Statsminister Helle Thorning-Schmidt misinformerede offentligheden om, hvornår politiet etablerede permanent bevogtning af synagogen i forbindelse med terrorangrebene i København. Så meget ligger fast.
Thorning sagde den 16. februar: ”Så snart angrebet skete lørdag eftermiddag, øgede det danske politi – efter en standardprocedure – øjeblikkelig sikkerheden ved synagogen.”
Dette var forkert. Der gik næsten fire timer efter terrorangrebet på Krudttønden, før politiet etablerede den permanente bevogtning ved synagogen.
Mette Frederiksens forklaring
Det er en alvorlig sag, når landets statsminister tegner et fejlagtigt billede af, hvad der foregik under den mest omdiskuterede fase i forløbet.
Sagens rette sammenhæng er først kommet frem i forbindelse med Rigspolitiets rapport om begivenhederne, som justitsminister Mette Frederiksen fremlagde sidste onsdag.
På sit pressemøde om rapporten gav Mette Frederiksen en forklaring på, hvorfor Thorning havde givet den forkerte information:
Det var PET, der havde givet oplysningen om, at synagogen blev permanent bevogtet straks efter
angrebet på Krudttønden, lød det fra Frederiksen.
Det var sket i regeringens sikkerhedsudvalg, og man måtte forstå, at det var den nu afgående PET-chef Jens Madsen, der havde givet den fejlagtige information.
Thorning bakker ikke op
Med disse udtalelser gik Mette Frederiksen meget langt i forsøget på at frikende regeringen, Helle Thorning og sig selv for ansvaret for, at offentligheden blev misinformeret.
Det er uhørt, at man på denne måde hænger en embedsmand ud i offentligheden. Jens Madsens forpligtelser som embedsmand gør det umuligt for ham at gå ud med sin egen version.
Man skulle tro, at det var afstemt med statsministeren, når justitsministeren tog dette grænseoverskridende skridt.
Vi ved ikke, om det er tilfældet. Men det er i hvert fald synd at sige, at statsministeren nu bakker sin justitsminister op.
Tværtimod virker det, som om Helle Thorning falder Mette Frederiksen i ryggen.
Thornings tavshed
Da Thorning mandag blev spurgt til, hvorfor hun havde givet den fejlagtige oplysning, svarede hun:
”Jeg gengiver jo bare de oplysninger og det billede, som vi havde fået i dagene efter terrorangrebet. Hvorfor skulle jeg gøre andet?”
Thorning ville ikke præcisere, hvad der lå i dette, men sagde:
”Jeg vil ikke gå nærmere ind i det. Men det er klart, at når jeg går til et pressemøde, så forbereder jeg mig selvfølgelig og får oplysninger af folk, der kender mere til det, end jeg gør. Og jeg gengiver bare det billede, som jeg havde fået i dagene efter angrebet.”
Hvorfor sagde Thorning ikke, at hun bakkede sin justitsministers fremstilling af sagen op?
To grunde
Der kan være to grunde til, at Helle Thorning undlader at give sin opbakning til Mette Frederiksens fremstilling:
Den ene kan være, at hun distancerer sig fra formen: Hun vil ikke rages ind i Frederiksens offentlige udhængning af en embedsmand.
Den anden kan være, at hun ikke vil hænge på en fremstilling, som hun ved er forkert.
Under alle omstændigheder er det opsigtsvækkende, at statsministeren ikke klart og tydeligt støtter sin justitsministers forsøg på at redde regeringen ud af suppedasen.
Det tyder på temmelig kaotiske tilstande i regeringen. De to topministre har ikke nogen klar fælles linje for, hvordan de skal håndtere skandalen med Thornings forkerte fremstilling, som aldrig blev korrigeret.
Med en frygtelig abe på skødet
Måske ligger der også mere i, at Thorning nu holder afstand til Frederiksens forklaring:
Mette Frederiksen hænger på sin bastante udtalelse om Jens Madsens skurkerolle. Skulle der komme oplysninger frem, der viser, at hendes fremstilling er fejlagtig, har hun ikke de store flugtmuligheder.
Hun vil så sidde tilbage som den, der leverede en lodret usandhed. Med en frygtelig abe på skødet.
Den abe føler Thorning vel ikke den store trang til at hjælpe hende med. Mette Frederiksen er som bekendt Thornings rival i kampen om magten hos Socialdemokraterne.
Så Thorning vil lade Frederiksen kæmpe alene med aben, der kan vokse sig skræmmende stor.
Selv vil hun så prøve at klare sig igennem ved at blive ved med at formulere sig temmelig vagt om, hvordan hun fik det fejlagtige indtryk af, hvad der var sket ved synagogen.
Sådan vil det nok også være under Folketingets spørgetime i dag. Thorning vil undgå enhver direkte opbakning til Mette Frederiksens forklaring.
Dermed falder hun sin justitsminister i ryggen. Det synes hun at kunne leve med.
