En siddende statsminister har en indlysende fordel op til et valg: Hun eller han bestemmer, hvornår valget skal udskrives (naturligvis inden for grundlovens rammer).
Denne fordel har Helle Thorning arbejdet meget målrettet på at udnytte.
Da 2014 klingede ud, lignede rød blok håbløse tabere ved det kommende valg. Men så satte Thorning alt ind på, at hun kunne udskrive valg inden sommer med en chance for at vinde.
Regeringens beslutninger, dens optræden i medierne og store kampagner blev lagt til rette for at opnå denne situation.
Thorning er klar over, at hun vil stå svagt, hvis hun er nødt til at trække valget til efter sommer.
Strategien
Thorning begyndte sin valgstrategi med at fremhæve sig selv. Hun ville udnytte den fordel, at Lars Løkkes problemer gav vælgerne større tillid til hende som leder end til ham.
Nytårstalen blev startskuddet og gårsdagens møde med forbundskansler Angela Merkel er den foreløbige kulmination på dette.
Så begyndte det at gå fremad for europæisk og dansk økonomi. Resolut tog Thorning og hendes regering æren for den danske fremgang, selv om det ikke holder i den virkelige verden.
Endelig satte Thorning ind for at rette op på den røde regerings problemer med udlændingepolitikken og værdipolitikken i det hele taget.
Regeringen fik gennemført en stramning i forhold til asylansøgere, der flygter fra krig. De får nu i første omgang kun et års opholdstilladelse, og kan i den periode ikke få familiesammenføring.
Samtidig optrådte justitsminister Mette Frederiksen med en ny og hårdere stil i kampen mod terror og sikring af lov og orden i det hele taget.
Det gyldne tidspunkt
Alt dette skulle føre til, at Thorning kunne finde det gyldne tidspunkt for at udskrive valg inden sommer.
Nemlig det tidspunkt, hvor rød blok var kommet tæt på blå blok i meningsmålingerne, og hvor Thornings politiske fremstød stadig virkede friske og overrumplende – uden at der blev stillet for mange spørgsmålstegn.
Det begyndte at se ud, som om Thorning faktisk kunne finde dette gyldne tidspunkt.
De røde halede ind på de blå i meningsmålingerne. Og Thorning havde held med at fremhæve sig selv, sin økonomiske politik og sin stramme linje i udlændingepolitikken.
Men på det seneste viser strategien tegn på krise. De røde falmer i meningsmålingerne. Ganske vist har Socialdemokraterne fået et løft, men det er på bekostning af de andre røde partier.
Og nu haster det for Thorning med at finde det gyldne tidspunkt. Et valg før sommer kan dårligt afholdes senere end den 9. juni. Det vil sige, at det skal udskrives omkring den 19. maj. Det er om tre uger.
Opløsning eller ny luft?
I mellemtiden skal de røde være nået tæt på de blå i meningsmålingerne. Og de skal være politisk i offensiven.
De næste tre uger kan derfor meget vel afgøre Thornings skæbne.
Vil den strategi, hun har forfulgt siden årets begyndelse, gå i opløsning, så hun må udskyde valget til efter sommer? Eller kan strategien få ny luft i første del af maj?
Så god er økonomien ikke
Meningsmålingerne er noget svingende. Men de seneste har altså peget i retning af problemer for Thorning.
Mest smertelig må den seneste måling fra Voxmeter/Ritzau have været for hende. Gennemgående har de røde stået ret stærkt i netop Voxmeters målinger. Men i den ny måling har blå blok et klart forspring på 94 mandater mod 81.
Samtidig lurer de politiske problemer lige under overfladen for Thorning.
Nok går det fremad for dansk økonomi. Men Danmark placerer sig ikke nær så stærkt, som Thorning giver indtryk af – og tager æren for.
Både når det gælder vækst og beskæftigelse, klarer Danmark sig væsentligt dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os med: Sverige, Norge og Tyskland.
Jo længere tid, der går, jo større er Thornings risiko for, at dette kommer op til overfladen i debatten.
Så stram er værdipolitikken ikke
Regeringen kan ligeledes få voksende besvær med forsøget på at fremstå som strammere i udlændinge- og værdipolitikken.
Det er kommet frem, at den stramning omkring midlertidigt ophold og familiesammenføring, som man har profileret sig på, foreløbig kun har berørt 58 mennesker.
De blå partiet vil nok også skære det ud i pap, at den røde regering faktisk har gjort Danmark til et af EU’s største asyllande. Og de blå har vælgerne med sig, når de kræver loftet over kontanthjælpen genindført.
Endelig er politiets manglende ressourcer nu virkelig braget igennem i offentligheden som et alvorligt problem. Og her har regeringen – mod de borgerliges protester – gennemtrumfet, at man kun skulle vedtage en smal bevilling til dække de helt aktuelle behov. Politiets fremtid flyder.
Måske er det sager som disse, der har sat sig spor i de seneste meningsmålinger. I så fald får Thorning noget at se til, hvis hendes strategi skal overleve.
Hun har tre uger.
