Udvisningsdømt iraner til journalist: Jeg fucking smækker knæskallerne på dig. Jeg nakker dig nu mand

Colourbox

“Jeg fucking smækker knæskallerne på dig. Jeg nakker dig nu mand”.

 

Sådan lyder svaret fra 26-årige Vahid Asgari til Ekstra Bladet journalist Miki Mistrati.

 

Ekstra Bladet havde opsøgt Asgari for at tale med ham, om hans opførsel overfor hans danske eks-kæreste Charlotte Merstrand.

 

De to indledte et forhold i 2013, men da forholdet gik forbi i 2014, begyndte iraneren at forfølge Charlotte Merstrand. I februar i år opsøger han hende i hjemmet, og han er ikke venlig:

 

”Jeg løber ud og henter hjælp, han løber efter mig og får mig tilbage ved at rive mig i håret. Flere gange står han og slår mig med lussinger i hovedet, tæsker mig for at sige det mildt, så jeg ikke kan sige mere,” fortæller den 29-årige kvinde.(Ekstra Bladet)

 

Da Ekstra Bladets journalist fortæller iraneren, at han har talt med Charlotte svarer han:

 

” Du har snakket med min eks, Charlotte? Hvad har den luder sagt til dig, mand?”

 

Vahid Asgari er i dag dømt for overfaldet på Charlotte og han har polititilhold mod at opsøge hende.

 

På kant med loven siden han kom til Danmark

Vahid Asgari kom til Danmark med familien i 2002. I 2008 blev Asgari udvist af Danmark. Under stadfæstelse af udvisningsdommen blev det fastslået at Asgari stadig havde tilknytning til Iran. Dommerne mente at flere ferierejser til hjemlandet, senest i 2007 samt, at hans mormor, morfar og tre morbrødre er i Iran var tilstrækkeligt.

 

Asgari kom til Danmark som 13-årig. Som 15-årig afpresser han to små drenge til at aflevere deres cykler ved at vifte med et luftgevær. Sidenhen er det gået slag i slag med afpresning, vold og trusler mod alt og alle, bla. socialrådgivere og politibetjente. (Fyens)

Læs også
Højesteret ophæver opholdspligten og slipper kriminelle på tålt ophold løs på den sagesløse befolkning – politikerne svigter

 

Vahid Asgari opholder sig i dag på en adresse i Vollsmose. Men fordi han opholder sig i Danmark på tålt ophold af den ene eller anden slags skal han dagligt melde sig i Center Sandholm. Det gør han formodentlig ikke.

 

Og det er han heller ikke alene om. Fra januar til og med juli i 2015 er meldepligten blevet overtrådt 2.421 gange af 27 forskellige personer, oplyser Rigspolitiet til Ekstra Bladet.

 

Foruden 64 personer som opholder sig på tålt ophold i Danmark, opholder der sig yderligere 120 personer på såkaldt ”kriminel meldepligt”.

 

Hvis en udvisningsdømt ikke vil underskrive udvisningspapirerne, kan han ifølge myndighederne ikke sendes tilbage til sit hjemland. Da Vahid Asgari flere gange har været på ferie i Iran skulle man formode, at han placerer sig i gruppen kriminel meldepligt.

 

Tålt ophold gives til personer som risikerer forfølgelse/straf/dø i hjemlandet. Asgari har adskillige gange været på ferie i Iran, så han kan næppe være forfulgt.

 

Vahid Asgari profilerer sig da også som en person der elsker sit hjemland, i modsætning til Danmark. ”Jeg hader dit fucking samfund”, siger iraneren. (Ekstra Bladet)

Læs også
Tålt ophold giver afviste asylansøgere og udenlandske forbrydere mulighed for at bevæge sit frit i det danske samfund

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…