En af de centrale personer i det franske terrordrama trådte i går for første gang frem i offentligheden. Han hedder Lilian Lepere og er grafisk designer. Han er ansat i det trykkeri i en lille by uden for Paris, hvor de to Kouachi-brødre søgte tilflugt efter blodbadet på Charlie Hebdo.
I går blev han interviewet på TV-stationen France 2. Her takkede han bevæget sin arbejdsgiver Michel Catalano, der reddede ham ved sin modige og koldblodige optræden.
Men også Lilian Lepere selv viste personlig styrke, da det gjaldt.
To almindelige mennesker blev til helte, da terroristerne kom.
Arbejdsgiveren beskyttede sin ansatte
Catalano fangede hurtigt, at den var helt gal, da Kouachi-brødrene kom stormende med deres kalashnikov-rifler. Han sagde til Lepere, at han skulle skjule sig, så i hvert fald én af dem kunne overleve.
Lepere løb ud i kantinens køkken. Her gemte han sig under vasken inde i et skab med meget trang plads.
Imens valgte Catalano den kloge taktisk at behandle terroristerne venligt og afslappet. Han serverede kaffe for dem og kom sågar med et par morsomme bemærkninger. Og han plejede et sår, som den ene havde fået. Det fungerede. De optrådte på intet tidspunkt truende overfor ham.
Hele tiden havde Catalano bevidstheden om, at han skulle holde terroristerne på afstand af køkkenet, hvor Lepere sad.
Meget tæt på
Ude i køkkenet sad Lepere låst fast i fosterstilling under vasken og frygtede det værste.
På et tidspunkt kom en af brødrene ud i køkkenet og åbnede et skab ved siden af det, Lepere sad i. Derefter åbnede han køleskabet, som også stod meget tæt på. Så drak han vand fra hanen lige over Leperes hoved. Grafikeren så skyggen af ham i mellemrummet mellem skabets låger.
”Det er ligesom det, man ser i film,” sagde han på TV. ”I det øjeblik holder hjernen op med at tænke, hjertet holder op med at slå, og du holder op med at trække vejret.”
En dristig beslutning
Men så besluttede han sig for at forsøge at kommunikere med verden udenfor. Han startede med en sms til sin familie, der viste sig at have politi hos sig.
Igennem de otte timer, han måtte krybe sammen under vasken sendte han vigtig information til politiet om, hvad Kouachi-brødrene foretog sig.
Men det krævede en dristig beslutning. Det var nemlig meget besværligt at komme ud af fosterstillingen uden at bumpe mod en skabslåge eller et vandrør, så terroristerne kunne høre ham.
Her viste Lepere så sit heltemod. Han vidste, at politiet havde brug for de informationer, han kunne give.
Solidaritet med de dræbte
Lepere var meget berørt, da han fortalte om timers ventetid – hele tiden med frygten for at blive opdaget.
Han blev siddende, indtil politiet gjorde klar til at komme ind. Så turde han ikke blive der længere, fordi han frygtede, at brødrene havde anbragt bomber i nærheden af, hvor han sad.
På TV sagde Lepere, at han ville have elsket at deltage i den store demonstration om søndagen, men at det var for meget for ham.
”Men mit hjerte var med de mennesker. Jeg føler stor solidaritet med dem på Charlie Hebdo og i Vincennes, som ikke var lige så heldige som os.
Vel var de heldige. Men den lille arbejdsgiver og hans grafiske designer viste også på hver deres facon stort mod, da det gjaldt.
