatter og afgifter, men finde finansieringen ved omprioriteringer inden for det offentlige udgiftsbudget.

 

Partierne skylder endnu at vise os, hvor de er indstillet på at omprioritere og spare på de offentlige udgifter, men kan det overhovedet lade sig gøre at vende udviklingen med stadig stigende offentlige udgifter? Vil ældre- og sundhedsområdet ikke stille stigende krav? Og hvad med forsvarsudgifterne, hvis Danmark igen skulle føre en ansvarlig forsvarspolitik?

 

Kan det lade sig gøre at spare?

Naturligvis kan det lade sig gøre. Omkring halvdelen af de offentlige udgifter er forbrug i stat, regioner og kommuner. Produktivitetskommissionen, tænketanken CEPOS og andre forskere har til overflod dokumenteret, at der gennem effektiviseringer med lethed kan spares omkring 10 pct. i den offentlige sektor – dvs. 50 mia. kr. om året!

 

Er det virkeligt nødvendigt med 3 administrative niveauer – stat, regioner og kommuner – for at administrere et land med godt 5 mio. indbyggere? Alle har de brug for at manifestere sig og dokumentere deres betydning, og det sker typisk ved at brænde skatteborgernes penge af i accelererende tempo! Tænk på den tilhørende myriade af folkevalgte forsamlinger, bestyrelser, råd, nævn, udvalg, menighedsråd, kommissioner og hvad ved jeg, der betjenes af en hærskare af offentligt ansatte – i 2015 ca. 830.000! Det skulle nok være muligt at forenkle, effektivisere og identificere besparelser inden for den grotesk overdimensionerede offentlige sektor.

 

Her til kommer, at en anden meget væsentlig ambition kunne være at reducere antallet af borgere, der er helt afhængige af indkomst fra det offentlige. I øjeblikket har knap 3 millioner borgere deres indkomst fra det offentlige. Det svarer til at knap 70 pct. af den samlede danske befolkning over 18 år på ca. 4.300.000. Det tal burde kunne reduceres med en passende vækstfremmende politik.

 

3 millioner afhængige af det offentlige

Nogle læsere vil spørge: Kan det virkelig passe, at næsten 3 millioner borgere i Danmark er afhængige af det offentlige?

 

Ja desværre. Der er 760.000 personer på overførselsindkomst i Danmark. Her til kommer godt 320.000, der er på SU og 1.070.000 folkepensionister. Hermed er det samlede antal personer på overførselsindkomst 2.150.000.

Læs også
Så mange er på offentlig forsørgelse

 

Med de 830.000 personer ansat i det offentlige, kommer tal op på 2.980.000.

 

Når indkomstgrundlaget for 3 millioner danske vælgere er helt afhængig af løn eller overførsler fra den offentlige sektor giver det måske også et fingerpeg om, hvorfor det er så svært at begrænse de offentlige udgifter.

 

Priser og skatter

Et godt sted at starte kunne være at nedbringe verdens højeste prisniveau, verdens højeste el- og varmepriser, og verdens suverænt største skatte- og afgiftstryk!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…