De endeløse spekulationer om, hvornår statsministeren udskriver valg har efterhånden fået deres eget selvstændige liv. Muligvis til glæde for journalister og kommentatorer, som nyder rampelyset, men til stor ulempe for danskerne og det politiske liv, der nærmest står i stampe. En overgang var det måske meget spændende at udskrive gættekonkurrencer og gætte med, men nu er det efterhånden blevet kedeligt.
Hvorfor har statsministeren ikke for længst renset luften? Er det meningsmålingerne, der ikke er analyseret færdigt endnu? Er der en eller anden avanceret strategisk kabale, som regeringens hærskare af spindoktorer, medieeksperter og kommunikationsrådgivere ikke kan få et til at gå op? Er det ophobningen af store arrangementer og mærkedage, der stiller sig i vejen?
Ingen tvivl om, at der er masser af promoveringspotentiale i de mange begivenheder. Den ene dag øjeblik fyldes Marienborg med samtlige nulevende, nuværende og tidligere kvindelige ministre i anledning af 100-året for kvindernes valgret med mulighed for at fremhæve Helle Thorning-Schmidt som kvinde og statsminister. Den næste dag er der fornemme statsbesøg med oplagte chance for at vise en internationalt afholdt dansk regeringschef.
Hvad bliver det næste? Nå ja, nu kommer den 1. maj, hvor de røde faner i år vil blive støvet ekstra godt af efter års ørkenvandring med buhen og skrig og skrål. I år vil den politiske menu være en helt anden og langt mere traditionel. Den vil handle om de onde blå partier, som vil skære i velfærden og åbne op for den ”sociale massegrav”, der var en yndet parole på venstrefløjen, indtil Bjarne Corydon midlertidigt begravede den.
Og så kommer markeringen af 70-året for Danmarks Befrielse den 4. Maj. Er det ikke en oplagt chance for at vise lidt sammenhold og et historisk tilbageblik, som ingen af de to regeringspartier i øvrigt har grund til at være specielt stolte af? Kan man forestille sig en bedre ramme end Mindelunden for lidt socialdemokratisk besættelsesnostalgi?
En måned efter kommer Grundlovsdag som endnu en perle på en lange snor af ”events”. Her er der en ny chance for at markere 100-året for grundlovsændringen i 1915 og dermed kvindernes valgret.
Samtidig svirrer rygterne om en ny international ”toppost” til Helle Thorning-Schmidt. Sidste var det posten som Kommissionsformand og præsident for Det Europæisk Råd, der blev stillet hende i udsigt. Nu taler man så om en toppost i FN. Den kollektive hukommelse er aldrig god. Pressen behandler det som en ”nyhed”.
Derfor ville det være så befriende, hvis vi fik overstået det folketingsvalg nu. Luften bliver renset. Vælgerne kan afsige deres dom over de sidste snart fire års politik. Folketinget kan begynde på en frisk, og journalister og kommentatorer kan holde en lang og velfortjent sommerferie sammen med deres familier. Men først skal alle mærkedagene nok lige overstås. Ikke en chance må gå tabt.
Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti
