Danmark bruger årligt knapt en milliard kroner på studerende fra andre EU-lande. Vi har stor gavn af, at studerende kan komme til Danmark et semester eller to, og at danske studerende ligeledes kan rejse ud, og få nye perspektiver på deres uddannelse.
Imidlertid har det selvfølgelig aldrig været et politisk ønske eller mål, at ordningen skulle koste de danske skatteydere knapt en milliard kroner årligt, og at stigningen i antallet af studerende fra navnlig Østeuropa er ved at blive fuldstændig uoverskuelig.
Mere end hver tiende får dansk SU
På VIA University College i Horsens er hver anden studerende udlænding, hvoraf omkring 1000 er fra Østeuropa. Ud af disse modtager 132 dansk SU. Det viser, at der er noget helt galt, når vi for danske skattekroner på det nærmeste driver universitet for studerende, der ikke har nogen som helst tilknytning til Danmark
Regeringen nægter at se i øjnene, at der er et problem – og ikke overraskende er de radikale de mest skingre i debatten. Hvis man ikke bevidstløst ønsker at udskrive en blankocheck til østeuropæiske studerende, så er man imod EU, og har i øvrigt ikke forstået noget som helst.
Det synes at være den radikale holdning. Intet kunne dog være mere forkert.
Når dansk SU er højere end en mindsteløn
Jeg er stor tilhænger at arbejdskraftens frie bevægelighed, og at vi samarbejder omkring uddannelse indenfor EU, men hvis der er noget som ikke fungerer efter hensigten, så skal det naturligvis ændres.
Det er jo hele pointen ved at være folkevalgt, og så er det egentlig underordnet om det er i folketingssalen eller i et forhandlingslokale i Bruxelles, at problemet skal løses.
Desværre er regeringen mere optaget af at forsvare systemet, i stedet for at forholde sig til om det egentlig er hensigtsmæssigt.
Det siger sig selv, at det skaber udfordringer når den danske SU er højere end mindstelønnen i mange af EU’s medlemslande. Samtidig er de krav der må stilles for at få adgang til den danske SU meget lave, og det betyder, at det bliver meget attraktivt at søge mod Danmark.
EU- lovgivningen skal ændres
Løsningen er ikke, at begrænse antallet af uddannelser på engelsk, for på den måde at gøre danske universiteter mindre tilgængelige for udenlandske studerende.
I stedet skal vi ændre EU-lovgivningen, således at der ikke er et uforholdsmæssigt stort økonomisk incitament til at søge mod Danmark.
Det skal ikke være SU, men faglige udfordringer, som gør, at Danmark er et interessant valg for udenlandske studerende. Et er i hvert fald sikkert:
Hvis der fremover ikke nærmest pr. automatik følger 5903 kr. med om måneden, så vil den voldsomme stigning vi oplever i antallet af udenlandske studerende fra Østeuropa hurtigt stoppe.
Sagen er jo, at Danmark ikke står alene med udfordringer i forhold til en EU-lovgivning, der ikke virker efter hensigten. Tyskland, Holland og Storbritannien oplever de samme udfordringer i forhold til, at velfærdsstatens ydelser bliver udfordret af andre landes EU-borgere.
Danmark burde tilslutte sig disse lande, og seriøst arbejde for at finde løsninger, således at lovgivningen ikke fortsat virker modsat det den oprindelig var tiltænkt.
I morgen er det en oplagt mulighed for at drøfte problemerne omkring EU-lovgivningen og dansk SU med Tyskland, når forbundskansler Angela Merkel gæster København.
Tyskland er en vigtig forbundsfælde i dette spørgsmål, men det kræver at statsministeren vil se problemerne i øjnene, og er villig til at træffe de nødvendige politiske beslutninger.
Mads Rørvig, MF (V)
