Verden er blevet barskere, og politi og forsvar må prioriteres højere – men politikerne vil nødigt fortælle, at det koster andre steder

I 2011 vedtog Folketinget et politiforlig, der har betydet knap 600 færre politifolk i tiden siden da.

 

I 2012 vedtog Folketinget et forsvarsforlig, der skar forsvarsbudgettet ned med 15 procent eller 2,7 mia. kr.

 

Begge dele skete uden større protester i den brede offentlighed.

 

Stemningen blandt politikere og vælgere var, at man hellere ville bruge pengene på noget andet, som havde en mere direkte positiv virkning blandt borgerne. I form af velfærdsforbedringer og skattelettelser.

 

Men i denne sommer er der sket noget.

 

Sikkerhed i en barskere verden

Politifolk og soldater er blevet hovedpersoner i dansk politik. Medierne har i høj grad været præget af debatter om vores sikkerhed.

 

Hvis politiet og forsvaret skal magte de sikkerhedsopgaver, som det danske samfund står overfor, skal de tilføres flere ressourcer. Så vidt er næsten alle partier rørende enige.

 

Men de ressourcer skal jo hentes et sted fra, og det betyder nedprioriteringer og effektiviseringer på andre områder. Det sidste er politikerne ikke meget for at fortælle befolkningen.

 

Der er dog ingen vej udenom. Det danske samfund bliver nødt til at omstille sig til, at vi lever i en barskere verden, end mange har gået og bildt sig ind.

 

Flymekanikerne og det danske forsvar

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

Regeringen var indstillet på at forlænge de syv danske F16-flys mission i Irak i kampen mod Islamisk Stat.

 

Men så sagde flymekanikerne fra. De er stærkt overbelastede og kan ikke blive ved med at holde til presset. Derfor krævede de, at den danske styrke skal trækkes hjem.

 

Den ny forsvarsminister Carl Holst taler nu om, at man måske kan omlægge den danske indsats. Så vi i stedet leverer radarudstyr og træning af irakiske soldater.

 

Det er endnu uvist, hvad regeringen og Folketinget lander på. Men selv om finder en smallere og mindre ressourcekrævende løsning i Irak, så ændrer det ikke ved det problem, der nu tilfældigvis er eksploderet i forbindelse med flymekanikerne:

 

Det danske forsvar er i de senere år blevet udsultet i helt uholdbar grad. Det skete ikke bare med det seneste forsvarsforlig, men også i årene inden.

 

Rusland er ikke vores godmodige bjørneven

Politikere og andre har gået og lullet sig ind i, at vores verden var blevet meget fredelig.

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

 

Efter Den Kolde Krig blev der skabt en stemning af, at alle i Europa nu ville det samme, og at det bare gjaldt om at eksportere vores fred og demokrati til resten af verden.

 

Derfor blev forsvaret beskåret, og det blev ensidigt rettet ind på opgaver i fjerne lande.

 

Nu har vi så fundet ud af, at Rusland ikke bare er vores store godmodige bjørneven. Putin har skabt konfrontation. Så det er ved at dæmre, at vi faktisk har brug for et stærkere forsvar i nærområdet (territorialforsvar).

 

Truslen fra Islamisk Stat

Samtidig møder vi en voldsomt øget trussel fra den islamiske terrorisme i skikkelse af Islamisk Stat. Dette er vel at mærke ikke bare en trussel nogle steder ude i verden. Det er også en trussel hos os selv.

 

Vi har en særlig interesse i at bekæmpe Islamisk Stat i Irak, fordi et stærkt Islamisk Stat i Mellemøsten også øger terrortruslen herhjemme.

 

Læs også
Bag politiets fine forklaringer på, at man ikke kommer ud til butikstyverier, ligger en langt barskere virkelighed

Men hvis vi både skal styrke territorialforsvaret og være med til at svække Islamisk Stats indflydelse i den muslimske verden, så kræver det markant øgede investeringer i forsvaret. Midlerne skal hentes på andre områder.

 

Hvem fortæller vælgerne det?

 

Politiet på hælene

Sommeren bragte også beretninger om en stærkt overbelastet politistyrke.

 

Politiet trækkes med en kæmpemæssig overarbejdspukkel på grund af det høje terrorberedskab. Der er dog afsat penge til at betale for overarbejdstimerne her og nu, men der vil løbe flere udgifter til dette på.

 

Samtidig er der bred enighed om, at politistyrken skal udvides, ved at der uddannes flere betjente – meget muligt også med åbning af en ny politiskole i Jylland. Men det vil selvfølgelig tage år, før det begynder at kunne mærkes ude i politikredsene.

 

Imens føler politiet sig tvunget til at nedprioritere andre opgaver. Blandt andet oplever folk, der har haft indbrud, den dybt frustrerende situation, at sagen ikke bliver efterforsket.

Læs også
Politiet fik lavet en video, der skulle vise, hvor indvandrervenlige man er – men så gik det helt galt

 

Naivitet

Da der blev skåret ned på politistyrken i 2011 kunne politikerne vel ikke forudse, at vi i dag ville stå over for så voldsom terrortrussel som den, der nu kommer fra Islamisk Stat.

 

Men der har været en uvidenhed, naivitet og sorgløshed i forhold til truslen fra islamismen. Man burde allerede have vidst så meget og været så meget på vagt, at man holdt et højere niveau for bevillingerne til politiet.

 

Men der var ikke viljen til at prioritere i forhold til andre områder, hvor man kæmpede om vælgernes gunst.

 

Nu melder problemerne sig. Man bliver nødt til at gennemføre en markant oprustning af politiet for at værne om borgernes sikkerhed, og pengene skal hentes ved effektiviseringer og færre penge andre steder.

 

Hvem fortæller vælgerne det?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…