Regeringen åbner for ja til den europæiske bankunion

Regeringen anbefaler, at Danmark tilslutter sig den europæiske bankunion, hvis tvivlspørgsmål vedrørende det danske realkreditsystem afklares. I hvert fald har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen til FinansWatch tirsdag den 25. august 2015 sagt, at der er “meget, der taler for” en deltagelse i en bankunion.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen inden for få dage kommer med flere stærke EU-meldinger. Først meddeler statsministeren fredag den 21. august, at vi den 3. december skal stemme om retsforbeholdene. Samme dag slog udenrigsminister Kristian Jensen fast, at Danmark – på trods af eurozonens dybe økonomiske krise og den historisk lave opbakning fra danskerne – på sigt skal med i den europæiske møntunion. Og tirsdag kom så den positive melding om bankunionen.

 

EU, banker og Union har været skræmmende

Det har været ganske interessant at følge både SR-regeringen og den nye Venstre-regering i tydeligt nervøse bevægelser omkring den europæiske bankunion.

 

EU-tilhængeren, den tidligere radikale økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, har ikke lagt skjul på, at bankunionen er en god idé, fordi den giver finansiel stabilitet.

 

Socialdemokratiet har samtidig været mere i tvivl. Henrik Sass Larsen, havde som erhvervsminister – under indtryk af EU-modstanden, unionsforbeholdene og kritikken af bankerne, som årsag til den internationale økonomiske krise – brug for at tænke sig godt om.

 

En tid lang henviste man til, at justitsministeriet arbejdede på en statsretlig vurdering af, om deltagelse i Bankunionen vil indebære suverænitetsafgivelse. Resultatet er blevet, at det ikke vil være tilfældet.

 

Det er opfattelsen i både den tidligere og den nuværende regeringen, at en folkeafstemning ikke vil være nødvendig. Dansk Folkeparti har foreløbig som det eneste parti krævet en folkeafstemning om bankunionen.

 

Bankunionen

Realiseringen af det indre marked har stedse været et bærende hensyn i den danske befolknings grundlæggende positive EU-holdning. Finanskrisen har demonstreret, at uden stram disciplin i finanspolitikken og effektivt tilsyn med den finansielle sektor, er realiseringen af det indre marked i EU en illusion.

 

Bankunionen indeholder blandt andet et fælles tilsyn med bankerne (Single Supervisory Mechanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker (Single Resolution Mechanism – SRM) inklusive en fælles afviklingsformue. De 19 eurolande er forpligtede til at deltage i bankunionen, mens det er frivilligt for de øvrige lande. UK og Sverige har sagt nej.

 

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Regeringen forudsætter at tvivlsspørgsmål vedrørende det danske realkreditsystem skal ryddes af vejen inden Danmark tilslutter sig bankunionen. Skeptikere har peget på, at det danske realkreditsystem med rentetilpasning og afdragsfrie lån m.v. vil komme under pres.

 

Hensynene til vækst og beskæftigelse

På den anden side fremhæves finansiel stabilitet og fordelene for dansk vækst og beskæftigelse som argument for Danmarks tilslutning til bankunionen.

 

Uanset forbeholdene over for en egentlig Finansunion er det en realitet, at finanspolitikken i såvel eurolandene og de lande, der foreløbig står uden for, i realiteten i fuld fart på vej mod konvergens. Der er således vedtaget regler for størrelsen af offentlige budgetunderskud på maksimalt 3,0 pct. af BNP, en grænse på 0,5 pct. for underskud på den strukturelle saldo, og en grænse på 60 pct. af BNP for den offentlige gæld. Godt for det – budgetdisciplin er klart i Danmarks interesse.

 

Finansiel stabilitet

Danmark har en klar økonomisk interesse i en fælles europæisk aftale om at sikre bankerne. Danske Banks balance udgjorde i 2013 174 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Da krisen ramte de danske banker var det staten, der med bankpakkerne holdt hånden under de kriseramte banker. Problemet er, at målt i forhold til landets samlede økonomi, er flere af de danske banker blandt de største i EU, og så store, at de har potentialet til at trække tæppet fuldstændig væk under den danske økonomi.

 

Et effektivt fælles tilsyn og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker vil skabe et mere sikkert værn for europæiske banker og dermed også danske. Samtidig vil det betyde, at de finansielle sektorer i EU-landene får et ensartet konkurrencegrundlag, og det vil være fremmende for realiseringen af det indre marked for finansielle goder. Danske skatteborgere burde hilse øget konkurrence på priser og produkter til gavn for danske forbrugere og virksomheder velkommen. Samtidig bør vi gøre alt for ikke igen komme i en situation, hvor vi bliver presset til at risikere en statsbankerot for at redde en uansvarligt drevet dansk bank.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Vi bør lytte til Nationalbanken

Nationalbanken og Det Økonomiske Råd har anbefalet, at Danmark tilslutter sig Bankunionen. En tidlig deltagelse vil give os indflydelse på unionens opbygning, og samtidig vil der kunne aftales værnsregler vedrørende det danske realkreditsystem. Finanstilsynet har allerede foreslået en såkaldt ”tilsynsdiamant” for realkreditinstitutter, der på sigt vil lægge visse begrænsninger på flexlån og helt afdragsfrie lån, som jo har påkaldt sig kreditvurderingsbureauernes opmærksomhed.

 

Bankernes organisation, Finansrådet, har hidtil været splittet mellem de største bankers fuldtonede ønske om dansk tilslutning og de mindre bankers skepsis.

 

Hvad bliver konsekvensen hvis vi står uden for bankunionen? Det kan bestemt ikke udelukkes, at renten vil ligge højere end ellers. Det er samtidig Nationalbankens opfattelse, at hvis vi står uden for bankunionen vil det blive nødvendigt at hæve kapitalkravene til de større banker. Et bud er, at kravet vil være op til 50 mia. kr. i ekstra ansvarlig kapital i de store banker.

 

Det er positivt, at regeringen nu melder klart ud. Der burde ikke være tvivl om Danmarks principielle klare og positive holdning til bankunionen. Alt andet vil kunne skabe tvivl på de internationale kapitalmarkeder og rokke ved den finansielle stabilitet – og det vil ikke være til gunst for Danmark.

 

Enhedslisten vil være kritiske, mens Alternativet formentlig vil bakke op om Danmarks tilslutning til bankunionen. Dansk Folkeparti er modstander og vil insistere på en folkeafstemning. Liberal Alliance har under indflydelse af de liberale Saxobankfolk ligeledes være modstander.

 

Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil dog være nok til at sikre Folketingets tilslutning til bankunionen.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…