Skal Danmark give bekvemmeligheds-asyl, eller skal vi yde hjælpen til de reelle flygtninge, der opholder sig i nærområderne?

Et område, der ligger mig meget på sinde er udlændingeområdet. I 2012 var jeg så privilegeret at være en af de i alt fem udvalgte, der skulle med TV2 og Koncern TV ud på en flygtningerute fra Afghanistan over Tyrkiet og videre til Grækenland for til slut at besøge Center Sandholm.

 

Vi var ude at tale med afghanere, der opholdte sig i en flygtningelejr i Kabul. Jeg var desuden nede i Hatay provinsen i Tyrkiet, hvor vi mødte reelle flygtninge, der flygtede over hals og hoved uden nogen former for oppakning.

 

Vi var ude at tale med syriske flygtninge i en af alle de lejre, der ligger i det sydlige Tyrkiet og her kom det faktisk en smule bag på os, at tyrkerne, efter syrernes udsagn, behandlede dem godt, for det er ikke det indtryk, man får i dagspressen.

 

Det siger sig selv, at jeg har fået en oplevelse for livet, og at jeg fik testet de fordomme, jeg havde, inden jeg tog afsted på den lange rejse, hvilke til fulde var blevet bekræftet ved hjemkomsten til Danmark.

 

Afghanistan er et af verdens fattigste lande og det er ikke sjovt at se fattige mennesker, men når man tager ud på en sådan tur, er man nødt til og se på fakta og holde følelserne udenfor.  Min holdning og erfaring er, at når man flygter 8.ooo-10.000 km. gennem et utal af sikre lande (her iblandt 5 europæiske) uden at påberåbe sig retten til asyl, så gør man det ikke længere af frygt, men af bekvemmelighed.

 

Danskere og jøder, der under anden verdenskrig var eftersøgt af den tyske værnemagt, nøjes da også med en tur over Sundet til Sverige.

 

Det skal lige påpeges, at vi fik talt med et bredt udsnit af den afghanske befolkning og det var lige fra flygtningelejren i Kabul, til deporterede flygtninge ved den Iranske grænse og til undergrunds-virksomheder i Istanbul, hvor man arbejdede illegalt for at tjene penge, så man kunne rejse til det forjættede Europa.

 

Man kan selvfølgelig ikke fortænke disse bekvemmelighedsansøgere/immigranter i at søge mod det land, hvor de får mest muligt ud af den investering, de gennem en menneskesmugler har gjort sig, men Danmark kan og skal ikke honorere denne form for industri.

 

Jeg er helt indforstået med, at mennesker i nød skal hjælpes, men det at være fattig giver ikke ret til asyl i Danmark. Hvis ikke regningen for den socialdemokratiske godhed (asylregningen er lige steget igen) skal vokse os over hovedet, er vi nødt til at sadle helt om.

 

Hjælpen skal ydes i nærområderne og ikke i Danmark  – det er både humant og økonomisk forsvarligt.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti Århus Østkredsen (Østjyllands Storkreds).

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…