Om blot ti år kan virksomhederne få store problemer med at få besat faglærte job. Der vil særligt blive mangel på mekanikere, elektrikere, tømrere og kontor- og handelsuddannede. Men samtidig er der også uddannelser, hvor der bliver flere faglærte, end der er job til – f.eks. frisører og bygningsmalere.
I de næste 10 år ventes arbejdsstyrken at vokse med knap 150.000 personer. Det skyldes i langt overvejende grad effekterne af en højere folkepensionsalder som følge af tilbagetrækningsreformen.
Trods denne udvikling bliver der færre med en erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet til at varetage faglærte job.
Det betyder, at ud af 64 uddannelsesgrupper vil 40 af dem have færre faglærte i 2025, end der er behov for. I de 40 uddannelsesgrupper vil summen af det udækkede behov efter faglærte være godt 60.000 personer i 2025.
Det er særligt blandt mekanikere, elektrikere, tømrere og kontor- og handelsuddannede, at det kan blive en udfordring at skaffe tilstrækkeligt mange faglærte medarbejdere, jf. figur 1.
Der vil omvendt være for mange af andre typer af faglærte. Det gælder bl.a. inden for frisører m.v., detailhandel og bygningsmalere. Summen af overskydende faglærte inden for uddannelser, hvor der ser ud til at blive for mange faglærte, er knap 13.000 personer i 2025, jf. figur 2.
Fire ud af ti beskæftigede i den private sektor har en erhvervsuddannelse. Faglærte er således et meget væsentligt fundament for den private sektor og værdiskabelsen her. Kommer virksomhederne til at mangle faglærte, kan det betyde færre ordrer og lavere indtjening, og dermed tab af velstand for det danske samfund.
Den skitserede udvikling i figur 3 baserer sig på en fremskrivning, hvor den centrale antagelse er, at udviklingen de seneste tyve år fortsætter, og at udbud og efterspørgsel efter faglært arbejdskraft ikke tilpasser sig hinanden, f.eks. ved brug af outsourcing, lavere produktion eller ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Se metode sidst i analysen. I det omfang at der f.eks. opstår ny teknologi eller ændret uddannelsesadfærd i en anden hast end i de seneste tyve år, bliver udviklingen en anden.
Efterspørgsel efter faglærte falder også lidt
Hvis anvendelsen af faglærte i de enkelte brancher fortsætter som udviklingen har været de seneste 20 år, vil virksomhederne efterspørge lidt færre faglærte i 2025 sammenlignet med i dag.
Men udbuddet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde endnu mere, hvis det nuværende uddannelses- og tilbagetrækningsmønster fortsætter.
Hvis det lykkes at flytte faglærte fra de uddannelser, hvor der bliver et overskud af faglærte, til de uddannelser, hvor der er et underskud, giver det samlet set et udækket behov på knap 48.000 faglærte på arbejdsmarkedet i 2025, jf. figur 3
Der er forskellige årsager til, at der nogle steder vil mangle faglærte frem mod 2025. Nogle steder forventes efterspørgslen efter faglærte at stige, og udbuddet vil ikke kunne følge med. Andre steder falder både udbud og efterspørgsel – den ene blot mere end den anden.
Sådan har vi gjort
Den fremtidige ubalance for faglært arbejdskraft er vurderet ved at sammenholde en fremskrivning for udbuddet af faglærte med en fremskrivning af beskæftigelsen. I beregningen af beskæftigelsen er der ikke taget hensyn til, om der er et udbud, der kan matche beskæftigelsen. Der tages altså ikke højde for, at virksomhederne eksempelvis kan reducere deres produktion eller ansætte udenlandske medarbejdere, hvis udbud og efterspørgsel ikke matcher. Når den faglærte arbejdsstyrke sammenlignes med beskæftigelsen, antages det, at den strukturelle ledighed er 3½ pct. af arbejdsstyrken, og at ledige ikke står umiddelbart til rådighed for virksomhederne.
I fremskrivningen af udbuddet er det samlede antal faglærte i arbejdsstyrken (17-66 år) baseret på DREAM’s seneste socioøkonomiske fremskrivning (2015), hvor der er medregnet effekten af gennemførte arbejdsmarkeds- og tilbagetrækningsreformer. Der er ikke regnet med effekter af den seneste erhvervsuddannelsesreform, der trådte i kraft i sommeren 2015.
I DREAM’s fremskrivning er faglærte samlet i én gruppe uanset uddannelsesretning, men kan underopdeles i køn og ét-års aldersgrupper. Gruppen er efterfølgende nedbrudt på 64 uddannelsesgrupper opdelt på køn og alder baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og befolkningens uddannelse. De 64 uddannelsesgrupper er en aggregering af de mere end 100 erhvervsuddannelser. For 30-66-årige er udgangspunktet andelen med den pågældende uddannelsesretning blandt alle faglærte i den givne køn- og aldersgruppe i 2014. For eksempelvis 35-årige er udgangspunktet andelene for 34-årige året før osv. For 16-25-årige antages, at andelene for det enkelte alderstrin holder sig på samme niveau i hele fremskrivningsperioden, og det niveau sættes til andelen for 2014. For 26-29-årige opdeles de 64 grupper i to grupper efter deres uddannelsesmæssige aktivitet i aldersgruppen. I de tilfælde, hvor andelene for de 26-29-årige i gennemsnit lå mindst fem procentpoint højere end andelene året før for samme generation, anvendes konstante andele i hele fremskrivningsperioden, baseret på 2014. For de øvrige, som er den største gruppe, sker beregning af andelene for 26-29-årige på samme måde som for 30-66-årige. Andelene korrigeres for at tage højde for vandringer, tilbagetrækning, dødelighed eller til- og afgang, som er særlige for de enkelte uddannelsesgrupper.
Beregningen af den fremtidige beskæftigelse blandt faglærte har flere skridt. I første skridt udarbejdes en fremskrivning af den samlede beskæftigelse fordelt på 12 branchegrupper. Den branchefordelte beskæftigelse frem mod 2025 antages at følge samme trend, som var gældende i perioden 1994-2014. For Offentlig administration, undervisning og sundhed er der anvendt trend fra 2005 til 2014. Der er ikke taget højde for, at befolkningens demografiske udvikling kan påvirke efterspørgslen efter offentligt ansatte. Andet skridt er at få bestemt, hvordan beskæftigelsen fordeler sig på uddannelsesniveau i de enkelte brancher. Datagrundlaget er de 16-66-årige beskæftigede i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som opdeles på hoveduddannelsesgrupper (ufaglært, faglært, kvu, mvu, lvu) samt de 12 branchegrupper. For hver hoveduddannelsesgruppe beregnes udviklingen i deres andele af beskæftigelsen i hver branchegruppe. Branchernes uddannelsessammensætning fremadrettet er baseret på, at den følger udviklingstendensen i perioden 2004 til 2014, men med aftagende virkning, så effekten af trenden reduceres med ti pct. om året. Tredje og sidste skridt er at zoome ind på de 64 forskellige grupper af faglærte, som naturligvis fordeler sig forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe. Derfor udarbejdes fremskrivning for hver branchegruppe. Igen er det udviklingen i seneste 10-årsperiode, som er udgangspunktet, og der ses på udviklingen i de 64 uddannelsesgruppers andel af den samlede faglærte beskæftigelse opdelt på 12 branchegrupper. Udviklingstakten fra 2004 til 2014 antages at fortsætte i fremskrivningsperioden, men også her med aftagende virkning.
