Jeg har brugt høreapparat i over 14 år. Jeg har i alle årene brugt det offentlige system. Fornylig – kort før min fireårsperiode var slut – blev det ene apparat tavst.
En henvendelse til Bispebjerg Hospital klarede problemet, men damen formanede mig om, at nu udløb min fire års periode, og så skulle jeg selv betale. Det offentlige yder nemlig ingen garanti. Det gør leverandøren!
Hun rådede mig til at få en henvisning fra min ørelæge for ventetiden på nye apparater var 50 uger! Og man kan i det offentlige system ikke søge om nyt tilskud, før de fire år er udløbet.
De to første sæt apparater havde jeg været glad for, men det sidste, som var et resultat af regionernes udbud var helt utilfredsstillende. Og med den stabilitet og ydelse de kunne yde, var en ventetid på 50 uger ubærlig.
Dagen efter gik jeg i gang med at finde ud af, hvilke private leverandører, der kunne levere det mærke, jeg gerne ville have. Jeg fandt en i nærheden, som jeg spurgte, om de havde en ørelæge de henviste til. Svaret var: Når du har haft høreapparat i så lang tid, behøver du ikke at gå til ørelæge. Altså misinformation fra Hospitalets side.
Det næste spørgsmål var: Hvornår kan du komme forbi og få en undersøgelse? Vi har en tid i morgen kl. 14.
Den næste dag kl. 15 forlod jeg audiobutikken med et par tilpassede høreapparater til låns (uden depositum) i en måned. Uden købetvang. Da jeg lidt senere mødte min familie var der stor måben over min forbedrede hørelse. Og jeg havde ventet mindst 350 dage mindre end i det offentlige system.
Og jo, jeg havde tilvalgt en bedre kvalitet og det kostede naturligvis, men ikke mere end et par briller med glidende overgang. Og det har været alle pengene værd. Jeg kunne have valgt et par apparater, hvor tilskuddet dækkede.
Men hvorfor skal man egentlig på et hospital for at få høreapparat? Man opsøger jo ikke øjenafdelingen, når man skal have nye briller?
Det medicinske udstyr til både høre- og øjenkontrol er i dag så udviklet, at betjening af dem udføres af personale med en specialuddannelse. En privat audiolog har sikkert i dag bedre udstyr til høretest en ørelægerne. Og ventetiden er afskaffet.
Jeg mener at det er på tide, at systemet laves om. Høretest og valg af høreapparater til det som man kan kalde almindeligt høretab på linje med nedsat syn overlades til private audiologer ligesom levering af briller overlades til optikerne.
Høreafdelingerne på hospitalerne skal på linje med øjenafdelingerne kun tage sig af komplicerede øresygdomme – ikke den aldersbetingede hørenedsættelse. Der skal stadig ydes det nuværende tilskud, som sikrer at alle kan få et “standard” høreapparat. (Det jeg har haft svarer nogenlunde til at købe et billigt stereoanlæg med masonithøjtalere). Man kan så selv vælge og betale for forbedret lyd så man f.eks. får gavn af det gode lydanlæg, man har anskaffet. Altså den ordning der findes hos de private udbydere i dag.
Nu ved jeg godt det bliver kontroversielt. Men er der nogen grund til at der ikke ydes tilskud til briller til pensionister – f.eks. hvert fjerde år. Et par briller med glidende overgang i samme kvalitet som standard høreapparatet kan leveres fra 6 – 800 kr. (Optikernes annoncer). De sparede penge på de unødvendige, ineffektive høreafdelinger kunne jo bruges til delvis at finansiere denne ordning.
Den overståede valgkamp har blandt andet drejet sig om nulvækst og mindre eller mere velfærd. Politikerne har behændigt undgået at diskutere effektiviteten i den offentlige sektor. Hvis den bare blev øget med 10% ville det betyde en massiv forøgelse af velfærden. Men så havde man jo trådt de mange offentligt ansatte over tæerne – eller hvad?
Hening Petersen, Vallensbæk Strand
