Dansk erhvervsliv efterspørger blandt andet polakker og rumænere, der er uddannet i Danmark, til at forbedre konkurrenceevnen.
Undersøgelser dokumenterer, at udenlandske studerende i Danmark er en overskudsforretning for statskassen og samtidig til stor gavn for erhvervslivets konkurrenceevne.
Derfor er det både ærgerligt og grundløst, når politikere igen og igen problematiserer, at Danmark – som følge af EU-regler – betaler for internationale studerende, der vælger at uddanne sig i Danmark.
Senest bragte Den Korte Avis den 27. april et debatindlæg, skrevet af Venstres Mads Rørvig, der er formand for Folketingets skatteudvalg. I indlægget argumenterer Mads Rørvig for at få ændret EU-lovgivningen i forhold til studerende, ”således at der ikke er et uforholdsmæssigt stort økonomisk incitament til at søge mod Danmark”.
132 af 1.000 internationale studerende får SU
Det er ikke mit gebet at blande mig i, hvordan EU-lovgivningen konkret skrues sammen. Når jeg alligevel melder mig på banen, er det fordi, Mads Rørvig i sit indlæg eksplicit nævner Campus Horsens, som jeg er leder af.
Mads Rørvig skriver – som sandheden er – at VIA University College på sin campus i Horsens har i alt 4.000 studerende, hvoraf halvdelen kommer fra udlandet. De 1.000 er fra østeuropæiske lande, og af dem får de 132 dansk SU, fordi de opfylder EU-reglen om, at internationale studerende kan få dansk SU, når de ved siden af deres uddannelse har job på en dansk arbejdsplads i gennemsnitligt 12 timer om ugen.
På baggrund af de nævnte tal konkluderer Mads Rørvig, ”at der er noget helt galt, når vi for danske skattekroner på det nærmeste driver universitet for studerende, der ikke har nogen som helst tilknytning til Danmark”.
Jeg kunne ikke være mere uenig!
Forkerte fordomme om østeuropæere
Det ville tværtimod være helt galt, hvis vi i Danmark ikke gjorde en stor indsats for at tiltrække dygtige studerende fra udlandet. Politikerne nævner igen og igen, at Danmark har brug for talent og at stå stærkt i globaliseringen. I den sammenhæng spiller de internationale studerende en afgørende rolle.
Mads Rørvig peger i sit indlæg særligt på de østeuropæiske studerende, der kommer til Danmark. Jeg vil gerne slå fast, at der absolut ikke er grund til at se skævt til studerende fra Polen, Rumænien, Ungarn, Ukraine, Litauen eller andre østeuropæiske lande.
De fordomme, der alt for ofte bliver luftet om studerende fra Østeuropa, er milevidt fra sandheden.
Hos VIA University College er vi glade for hver og en af de internationale studerende, der læser på vores mange engelsksprogede uddannelser til blandt andet ingeniør, bygningskonstruktør, value chain manager og designer.
Dygtige, disciplinerede og innovative
Om de østeuropæiske studerende kan jeg konkret fortælle, at de generelt er dygtige og opfylder alle optagelseskrav, før de bliver lukket ind på uddannelser i Danmark.
Østeuropæerne er disciplinerede og klarer sig godt både fagligt og socialt. De bidrager til at skabe et multikulturelt studiemiljø – til stor gavn for de danske studerende. Og så er rigtig mange af dem innovative – eksempelvis til at udvikle nye idéer, nye produkter og nye virksomheder gennem VIAs studentervæksthuse.
Med andre ord er østeuropæerne hos blandt andet VIA University College gode eksempler på præcist den slags studerende og fremtidige medarbejdere, som Danmark har hårdt brug for til at få skabt vækst og udvikling i erhvervslivet.
Dertil kommer, at langt de fleste studerende fra Østeuropa drømmer om at blive i Danmark efter endt uddannelse og bruge deres viden og entreprenante mindset i danske virksomheder.
Dansk SU er ikke en magnet
At østeuropæiske studerende kommer til Danmark, fordi de her kan få SU, er et decideret forkert postulat.
VIA oplevede en stigning i antallet af studerende fra Østeuropa, da disse lande blev medlemmer af EU. Siden har antallet af østeuropæiske studerende været ret konstant – også de seneste tre år.
EU-dommen fra 2013, der fastslog, at alle EU-borgere har ret til SU i Danmark, hvis de sideløbende med at studere arbejder 10-12 timer om ugen på en dansk virksomhed, har altså ikke ført til et boom. Der er derfor intet, der tyder på, at det er SU’en, der får udenlandske studerende til at uddanne sig i Danmark.
Det er derimod gode danske uddannelser af høj faglig kvalitet, der tiltrækker.
Brug af én milliard er rentabel investering
De politikere, der kører skræmmekampagne, fremhæver, at ’tilstrømningen af studerende fra udlandet’ koster de danske skatteborgere næsten én milliard kroner årligt.
Det lyder af rigtig mange penge. Faktum er imidlertid, at de internationale studerende er en absolut rentabel investering – også selv om kun 30-40 procent af dem bliver i Danmark efter at have taget en uddannelse her.
Mange rejser tilbage til deres hjemlande, fordi det ikke lykkes dem at få deres ønske om job i Danmark opfyldt.
156 millioner i overskud
En analyse, som uddannelsestænketanken DEA offentliggjorde i februar, viser, at de 6.000 internationale studerende, der i 1996-2008 gennemførte en videregående uddannelse i Danmark, netto (når alle Danmarks udgifter til dem var betalt) bidrog med 156,5 millioner kroner til statskassen.
Ud over at give et overskud i kroner og ører til statskassen er de udenlandske studerende også et stort plus for mange danske virksomheder.
Eksempelvis har et dansk firma med Polen som eksportmarked stor gavn af at have en polak, der har taget sin uddannelse i Danmark, som medarbejder. Vedkommende har jo nemlig både høj faglighed og stor viden om Danmark – ud over personens indgående kendskab til det polske sprog, den polske kultur og erhvervslivet i Polen.
Efterspørgsel fra virksomheder
Hos VIA University College er vi i kontakt med stribevis af virksomheder, der rekrutterer vores internationale studerende til jobs, studieprojekter og praktikforløb. De fortæller, at udlændingene imødekommer konkrete behov og dermed bidrager til at skabe vækst og forbedret konkurrenceevne – nøjagtigt som alle politiske partier pointerer, at der er behov for i Danmark
I Ugebrevet A4 fremhævede direktør Bjarke Møller fra Tænketanken Europa også for nylig, at det er noget pjat at lade sig skræmme af udlændingespøgelset, og at udlændinge i Danmark giver markant værdi for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
I VIA vil vi gerne bidrage til både vækst og internationalisering i erhvervslivet, så der blandt andet er råd til at bevare velfærden. At sætte aftryk på verden og vise samfundsengagement er dele af VIAs strategi. Derfor arbejder vi målrettet for at koble endnu flere af vores internationale studerende sammen med danske virksomheder gennem målrettede indsatser fra vores Karrierecenters side.
Vi har også udbygget samarbejdet med erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland. Ligeledes samarbejder vi med sprogcentre, hvor en betydelig del af vores internationale studerende deltager i danskundervisning.
VIAs ambition er at fastholde flere end de ca. 33 procent af vores udenlandske studerende, der i dag lykkes med at finde job i Danmark og derfor bliver her efter endt uddannelse. Og vi er på vej med en ny undersøgelse, der skal afklare, om vores indsatser bærer frugt som ønsket.
Forkert at gå efter reduktion
Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, påpegede i en kronik i Børsen i marts, at vi i Danmark har stort brug for udenlandske ingeniører i eksportindustrien – og i det hele taget for at rekruttere udenlandsk hjernekraft.
Tilsvarende fremhævede Arbejderbevægelsen Erhvervsråd i en undersøgelse sidste år som eksempel på fordelene, at hver eneste ingeniør, der er beskæftiget i en dansk eksportvirksomhed, skaber grobund for 13 medarbejdere mere – faglærte såvel som ufaglærte.
Med de nævnte facts in mente er det for mig mildt sagt svært at se, hvorfor vi i Danmark skulle forsøge at reducere antallet af østeuropæere og andre EU-borgere, der søger ind på en uddannelse i Danmark- Erhvervslivet har behov for det modsatte!
