Helle Thorning har længe ført valgkamp, uden at valget er udskrevet.
Som statsminister har hun gode muligheder for at gøre det. Der byder sig talrige lejligheder, hvor hun kan optræde offentligt og lufte budskaber, uden at hun for alvor bliver gået på klingen.
Ydermere har der har været stribe mærkedage, som har givet hende en central plads i medierne – såsom dronningens 75-års fødselsdag og 70-års dagen for befrielsen.
Derudover har Thorning og hendes regering gjort sig umage for at sprede glade budskaber om egen indsats og lukke huller dér, hvor man har problemer.
Det sidste skete således, da hun 1. maj antydede, at hun gerne ville lave ændringer i dagpengesystemet – hun nævnte specielt reglerne for genoptjening af dagpengene.
Ret beset sagde hun næsten ingenting i den forbindelse. Men hun fik sendt nogle beroligende signaler til bagland og vælgere uden at blive krydsforhørt i medierne.
Politiske klippeskær
Så denne valgkamp før den rigtige valgkamp har været en god og rolig sejlads for Thorning.
Men ser man ned under den rolige overflade, gemmer der sig farlige klippeskær.
Det kan godt være, at Socialdemokraterne har alt på plads, når det gælder spin. Men det har de ikke, når det gælder politik. Her vil partiet på væsentlige punkter være skrøbeligt, når den rigtige valgkamp sætter ind.
Faktisk har Socialdemokraterne problemer med deres fire vigtigste valgbudskaber.
Det første S-budskab
Det første budskab er, at det går bragende godt med vækst og beskæftigelse, og at det primært er regeringens fortjeneste.
Sandt er det, at vi kan glæde os over fremgang for dansk økonomi. Men denne fremgang skyldes i hovedsagen internationale forhold. Og i modsætning til, hvad regeringen giver indtryk af, går det ikke specielt godt i Danmark sammenlignet med andre lande – tværtimod.
En række lande, som vi normalt sammenligner os med, har højere vækst end os. Og her ligger beskæftigelsen over niveauet før krisen, mens den fortsat ligger under i Danmark. Sådan er det i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland.
Det aktuelle økonomiske opsving i Danmark er også særdeles beskedent, når man sammenligner med tidligere opsving efter en krise.
Det andet budskab
Det andet socialdemokratiske budskab er, at der er helt styr på de offentlige finanser og plads til en udvidelse af det offentlige forbrug på 0,6 procent om året.
Men der er en klar fare for, at det offentlige underskud i 2017 overskrider de rammer, der ligger i EU’s regler og den danske budgetlov, med mindre man strammer op.
Og hvis man skal stramme op, bliver det mere end svært for en eventuel rød regering at leve op til sine løfter om offentligt forbrug.
Regeringens egne tal gør det allerede klart, at det offentlige forbrug til næste år kun kan stige med 0,1 procent. Og hvis det strammer til med det offentlige underskud i 2017, kan man heller ikke dér indfri løfterne.
Dertil kommer så, at der er udsigt til et stort og langvarigt offentligt underskud fra 2025 og fremefter, hvis man ikke gør noget.
Det tredje budskab
Det tredje socialdemokratiske hovedbudskab i valgkampen drejer sig om asylpolitikken.
Her har man brystet sig meget af den stramning, man gennemførte i forhold til asylansøgere, der ikke er personligt forfulgte.
De får i første omgang kun et års opholdstilladelse, og i den periode kan de ikke få familiesammenføring. Det blev solgt som en stor ting. Men siden har det vist sig, at det foreløbig kun har berørt … 59 personer.
Samtidig er Danmark under Thorning blevet det femte største asylland i EU, når man måler det i forhold til indbyggertallet.
EU’s grænseagentur Frontex har netop givet en væsentlig del af forklaringen på dette: Asylansøgerne søger i høj grad til de lande, der har de bedste velfærdsydelser, og Thorning-regeringen har placeret Danmark helt i top, når det gælder sociale ydelser til flygtninge.
Det fjerde budskab
Det fjerde socialdemokratiske hovedbudskab er, at flygtninge skal i arbejde.
Men det er netop kommet frem, at socialrådgiverne i kommunerne kun anser 3 procent af flygtningene for at være i stand til at tage et rigtigt arbejde. Og denne vurdering vil Socialdemokraterne tilsyneladende følge. Den virker ellers højst tvivlsom.
Så også her skrumper de fine ord til ganske lidt. Der er således udsigt til, at en meget stor del af flygtningene fortsat vil få en permanent tilværelse på offentlig forsørgelse med en rød regering.
TV’s dækning af valgkampen
Socialdemokraterne vil altså være politisk skrøbelige i valgkampen. Men hvor meget det udvikler sig til regulære vanskeligheder, som vælgerne kan få øje på, afhænger af to ting:
Det ene er selvfølgelig, hvor dygtige de blå partier er til at udpege de røde svagheder og levere brugbare alternativer.
Det andet er, hvor kritisk eller skånsomt journalisterne forholder sig til de socialdemokratiske skrøbeligheder – især i TV.
Ved valget i 2007 havde TV-dækningen en markant slagside til fordel for de røde. I 2011 virkede det, som om man holdt sig mere i skindet.
Hvad sker der i 2015?
