Over 3 mio. mennesker er afhængige af den offentlige sektor

Wikipedia

SR-regeringen vil frem til 2020 lade de offentlige udgifter vokse med 0,6 pct. hvert år.

 

Regeringen vil – siger de – i alt bruge 39 milliarder kroner på styrket sundhed og omsorg til ældre, bedre daginstitutioner og uddannelser, vækst og grøn omstilling.

 

Regeringen siger også, at de vil sikre trygheden ved at bekæmpe terror og kriminalitet.

 

Offentlige udgifter på 55 pct. af BNP

Udgangspunktet i 2015 er offentlige udgifter på 1.085 mia. kr. svarende til 55 pct. af bruttonationalproduktet. 55 pct.!

 

Med så store offentlige udgifter ligger vi helt i top blandt OECD-landene og regeringen burde ligge søvnløs og spekulere på hvordan udgifterne kan reduceres.

 

Men nej. Selvom Danmarks offentlige udgifter er rekordstore planlægger regeringen over de kommende 5 år at lade de offentlige udgifter stige til mindst 5.464 mia. kr.

 

0-vækst eller 6 pct.?

Venstre og Konservative har forud for valget forpligtet sig til at holde de offentlige udgifter i ro frem til 2020. Selv om de årlige offentlige udgifter holdes konstante i forhold til BNP vil det alligevel betyde, at der med en borgerlig regering vil blive brugt svimlende 5.425 mia. kr.

 

En borgerlig regering vil også prioritere vækst, sundhed, ældreområdet, uddannelse og en ansvarlige miljø- og klimapolitik. Forskellen er, at en borgerlig regering ikke vil finansiere de øgede udgifter med nye skatter og afgifter, men finde finansieringen ved omprioriteringer inden for det gigantiske årlige offentlige udgiftsbudget på 1.085 mia. kr.

 

Effektiviseringer kan give 50 mia. kr. om året!

Omkring halvdelen af de offentlige udgifter er forbrug i stat, regioner og kommuner.

Læs også
Så langt ud er Sverige kommet for at have råd til indvandrere – sukker i kaffen sparet væk på plejehjemmet

 

SR-regeringens egen Produktivitetskommission, tænketanken CEPOS og andre forskere har dokumenteret, at der gennem effektiviseringer kan spares omkring 10 pct. i den offentlige sektor – dvs. 50 mia. kr. om året!

 

Er det virkeligt nødvendigt med 3 administrative niveauer – stat, regioner og kommuner – for at administrere et land med godt 5 mio. indbyggere? Tænk på den tilhørende myriade af folkevalgte forsamlinger, bestyrelser, råd, nævn, udvalg, kommissioner, der betjenes af en hærskare af offentligt ansatte – i marts 2015 helt præcist 827.994!

 

3 millioner afhængige af det offentlige

En anden meget væsentlig ambition kunne være at reducere antallet af borgere, der er helt afhængige af indkomst fra det offentlige. I øjeblikket har 3.029.994 borgere deres indkomst fra det offentlige. Det svarer til at 70 pct. af den samlede danske befolkning over 18 år på ca. 4.300.000. Det tal burde kunne reduceres med en passende vækstfremmende politik.

 

Nogle læsere vil spørge: Kan det virkelig passe, at over 3 millioner borgere i Danmark er afhængige af det offentlige?

 

Ja desværre. Der er 816.000 personer på overførselsindkomst i Danmark. Her til kommer 327.000, der er på SU og 1.059.000 folkepensionister. Det bringer det samlede antal på overførselsindkomst op på 2.202.000. I marts 2015 var der ifølge Danmarks Statistik 827.994 personer ansat i det offentlige, hvilket bringer det samlede tal op på 3.029.994.

 

Læs også
Jamila fra Marokko har boet 28 år i Danmark – hun er på kontanthjælp, uden udsigt til at forsøge sig selv

Konkret eksempel på regeringens usømmelige omgang med borgernes penge.

Umiddelbart efter regeringsskiftet etablerede Bjarne Corydon den 1. november 2011 Moderniseringsstyrelsen. Styrelsen byggede på sammenlægningen af Økonomistyrelsen (regnskaber) og Personalestyrelsen (personaleadministration).

 

Moderniseringsstyrelsen

Med etableringen af Moderniseringsstyrelsen fik Finansministeriet samlet hele statens styringsdagsorden ét sted – både økonomistyringen og arbejdsgiverrollen.

 

Moderniseringsstyrelsen satte sig hen over hovedet på de statslige og kommunale personaleadministrationer med det samme hårdt på personalepolitikken i den offentlige sektor.

 

Styrelsens fingeraftryk findes på de omorganiseringer og såkaldte reformer på bl.a. Folkeskole- og Gymnasieområdet, der blev iværksat efter regeringsskiftet. Der blev henvist til behovet for ”fokusering” og ”effektivisering”, men det umiddelbare resultat var kaos og et fyringsmæssigt blodbad i centraladministrationen og i kommunerne.

 

Center for Offentlig Innovation

Man skulle tro, at regeringen med Moderniseringsstyrelsen havde fået det nødvendige redskab til at gennemtvinge en effektivisering af den offentlige sektor. Men nej, i 2013 etablerede regeringen pludselig Center for Offentlig Innovation med et budget på 28 millioner kr. og den tidligere socialdemokratiske minister og DJØF-medarbejder, Pia Gjellerup, som leder.

Læs også
De er dyre i drift: Sidste år kostede asylansøgere danskerne langt over to milliarder kroner i indkvarteringsudgifter og lommepenge

 

Foreløbig har Center for Offentlig Innovation ikke leveret noget som helst, og det forbliver et helt åbent spørgsmål hvad formålet med institutionen kan være.

 

Man kan selvfølgelig håbe, at den tidligere socialdemokratiske justitsminister og Center for Offentlig innovation kan bidrage på områder, hvor Moderniseringsstyrelsen har svigtet fatalt: En personalepolitik præget af ordentlighed og med respekt for lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.

 

Skal udgifter og skatter fortsat stige?

Etableringen af Moderniseringsstyrelsen og Center for Offentlig Innovation er et eksempel på SR-regeringens tilbøjelighed til at udvide den offentlige sektor.

 

Det er også umiddelbart indlysende, at en fortsat usømmelig omgang med borgernes penge ikke er mulig uden fortsat vækst i de offentlige udgifter. Her har vi så forklaringen på, at SR-regeringen i en ny valgperiode igen vil øge de offentlige udgifter og skatteplyndringen af borgerne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…