Thorning siger, at regeringen har ført en stram udlændingepolitik – men virkeligheden er en anden ifølge EU

You Tube

EU har netop offentliggjort tal for, hvor mange asylansøgere de enkelte medlemslande modtager. Tallene gælder 2014.

 

Når man ser på de absolutte tal, ligger de store lande naturligt nok højt på listen. Her er kun Sverige blandt de mindre lande helt fremme – fordi landet i forhold til størrelse modtager langt flere end alle andre.

 

Anderledes ser billedet ud, når man ser på antallet af asylansøgere i forhold til de enkelte landes befolkningstal.

 

Et af EU’s store asyllande

Her viser det sig, at Danmark er blandt de lande i EU, der modtager flest asylansøgere pr. million indbygger. Vi ligger på en femteplads blandt EU’s 28 lande.

 

Det er realiteten bag Helle Thornings påstand om, at hendes regering har ført en stram udlændingepolitik.

 

Sverige fører selvfølgelig helt suverænt. Så kommer Ungarn, Østrig og Malta. Og så Danmark, der placerer sig foran alle EU’s store medlemslande: Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien og Spanien. (Eurostat)

 

Vi er blevet et af EU’s store asyllande.

 

De høje sociale ydelser

EU’s grænseorganisation Frontex gav i en nylig rapport en vigtig del af forklaringen på, at Danmark modtager så mange:

 

Rapporten pegede på, at asylansøgere i høj grad søger mod de europæiske lande, der har høje sociale ydelser. Og Thorning-regeringen har givet et kraftigt løft med hensyn til, hvad flygtninge kan modtage i Danmark.

 

I dag kan en almindelig flygtningefamilie få cirka 10.000 kr. mere om måneden end tidligere. Det er virkelig noget, der batter, og som derfor trækker mange asylansøgere til.

 

Nyt forslag om fælles fordeling af asylansøgere

EU-Kommissionen er netop kommet med forslag om, at man skal lave en fælles fordeling af asylansøgere mellem EU-landene.

 

Forslaget har næppe de store udsigter til at gå igennem. Dertil er de nationale holdninger og interesser for forskellige.

 

Men selv hvis det blev til noget, ville Danmark ikke blive omfattet. Vi vil nemlig under alle omstændigheder stå udenfor, fordi vi har vores retsforhold.

 

Hvis Danmark var med, ville det i øvrigt ikke betyde, at vi skulle modtage flere asylansøgere. For vi tager i forvejen mange.

 

Det har ikke noget med EU at gøre. Det er en konsekvens af den danske regerings politik.

 

(The Local)  

Del på Facebook