Kvinden ville returnere den dyre kjole, men butikken sagde nej, de mente, at kunden snød dem

Colourbox

En ung kvinde havde købt en dyr selskabskjole. Hun fortrød og kom tilbage for at returnere kjolen.

 

Men butikken sagde nej. De sagde, at kjolen var brugt.

 

Kunden påstod, at det ikke passede. Hun ville have pengene igen for den dyre kjole og gik til Forbrugerklagenævnet. Men de gav butikken medhold.

 

Flere eksperter undersøgte kjolen. De fandt både var svedpletter og puddercreme. Og ikke nok med det. På Facebook lå der billeder med kvinden, som i den flotte kjole med smil og champagne.

Eksemplet er beskrevet i Søndagsavisen. Og den unge kvinde er langt fra den eneste.

 

You Gove har lavet en undersøgelse for avisen.

 

Her siger hver 16. dansker, at de mindst én gang på forhånd har planlagt at købe en vare, brugt den og returneret den, før returretten var udløbet.

 

Alle modebutikker kendte problemet

Personalet i 15 modebutikker er tidligere blevet kontaktet om problemet med systematisk misbruger muligheden for at fortryde et køb. De havde alle oplevet det.

 

Typisk er tøjet nusset og stinker af røg, øl, spiritus og parfume, og i mange tilfælde er det ødelagt af huller og fedt- og rødvinspletter, når det bliver forsøgt returneret, fortalte butikspersonalet.

 

Men nogle kvinder vil også levere brugte og beskidte trusser tilbage til butikkerne. Andre returnerer badetøj, der lugter af klor. (24timer)

 

Først da en kvindelig kunde havde returneret et par trusser og forladt butikken med de 700 kroner, de havde kostet, opdagede ekspedienten, at trusserne var beskidte.

 

»De køber det fredag, bruger det i weekenden og kommer herned med det mandag eller tirsdag. Men så stinker tøjet af sved og røg. Det er noget svineri, også over for os, der arbejder i butikken,« sagde Mads Brix, bestyrer i butikken Butler i Aalborg dengang til 24timer.

 

Dansk Erhverv vil have lovgivningen ændret

»Det er skræmmende. Der er tale om rigtig mange mennesker, som jo faktisk svindler. Det er meget overraskende,« sagde Lone Rasmussen, markedschef for Dansk Erhverv, søndag til Søndagsavisen.

 

Mange butikker bruger returret som et vigtigt element i den indbyrdes konkurrence.

 

Især stormagasiner har i dag fire ugers returret.

 

Men Lone Rasmussen mener, at det især er returrettighederne på nettet, der er et problem. Det er nemlig skrevet ind i loven, at forbrugerne ret til 14 dages fuld returret, og det skal laves om mener Dansk Erhverv.

 

Forbrugerrådet mener, det er nødvendigt med en returret, fordi kunderne ikke kan se varen i virkeligheden, før den er ankommet i hjemmet.

 

Men retten kunne gøres frivillig.

 

Del på Facebook