Kommune håndterer teenageres adfærdsproblemer ved at sende dem på ophold i Caribien for 8 millioner kroner

Colourbox

Frederikssund Kommune har i perioden 2010-2015 sendt 12 unge mellem 14 og 18 år på ophold i Caribien for kommunens penge. De lever på et sejlskib derovre.

 

Formålet med opholdet er, at de unge skal komme på ret køl. Det er gået ad Pommern til i skolen i flere år, der kan være misbrug af euforiserende stoffer og alkohol, og de er måske kriminelle og på vej ud i organiseret bandevirksomhed.

 

Sagen om de 12 har nået offentligheden på grund af et foto, hvor de står og ryger en joint på skibet. En joint er en hjemmerullet cigaret med hash i. Metroxpress viser billedet af tre teenagedrenge, hvor den ene har en joint i munden.

 

Drengene er på ophold i Caribien, blandt andet fordi de skal afvænnes fra et misbrug, så det er en provokation, når de lægger sådan et billede ud på Facebook.

 

Det siger i alt for høj grad: ”Fuck jer skidesprællere, vi gør alligevel hvad vi har lyst til,”.

 

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup mener, det er uhørt at de unge ryger hash på skatteborgernes regning.

 

”Hvis det er rigtigt, at de har så let adgang til joints og hash, så er det jo en skandale, at skatteborgerne betaler i dyre domme, og det er totalt uansvarligt af den respektive kommune. Så snart valget er overstået, vil vi tage sagen op med den kommende minister på området. Der skal skrides ind over for den her praksis,” siger Peter Skaarup til Metroxpress.

 

Det er virksomheden ”Den Maritime Base” under ledelse af skipper Henrik Oxlund som står for de unges resocialisering.

 

Ifølge Den Maritime Bases hjemmeside henvender man sig til en målgruppe af unge som er karakteriseret af identitetsproblemer og grænsesøgende adfærd; unge som er motiveret for og har behov for et konsekvent miljøskifte; unge som er præget af usikkerhed og basal mistillid til voksne; unge som er socialt dårligt fungerende med lettere tilknytningsforstyrrelser; unge som har brug for et break i forbindelse med familiebehandlerens arbejde i hjemmet.

 

Modellen er efter sigende en succes

Frederikssund Kommune skriver, at de maritime anbringelser i Caribien har været en stor succes. Ud af 12 unge har ni efterfølgende gennemført en 9. klasses afgangseksamen og af dem er de syv i dag i gang med en ungdomsuddannelse. Én afslutter 8. klasse til sommer og har taget en 9. klasses prøveeksamen med et godt resultat.

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

 

Familiechef Flemming Olsen, Frederikssund Kommune siger, at alle 12 unge har været hårdt belastede, de kan for eksempel være havnet i kriminalitet, såsom salg af narko, tyverier, småindbrud og begyndende banderelationer. Denne gruppe kan være meget svære at hjælpe, siger familiechefen som er uddannet psykolog.

 

Borgmesteren er meget tilfreds

Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen (V) er da heller ikke i tvivl om den politiske beslutning om at investerer i de unges fremtid:

 

”Jeg bakker fuldstændig op omkring det tilbud vi i visse tilfælde vælger at give nogle af de hårdeste misbrugere i kommunen. Hver enkelt ung er en ressource, og der kan være mange årsager til, at man kommer på afveje. Her er der tale om unge, der for alvor er kommet ud på et sidespor, og derfor kræver det også noget særligt at få dem tilbage på rette spor. Rent økonomisk er det i øvrigt et tilbud, der sagtens kan matche andre anbringelsesformer. Det er fornuftig brug af offentlige midler.”

 

Prisen pr. ung er godt 63.000 kroner om måneden, og det ligger ifølge kommunen en smule under, hvad det koster at anbringe unge på tilsvarende steder i Danmark.

 

Man må sige at det er en god månedsløn skipperen og hans læreruddannede medarbejder har. Med tre unge ombord tikker der knap 200.000 kr. ind på kontoen hver måned. De unge får 300 kr. i lommepenge om ugen.

 

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet

Alkohol og euforiserende stoffer er forbudt ombord

Det handler selvfølgelig om sikkerhed. Men det er ikke forbudt at drikke alkohol engang imellem, fx når man er ude at spise, siger skipper Henrik Oxlund.

 

”Vi har ikke noget alkoholforbud, for de skal jo lære at drikke ansvarligt. Og ja, der har været problemer med joints, og tager vi dem i det, kan de enten få en advarsel, blive smidt hjem, hvilket er sket tidligere, eller vi kan flytte skibet til anden havn. Man skal huske, det er nogle meget svære unge,” siger Henrik Oxlund til Metroxpress.

 

Det har Henrik Oxlund sikkert ret i, for man skal være dreven for at lægge sådan et billede ud, hvor der bliver røget en joint. Men det er disse unge så.

 

Peter Skaarup kan med rette føle sig forarget over, at de unge overtræder reglerne. Heldigvis har det så vist sig, at Caribien-anbringelsen fører til, at de kan komme fornuftigt videre i livet, få deres afgangsprøve og komme i gang med en ungdomsuddannelse.

 

Et ophold varer et eller to år, og prisen ligger ifølge Frederikssunds borgmester på niveau med gennemsnittet for anbringelser af den slags.

 

Så med andre ord, det må være resultaterne, hvorvidt de unge rettes op, som afgør om Caribien-modellen har sin berettigelse. Og ikke holdningen til, at det er sjovere at sejle rundt i dejlige varme Caribien, end de køligere danske farvande. Og nul-tolerance angående alkohol og hash, det skal selvfølgelig overholdes.

Læs også
Nye tal: Medens kriminaliteten falder generelt, stiger volden og antallet af voldtægter dramatisk – men det snakkes der helst ikke om

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…