I år er det 70 siden, at 2. verdenskrig sluttede, og de tyske kz-lejre blev åbnet og afsløret som ondskabens arrogance.
Hvordan kunne mennesker opføre sig sådan over for andre mennesker?
Hvordan kunne så mange almindelige tyskere støtte Hitler og hans ideer om den ariske races overlegenhed og die Endlösung for jøderne?
Auschwitz var den mest kendte koncentrationslejr med sine gaskamre, men der var flere store udryddelseslejre, og en af de største og mest grusomme var Buchenwald, hvor min gode ven Karel Wassermann sad et års tid, indtil lejren blev befriet i 1945.
En overlevende fra Buchenwald
Karel Wassermann var jøde og boede i Prag, var uddannet farmaceut og gift med Vlasta, der var øjenlæge. De havde ingen børn og boede i et smukt gammelt hus nær centrum af Prag.
De besøgte regelmæssigt synagogen – den ældste i byen, hvor jøder mødtes i gode og svære stunder, og indtil der kun var 5-6 personer tilbage, efter at tyskerne havde invaderet Tjekkoslovakiet i begyndelsen af 2. verdenskrig og begyndte at udrydde jøderne.
Karel Wassermann var med i en modstandsgruppe, blev taget af tyskerne og kom i fængsel i Prag. Han blev klar over, at han havde en dødsdom hængende over sit hoved og hørte, når en fange blev skudt i fængselsgården.
Hvornår skal jeg henrettes?
En dag, han var til forhør, spurgte han, hvornår det var hans tur. Den tyske officer henvendte sig til sin sekretær: Frau Schmidt, hvornår skal Wassermann henrettes? Sekretæren kunne ikke finde navnet i sine papirer og sagde, at hans navn ikke var på listen!
Man kan sige meget om de tyske krigsmagere, men der var orden i tingene – Ordnung muss sein!
Da Karel Wassermanns navn ikke stod på listen, kunne man ikke sådan lige henrette ham. Han blev i stedet sendt til koncentrationslejren Buchenwald nær Weimar – oprettet i 1937 og en af de største koncentrationslejre for kriminelle og politiske fanger.
Vagter i sorte læderfrakker
Fangerne ankom med godstog til en station i nærheden og skulle marchere til lejren.
De bevæbnede vagter var i sorte læderfrakker, og da et par af fangerne havde lignende frakker på, benyttede de lejligheden til at forsvinde fra flokken, så da man nåede lejren, manglede der 2 mænd, hvilket udløste råben og geværraslen.
Desværre var de to gået tilbage til stationen, hvor de blev fanget – og derefter skudt i lejren i fangernes påsyn.
Tortur og medicinske eksperimenter
I Buchenwald var der alle former for tortur og medicinske eksperimenter samt en berygtet Ilse Koch, gift med lejrkommandanten, og berømt for sin sadisme. Hun fik bl.a. lavet lampeskærme, handsker o.a. fra dræbte fangers hud. Var der tatoveringer, blev det ekstra fint.
Sammenhold i nøden
Det er forbløffende, at mennesker kan indordne sig og overleve i en kz-lejr, men Karel Wassermann fik om ikke venner så forbundsfæller, hvoraf nogle fik pakker tilsendt. Folk havde forskellige prioriteringer, fx ville en fransk jøde hellere have et tørklæde til pynt end et stykke brød.
I lejren blev der indsmuglet nyheder fra verden udenom, og man vidste lidt om, hvad der skete på krigsfronten. Alligevel kom det som en overraskelse, at der pludselig en dag i 1945 ingen vagter var tilbage til at bevogte lejren.
Den dag vagterne forsvandt
Vagttårnene stod tomme, men der gik nogle timer, før det gik op for fangerne, at nok sad de i en koncentrationslejr, men der var ingen til at vogte over dem.
I de sidste timer, før krigen sluttede, forsøgte Gestapo at fjerne sporene fra deres forbrydelser, og det fortælles, at Gestapo i Weimar ringede til Buchenwald lejrens kommandant for at bede ham om at rydde lejren og dens fanger.
Da kommandanten og vagterne havde taget flugten, besvarede en fange telefonen og sagde, at det allerede var sket!!! Derved blev fangerne reddet. En af disse fanger var Elie Wiesel, som fik Nobels fredspris i 1986.
Udsultede fanger stormer forrådskamrene
Fangerne så himlen over de store byer i nærheden blive oplyst af de allieredes bomber, og det gik som en løbeild gennem lejren, at krigen var ved at være slut.
De udhungrede fanger løb til de ubevogtede forrådskamre og startede et ædegilde af format.
Karel Wassermann var som farmaceut klar over, at det ikke var klogt og holdt sig væk.
Nogle af fangerne døde simpelthen af forædelse i en rus, helt euforiske af glæde over, at de måske ville blive fri.
Det skete den 11. april 1945, da Buchenwald blev befriet af amerikanske styrker – og det syn, der mødte dem, glemte de aldrig!
Ca. 250.000 fanger (heraf 2000 danskere) kom til kz-lejren i Buchenwald i løbet af 2. verdenskrig, ca. 56.000 mennesker døde i Buchenwald lejren – heraf 11.000 jøder.
Karel Wassermann kom hjem til Prag og til Vlasta, som havde beholdt huset med de smukke møbler og stadig drak the af Meissen porcelæn.
Værnemagtens ekstravagante livsstil
Karel Wassermann hustru Vlasta havde pga. sin stilling som øjenlæge beholdt sin position, da man manglede øjenlæger.
Hos hende kom tyske officerer og deres fruer, som kunne fortælle om deres behagelige luksus tilværelse – mens Karel sultede i Buchenwald – med friske jordbær fløjet ind fra Israel, tøj fra franske modehuse og meget andet.
De uberegnelige russere
Tyskerne led nederlag, men forholdene i Tjekkoslovakiet blev ikke meget bedre, da russerne i 1968 overtog kontrollen over landet.
Karel Wassermann sagde: Man kunne stole på tyskerne, de gjorde, hvad de sagde, de ville, men russerne er uberegnelige – de er asiater.
Vi besøgte Vlasta og Karel Wassermann i 1976, og Karel tog os altid med ud i byen, når han fortalte om sine oplevelser, for huset var fuldt af sovjetisk lytteudstyr, så friheden var endnu ikke opnået.
Karel Wassermann og Vlasta var intelligente og kloge mennesker, som man ikke kunne undertrykke, og så længe, man ikke kan styre folks tanker, kan man ikke bekæmpe dem.
Nu er begge døde, men det var en berigelse for mig at være deres ven.
