To mødre fik ingen hjælp, da de kæmpede for at redde fire børn fra at drukne – læs her, hvad folk lavede i stedet

Colourbox

Fire børn på 18 måneder, tre år, seks år og otte år befandt sig på en sandbanke, da tidevandet steg og truede med at drukne dem. To mødre fik fat i dem og holdt deres hoveder oven vande.

 

Det foregik på stranden ved Blackpool i England.

 

Mens mødre og børn kæmpede desperat, sad der en del mennesker på en mole tæt på. Men de foretog sig intet for at hjælpe dem. I stedet var de travlt beskæftiget med … at filme dramaet på deres mobiltelefoner.

 

De to kvinder og børnene holdt dog stand, indtil en redningsbåd nåede ud til dem.

 

Nathan Lee, der var med i redningsbåden, siger til Daily Mirror: ”De troede, at de skulle dø. Den ene af mødrene var stærkt forarget over, at folk filmede løs i stedet for at hjælpe. Nogle få minutter længere, og de ville være bukket under.”

 

Men der kunne sikkert være taget nogle rigtig flotte billeder af dem, mens de gik under i bølgerne. Så kunne fotograferne prale med det på de sociale medier.

 

Her er noget helt galt.

Del på Facebook