Mediernes politiske dækning præges i øjeblikket af to ting.
Den ene er naturligvis den alvorlige situation omkring flygtningene i Middelhavet.
Den anden er det kommende folketingsvalg. Næsten alt, hvad partierne foretager sig, drejer sig nu om at positionere sig i forhold til valget.
Der er en forbindelse mellem de to emner:
Bådflygtningene i Middelhavet bliver næppe i sig selv et stort tema i den danske valgkamp. Men debatten om dem vil skærpe de danske vælgeres opmærksomhed på udlændingepolitikken – herunder spørgsmålet om, hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark.
I forvejen viser en række målinger, at de danske vælgere mere og mere opfatter udlændingepolitikken som det vigtigste politiske problem her og nu.
Samtidig er udlændingepolitikken typisk et emne, som udløser stærke holdninger hos vælgerne. Mange vælgere har det sådan, at de ikke vil stemme på et parti, som de er uenige med i disse spørgsmål.
Udlændingepolitik dominerer vælgernes dagsorden
Politikerne troede noget andet
Det havde politikerne ellers ikke regnet med. Gennem lang tid tog både regeringen og den borgerlige opposition det for givet, at valget først og fremmest ville komme til at dreje sig om økonomi, arbejdsmarked og velfærd.
Derfor har politikerne også arbejdet langt mere med deres budskaber på disse områder.
Når det gælder udlændingepolitikken, virker det, som om der foreløbig er større tøven med hensyn til, hvordan valgkampen skal føres.
Meningsmålingerne
Partiernes udgangspunkter er forskellige.
Traditionelt har udlændingepolitikken været en klar vindersag for de borgerlige.
I dag er billedet dog mindre skarpt. Når man spørger vælgerne, om Thorning eller Løkke er bedst til at føre udlændingepolitik, svarer de fleste faktisk Thorning.
Men det har tilsyneladende ret meget at gøre med Løkkes særlige problemer med at genvinde vælgernes tillid. Når man spørger, hvilken slags regering der er bedst til at håndtere flygtninge- og indvandrerpolitik, er billedet anderledes.
Det har man gjort i undersøgelser fra Skyggekabinettet. Her siger 47 procent, at en Venstre-ledet regering er bedst, mens 33 procent siger, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst. (Politiken)
De rødes fortsatte problemer med udlændingepolitikken kan være en væsentlig del af forklaringen på, at de nok har fået indsnævret blå bloks forspring i meningsmålingerne – men de er stadig klart bagefter.
Men den er på ingen måder hjemme for de borgerlige. Heller ikke i udlændingepolitikken.
Socialdemokraternes sårbarhed
Socialdemokraterne har næppe haft illusioner om, at de kunne gøre udlændingepolitikken til en stor vindersag for partiet i valgkampen. Men de har ihærdigt arbejdet på at gøre sig mindre sårbare på det område.
Partiet lancerede den store annoncekampagne om stram asylpolitik og krav til flygtninge om at arbejde. Og regeringen kommer med udspil, der har forbindelse til udlændingepolitikken. Senest Mette Frederiksens 11 punkter til bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Man er bevidst om, at man skal markere sig på disse spørgsmål. Men man ved også, at man ikke ligefrem selv skal banke udlændingepolitikken mere op i valgkampen, end den er i forvejen.
Socialdemokraternes og regeringens sårbarhed her kom senest frem, da det blev afsløret, at den meget omtalte stramning af reglerne for flygtninges familiesammenføring foreløbig kun har omfattet 59 personer. Det har man vist ikke lyst til at tale for meget om i valgkampen.
De borgerlige har ikke stillet skarpt
Man kan dog ikke sige, at Socialdemokraterne indtil videre er kommet under hårdt pres fra de borgerlige, når det gælder udlændingepolitikken i valgkampen.
Det virker, som om de blå partier ikke helt har gjort op med sig selv, hvor de afgørende angreb skal sættes ind.
Man peger med rette på, at regeringen har gjort det økonomisk mere attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark. Men man har ikke stillet helt skarpt på konsekvenserne.
Det ville være oplagt for de borgerlige partier at føre valgkamp ved at slå hårdt på budskabet om, at den røde regering har gjort Danmark til et af Europas store asyllande – når man måler det i forhold til indbyggertal. Tal fra EU viser det.
Indvandringens omfang er afgørende
Man kan drage en parallel til valgkampen i 2007. I begyndelsen af valgkampen var der en vis debat om, hvor gode forhold asylansøgerne skulle have. Men den var diffus for vælgerne.
Det ændrede sig, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen meget klart koblede de røde forslag om bedre forhold sammen med, at det ville betyde kraftigt øget tilstrømning. Fra det øjeblik kom Socialdemokraterne og De Radikale i defensiven.
Noget lignende kan ske, hvis de blå partier i dag gør det til et gennemgående tema, at der faktisk er kommet mange flere asylansøgere under den røde regering – og at det kan blive til endnu flere, hvis den genvinder magten.
Indvandringens omfang er vælgernes absolutte hovedpunkt.
