Helle Thorning har ikke meget mere end en måned til at finde ud af, om hun skal udskrive valg før sommer, eller om hun skal vente til august.
Hun og folkene omkring hende vil naturligvis nærlæse tallene i meningsmålingerne for at finde ud af, hvad der er bedst.
Foreløbig har målingerne ikke ligefrem opmuntret Thorning til et hurtigt valg. Blå blok har vedvarende et klart forspring.
Ganske vist er Thornings personlige popularitet vokset. Og i en del af målingerne ser dette også ud til at give fremgang til Socialdemokraterne. Men denne fremgang sker stort set på bekostning af de andre partier i rød blok.
Terrorangrebet ændrer ikke meget
Terrorangrebet synes ikke at have ændret på forholdet mellem blokkene. De to seneste målinger viser stort set status quo (Greens/Børsen, Voxmeter/Ritzau).
Det er der nok to grunde til:
For det første har terrorsagen efterladt et blandet indtryk af regeringen.
Thorning vandt anerkendelse for sin offentlige optræden under forløbet. Men regeringen har ikke haft nogen heldig hånd i debatten om, hvordan terrorbekæmpelsen kan forbedres. Ikke mindst beskyttelsen af jøderne er et ømt punkt.
Det blev her til morgen understreget af den internationale organisation OSCE. En udsending mod anti-semitisme besøgte i september 2014 Danmark og anbefalede efterfølgende, at de jødiske institutioner fik politibeskyttelse. De anbefalinger overhørte regeringen. Det oplyser Radio 24/syv som har kendskab til en rapport fra OSCE.
For det andet tyder meget på, at det ikke er en så fuldstændig ekstraordinær situation som et terrorangreb, der afgør, hvor man vil sætte krydset. Her fylder hverdagen og dens problemer meget mere.
Den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup vandt ikke vælgere på 11. september 2001. Og Thorning vil formentlig ikke gøre det i nævneværdig grad på terroren i København.
Økonomien i fremgang
Så Thorning må stadig lede efter noget, der kunne give blå blok et afgørende løft forud for valget. Og her ser det ud til, at et andet sæt tal kommer i centrum ved siden af meningsmålingerne – nemlig tallene for økonomiens udvikling. Specielt vækst og beskæftigelse.
Økonomien er i bedring. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik har der været en vækst i bruttonationalproduktet på en procent i 2014. Det er bedre, end man havde ventet.
Samtidig øges beskæftigelsen. Sidste år voksede den med over 30.000 personer, og der er udsigt til mindst samme fremgang i år og næste år.
Regeringen overdriver fremgangen
Regeringen gør, hvad den kan, for at bruge denne fremgang i sin valgkamp. I den forbindelse anvender den to kraftige overdrivelser:
For det først overdriver den, hvor godt det går.
For det andet overdriver den, hvor meget regeringens politik har betydet for fremgangen.
Det er glædeligt, at der nu omsider er holdbare tegn på fremdrift i økonomien. Men kendsgerningen er, at denne fremdrift foreløbig er meget beskeden. Og den er mindre, end regeringen forudså for ikke så længe siden. Gang på gang har den måttet nedjustere sine skøn.
En vækst på en procent er absolut bedre end ingenting. Men det er stadig lavt.
Og vel skal man glæde sig over udsigten til stigende beskæftigelse. Men den danske beskæftigelse er fortsat langt under det niveau, den havde, da krisen satte ind i 2008. Dengang var der omkring 140.000 flere personer i arbejde.
Så regeringen er nødt til at trække hårdt på forventningens glæde, når den taler om økonomien. De foreløbig beskedne fremskridt får et ordentligt skud af, at vi nu kan se frem til meget bedre tider.
Regeringen overdriver sin egen fortjeneste
De overoptimistiske toner kombineres med, at den økonomiske fremgang fremhæves som regeringens fortjeneste. På det seneste har især økonomiminister Morten Østergaard brugt godt med retorik om, at ”regeringens politik har trukket Danmark ud af krisen”.
Realiteten er en anden. Fremgangen i vækst og beskæftigelse herhjemme er skabt af stærke internationale faktorer: De lave oliepriser. Den lave valutakurs i forhold til lande uden for euroen. Den lave rente. Begyndende vækst i de lande, vi handler med.
Disse forhold har forbedret virksomhedernes muligheder betragteligt.
De danske politikere bør i den forbindelse først og fremmest fremhæves for én ting: De har sørget for en finansiel stabilitet og for nogle skattelettelser, der giver dansk økonomi muligheder for at udnytte de bedre internationale vilkår.
Dette er regeringen og den borgerlige oppositions fælles fortjeneste.
Sent valg
Erfaringen viser, at vælgerne som regel bevarer en sund skepsis over for regeringers påstande om, at det er deres politik, som sikrer den økonomiske fremgang. De fleste er godt klar over, at de internationale forhold er afgørende.
Hertil kommer, at den blå opposition har sat et kraftigt aftryk på den førte økonomiske politik.
Men regeringen er nødt til at gøre alt for, at den positive økonomiske stemning forbedrer dens forhold til vælgerne.
Meget tyder på, at denne positive stemning bliver stærkere, jo længere hen på året, man kommer.
Der kan jo dukke andet op, som pludselig giver rød blok et løft. Men hvis den er nødt til at satse sin valgkamp meget på den økonomiske fremgang, så peger det i retning af, at Thorning først udskriver valg efter sommer.
