Alt peger nu på, at statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver folketingsvalget i denne uge, så det bliver afholdt før sommer.
Hun gør det i en situation, hvor regeringen er hårdt trængt. Rød blok har haft meget dårlige meningsmålinger på det seneste. Og regeringen er løbet ind i en stribe ubehagelige sager.
En statsminister vil jo normalt helst udskrive valg, når regeringen befinder sig i en gunstig situation. Men sådan er virkeligheden ikke for Thorning.
Hun har længe bygget op til at tage valget før sommer. Hvis hun venter til efter sommer, vil hele denne optakt være forgæves, og hun vil ikke have mange nye politiske initiativer at fyre af. Det kan så virke, som om hun bare vil trække sagen ud, fordi hun ikke tør møde vælgerne.
Samtidig kan både Socialdemokraterne og Thorning selv have et særligt behov for at få valget overstået nu.
I meningsmålingerne ligger Socialdemokraterne tæt på valgresultatet fra sidste gang. Hvis partiet bare kan holde det niveau, vil det være en lettelse. Og det vil øge Thornings chancer for at blive siddende som partiets leder.
Thorning tør ikke sætte dette over styr ved at udskyde valget.
Thornings voldsomme satsning
Men det ændrer ikke ved, at de røde står meget svagt ved valgkampens start. De skal flytte et uhørt stort antal vælgere, hvis de skal vinde. I gennemsnittet af meningsmålingerne ligger det blå forspring på omkring 7 procentpoints. Et sådant forspring er aldrig tidligere blevet hentet.
Helle Thorning satser på, at hun i valgkampen kan udnytte sin personlige opbakning. De fleste vælgere foretrækker hende som statsminister frem for Lars Løkke. Så hun vil prøve at gøre valget til et præsidentvalg mellem hende og Løkke.
Politisk står det klart, at regeringen vil søge at sætte økonomi og velfærd i centrum for valgkampen.
Når valget udskrives i denne uge, er det afpasset efter, at der kommer nye økonomiske tal. I dag er det vismændene. Torsdag er det regeringens egen Økonomisk Redegørelse. Og fredag er det Nationalregnskabet.
Derudover holder regeringen i dag et pressemøde om et nyt velfærdsudspil.
Den hårdt pressede regering vil nu satse alt på at blæse de økonomiske resultater op.
Den vil få alt, hvad den kan trække
Økonomiminister Morten Østergaard har allerede taget forskud på glæderne. Han har været ude med mediekommentarer om, at Danmark nu er ude af krisen.
I de kommende dage vil den så få alt, hvad den kan trække, om, hvor godt det går for økonomien, og hvor meget det skyldes regeringens rigtige politik.
Her håber man på velvillig medvirken fra Journalistisk Venstreparti. Foreløbig har dækningen af Østergaards glade budskab på de offentlige TV-stationer da også været påfaldende ukritisk.
Virkeligheden
Den Korte Avis er desværre nødt til at punktere den røde jubelstemning omkring økonomien (se også artiklerne nede i avisen fra Søren Skafte og fra Agenda).
Det går ganske rigtigt bedre for dansk økonomi, heldigvis. Men det går langsomt. Selv om væksten øges, er den lav sammenlignet med tidligere tiders opsving efter kriser.
Når det går bedre for dansk økonomi, skyldes det helt overvejende internationale forhold. Lavere oliepriser, lavere rente, lavere valutakurs har sammen med reformer i en række europæiske lande skabt fælles fremgang i Europa.
Det er altså ikke noget, den danske regering har skabt. Men den danske regering har gjort det rigtige, at den løb fra de røde løfter ved sidste valg. I stedet har den ført en ret besindig politik, som har gjort det muligt at komme med i den økonomiske fremgang.
Denne politik er på alle væsentlige punkter lavet sammen med de borgerlige – i høj grad efter borgerligt pres. Den er ikke regeringens særlige fortjeneste.
Vi halter bagefter
I øjeblikket kan man få indtryk af, at Danmark klarer sig særlig godt, takket være regeringen. Men det er forkert.
En række af de lande, vi normalt sammenligner os med, har højere vækst end os: Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien.
I flere lande er beskæftigelsen nu nået over det niveau, den havde før krisen. I Danmark er det langt fra tilfældet. Vi mangler stadig hele 140.000 arbejdspladser for at nå det mål.
Samtidig ligger investeringerne i Danmark meget stille. Og når regeringen fremhæver, at der er foreløbig er registreret 38.000 flere private arbejdspladser i 2014, så kræver det to kommentarer:
En hel del af disse arbejdspladser er deltidsjob og studenterjob. Omregnet til fuldtidsjob er der kun tale om 20.700 flere arbejdspladser. Og af disse er cirka 20.000 besat med udlændinge! (Dansk Arbejdsgiverforening).
Der er altså næsten ikke skabt flere private fuldtids arbejdspladser for danskere.
Tre kendsgerninger
Enhver saglig debat om dansk økonomi i dag må bygge på tre kendsgerninger:
Dansk økonomi går langsomt fremad. Denne fremgang er helt overvejende båret af internationale forhold. Og Danmark halter foreløbig betydeligt efter de europæiske lande, der klarer sig bedst.
Regeringen vil forsøge at pynte sin indsats mest muligt, sådan er det jo i politik. Men det springende punkt er, om medierne i valgkampen giver den medløb til det – eller om deres arbejde præges af kritisk sans.
