Ventetiden på operation i det nordjyske sundhedsvæsen er steget fra 57 dage i gennemsnit i 2013 til 63 dage i 2014.
Nordjylland ligger dermed markant over landsgennemsnittet på 49 dage, og det skyldes regeringens manglende fokus på Nordjylland samt forringelsen af behandlingsgarantien.
Det er en skændsel og for dårligt, at regeringen bare har ladet Nordjylland i stikken. De bryster sig i stort anlagte annoncer af rekordlave ventetider, men i Nordjylland går den modsatte vej. I Venstre vil vi give borgerne ret til hurtig behandling efter 30 dage.
Det har Socialdemokraterne afvist. Noget kunne tyde på, at Socialdemokraternes nordjysk valgte sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har sovet i timen, siger Anders Broholm, Sundhedsudvalgsformand og folketingskandidat (V).
Venstre vil tilføre sundhedsvæsnet 1 mia. ekstra, sikre hurtig udredning og genindføre behandlingsgarantien på 30 dage.
Regeringen svigter Nordjylland på sundhedsområdet. De har ingen planer for hvordan vi skal sikre nordjyderne bedre og hurtigere behandling. I Venstre er vi klar til at give flere midler til sundhedsvæsenet og give borgerne klare rettigheder til hurtig behandling. siger Anders Broholm.
Udviklingen i ventetid i Nordjylland:
År – ventetid i antal dage
2009 – 61
2010 – 51
2011 – 48
2012 – 52
2013 – 57
2014 – 63
Anders Broholm er Folketingskandidat(V) og sundhedsudvalgsformand i Frederikshavn.