I november 2010 vedtog schweizerne et såkaldt ”initiativ”, vedrørende deportation af kriminelle udlændinge. Et ”initiativ” er et forslag til en ændring af grundloven. Hvis et sådant forslag bliver indstillet af mere end 100.000 vælgere, så skal det til folkeafstemning, og hvis det bliver vedtaget, skal parlamentet gennemføre grundlovsændringen.
Den væsentligste grundlovsændring i ”udvisningsinitiativet” lød:
”Udlændinge skal fratages deres opholdstilladelse, uafhængigt af deres status, og miste enhver ret til at opholde sig i Schweiz:
Hvis de er dømt for mord, voldtægt, andre alvorlige seksuelle forbrydelser, andre former for vold, som for eksempel røveri, menneskesmugling eller narkotikasmugling,
eller
hvis de uretmæssigt har tilegnet sig sociale forsikringer eller socialhjælp.
Efter udvisningen vil de være forment adgang til Schweiz i 5 til 15 år, og i gentagelsestilfælde i 20 år.”
Det schweiziske parlament var imod initiativet, med den begrundelse at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som kun tillader deportation hvis personen er til fare for den offentlige orden eller for landets sikkerhed. I modsat fald ville der være tale om diskrimination af udlændinge i forhold til landets egne borgere. Parlamentet foreslog derfor et ”mod-initiativ”, som var i bedre overensstemmelse med international lov.
Men til politikkernes store fortrydelse, blev det oprindelige initiativ vedtaget, med 52,3% af stemmerne.
I halvandet år skete der ikke noget, så der blev indsamlet underskrifter til et nyt initiativ, for at få gennemført det første. I marts 2014 blev der så endelig fremlagt et lovforslag i parlamentet, men det kom ikke igennem. Bekymringen var stadig at det var i modstrid med de internationale konventioner, så det blev ændret således at det skulle være op til dommerne at afgøre om en udlænding, der var skyldig i en alvorlig forbrydelse, skulle udvises, eller om vedkommendes tilknytning til Schweiz var af en sådan art, at en udvisning ville være for hård.
Så blev der sat gang i et 3die initiativ, som præciserer at reglerne om udvisning skal tage præcedens over ”ikke-bindende” internationale love, hvor bindende internationale love kun skulle omfatte dem der vedrører tortur, folkedrab, angrebskrig og slaveri, eller deportation til en stat hvor den deporterede risikerede at blive dræbt eller torteret.
Siden 10ende marts er der blevet samlet underskrifter ind til dette 3die initiativ, kaldet ”schweizisk ret istedet for udenlandske dommere (initiativ for selvbestemmelse)”, og det er yderst sandsynligt at det kommer til afstemning, og meget muligt at det får flertal.
Hvad gør man så? Det er usandsynligt at den schweiziske befolkning vil acceptere at en konvention, som aldrig er blevet vedtaget ved en folkeafstemning, skulle stå over en demokratisk beslutning. Det samme gælder det tidligere vedtagne, kontroversielle initiativ om at begrænse indvandringen til Schweiz fra EU.
Vil EU indføre sanktioner mod Schweiz (nogle mindre af slagsen er allerede gennemført), fordi man ikke kan tolerere en demokratisk afgørelse? Og kan vi i EU så fortsat hævde at vi kæmper demokratiets sag i denne verden?
