Imam opfordrede muslimer til at malke det offentlige for penge – han er kaldt ‘moderat’ af naive politikere, nu er han meldt til politiet

 

’Fatma’ og ’Mohammeds’ dækhistorie er, at de som muslimsk par lige er kommet til Danmark, og at de bor i en lejlighed i Gellerup, som de betaler for med deres egen, medbragte formue.

 

Da de møder Abu Hassan ved moskeen på Ørbækvej i Odense, Det Islamiske Trossamfund Fyn, tilbyder han dem et lift til banegården, og under køreturen begynder imamen uopfordret at forklare dem, hvordan de får mest muligt ud af kommunen.

 

Dele af programmet har været vist mandag og tirsdag på News og i Nyhederne. Her hører man følgende:

 

– I skal tage til noget, der hedder borgerservice. Så siger I: ’Vi er kommet til landet for nylig, og vi vil gerne have et hjem. Vi har ingenting’, forklarer Abu Hassan på de skjulte optagelser.

 

Læs også
TV2 afslører politiskandale – men holder hånden over Mette Frederiksens rolle

Abu Hassan forklarer, at det er et problem, hvis de fortæller kommunen, at de ejer noget, fordi kommunen – ifølge imamen – så vil kræve, at de bruger deres egne penge på en lejlighed.

 

– Man skal ikke fortælle dem, at man ejer noget. Gør man det, er det et problem. Så vil de spørge, hvor du har penge til huslejen fra. Altså siden du har råd til det. Forstår du det?

 

– I er kommet hertil, jeres situation er den, at I intet har, og I vil have et hus. ’Men hvor sover I så?’ I bor hos nogle venner midlertidigt. I er hos dem i et par dage. I har ikke en lejlighed. I vil have en lejlighed. Så får i en lejlighed med det samme. Sådan er loven. Jeg kender den, siger imamen.

 

Meldt til politiet

Afsløringen har fået Odense Kommune til at melde Abu Hassan til politiet for opfordring til socialt bedrageri.

 

Det fortæller Hanne Sørud, koncernchef for Borgerservice i Odense Kommune.

 

– En stor del af det arbejde, vi laver i beskæftigelses- og socialforvaltningen handler om at bevilge og udbetale en lang række ydelser, vel at mærke til de mennesker, der har ret til at få dem. Derfor er det stærkt provokerende at konstatere, at der går nogen rundt og siger, at man ikke skal forholde sig til de regler, der er, men bare snyde sig til de her penge, siger hun til Nyhederne.

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

Holdningen til en mand som imamen Abu Hassan viser hvor omfattende naiviteten og uvidenheden er blandt politikere og myndigheder.

 

TV-kanalen, Channel 4, lavde for flere år siden en stribe udsendelser “Dispatches”, med skjult kamera. De afslørede helt det samme som TV2 udsendelser.

 

Men ingen politikere i Storbritannien – og slet ikke i Danmark – tog dem alvorligt.

 

Flere imamer som for eksempel Abdul Wahid Pedersen har flere gange sagt, at han ikke kan tage afstand fra stening. Hvis han gjorde det var han ikke muslim længere.

 

Islam er en lovreligion. Og lovene er skrevet ned i Koranen og de hellige skrifter. De er givet af Allah og står over menneskeskabte demokratiske love.

 

Dem der ikke tror på det er vantro.

Læs også
Journalistisk Venstreparti er allerede gået i gang med at føre valgkamp for rød blok

 

Mange politikere tror – eller vil tro- at det kun er nogle ganske få muslimer, som ser sådan på det.

 

Men det er en stor fejltagelse. Den fundamentalstiske holdning præger store dele af muslimerne også i Danmark og den bogstatro islam vinder frem.

Hovedpersonen selv, Abu Hassan, mener ikke, at de skjulte optagelser tegner et retvisende billede af situationen. Han påstår, at TV 2s muldvarpe fortalte ham, at de ikke havde en lejlighed, og at de ikke havde penge nok.

 

Benægter

– De udlagde sagen anderledes. De sagde, de ikke havde en bolig. Havde de en lejlighed med kontrakt, havde de ikke brug for at spørge mig – og jeg havde heller ikke sagt, de skulle henvende sig til kommunen, siger Abu Hassan til TV 2.

 

På optagelserne høres Abu Hassan dog sige, at parret ikke skal fortælle kommunen, at de ejer noget.

 

– Jeg fortalte dem mange flere ting end kun det der. Jeg sagde, at hvis de henvender sig til kommunen, skal de fortælle den fulde situation, og at de ikke har penge nok, forklarer Abu Hassan.

Læs også
TV2 belærer os om, at en islamisering af Danmark er naturlig og positiv

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-07-imam-i-odense-afsloeret-lyv-for-at-faa-betalt-lejlighed-af-kommunen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…