Danmark går i dag til folkeafstemning i en situation, hvor det aldrig har været mere afgørende for os, hvad der sker i EU.
Det skyldes ikke bare vores almindelige afhængighed af EU, når det gælder økonomi, handel, klima, miljø, udenrigspolitik og andet.
Vi står i dag i en ganske særlig situation, hvor beslutningerne i EU får meget vidtrækkende betydning for det danske samfunds fremtid.
Det drejer sig om folkevandringen til Europa fra især den muslimske verden. Hvis den ikke bliver bremset, vil den fundamentalt ændre det danske samfund – og de andre europæiske samfund.
Vores samfund vil blive langt mere opsplittet. Parallelsamfund vil brede sig. Antallet af offentligt forsørgede vil blive voldsomt stigende.
Der vil komme betydeligt større spændinger og voksende konflikter. Kriminaliteten vil øges.
Antidemokratiske og kvindeundertrykkende holdninger vil blive mere udbredte. Friheden, herunder ytringsfriheden, vil komme under øget angreb.
Hvor ved vi det fra? Al erfaring tyder på det.
EU’s svigt
Hvis folkevandringen skal bremses, er EU af afgørende betydning.
Men desværre har vi måttet konstatere, at EU slet ikke har levet op til sit ansvar i denne situation.
Der har således været et skrigende behov for en stram og effektiv kontrol ved EU’s ydre grænser. I stedet har disse grænser stået pivåbne.
Mange af EU’s politiske ledere har ganske åbenbart heller ikke begrebet situationens alvor. Det gælder frem for alt EU’s ledende politiske skikkelse, Tysklands kansler Angela Merkel, som synes at leve i sin helt egen boble.
Det er i denne situation, at vi danskere går til folkeafstemning om vores forhold til EU. Men det, vi skal stemme om, har ikke nogen entydig forbindelse til, hvordan den altoverskyggende opgave med at håndtere folkevandringen skal klares.
Grund til at slå to ting fast
Der vil givetvis i dag være vælgere, som stemmer ja, og som gør det ud fra den tanke, at det nok vil være bedst i forhold til den store udfordring med folkevandringen.
Og der vil givetvis i dag være vælgere, som stemmer nej, og som gør det ud fra den tanke, at det nok vil være bedst i forhold til den store udfordring med folkevandringen.
Det er jo blandt andet også derfor, at så mange er i tvivl.
Men der er grund til at slå to ting fast: Begge synspunkter er forståelige i forhold til folkevandringen. Og hvad enten det ender med et ja eller et nej, så gør det ikke nogen kæmpestor forskel med hensyn til at begrænse tilstrømningen.
Det afgørende valg, vi skal træffe, kommer først, når denne folkeafstemning er overstået.
Ja- og nej-argumenter
Ja-sigere vil argumentere med, at et ja giver os sikkerhed for at være med i Europol.
Nej-sigere vil argumentere med, at vi også efter et nej vil kunne deltage i Europol.
Nej-sigerne fremhæver, at vi ikke skal afgive mere suverænitet til EU – og da slet ikke i en historisk situation, hvor EU i den grad har svigtet sin opgave i forhold til folkevandringen.
Ja-sigerne lægger vægt på, at den danske befolkning fortsat vil have tilstrækkeligt snor i, hvad Danmark foretager sig i EU.
Det må være op til hver enkelt vælger at afveje mulighederne og farerne.
Det nødvendige
Men uanset hvad man stemmer ved folkeafstemningen, må man gøre sig parat til de virkelig tunge valg, vi kommer til at træffe.
Danmark skal blive ved med at presse på for, at EU får styr på sin håndtering af folkevandringen.
Og Danmark skal fortsætte med at gøre asylvilkårene så stramme, at vi ikke betragtes som et attraktivt land for de mange mennesker, som reelt ikke befinder sig i en nødsituation.
Men ikke nok med det: Danmark skal være parat til at gøre det nødvendige.
Hvis EU svigter, må vi som nation sørge for opbremsning i tilstrømningen. Blandt andet ved at have den grænsekontrol, der skal til – med tjek af ID-papirer og hvad der ellers er påkrævet. Hvis hegn er nødvendige, må man også bygge dem.
Vi skal under ingen omstændigheder acceptere, at et svigtende EU påfører det danske samfund enorme og uoprettelige problemer, fordi vi får en indvandring, som vi ikke kan håndtere.
Den interesse bør være fælles for dagens ja-sigere og nej-sigere. Naturligvis hele tiden med håbet om, at EU omsider lever op til sit ansvar.
God afstemning.
