De seneste meningsmålinger op til folkeafstemningen viser et flertal til nej-siden. Man skal dog vare sig for forhastede konklusioner. Der er stadig en del tvivlere tilbage, og stemmeprocenten kan få væsentlig indflydelse på resultatet.
Det er vigtigt at stemme i morgen. Men det er også vigtigt at få lagt folkeafstemningen bag sig, når resultatet foreligger. Det gælder selvfølgelig især for politikerne.
Til det hører også, at man ikke overdramatiserer resultatet. Ja- og nej-siden har selvfølgelig hver deres bekymringer for, hvad der kan ske, hvis modparten vinder. Det er helt legitimt.
Men det vil være absurd at lade denne folkeafstemning skabe så meget ondt blod, at det hæmmer et samarbejde om de enorme opgaver, som venter forude.
Barsk politisk kampssport
Lige nu gør udmattede politikere de sidste indædte fremstød for at vinde vælgere, før der skal stemmes. Der er normalt en tendens til, at tonen bliver ekstra hård i denne sidste fase, hvor der kæmpes fra hus til hus.
Det er der såmænd ikke noget galt i. Hvis bare den barskere politiske kampsport ikke slår skår i de enestående muligheder, som dansk politik har for at skabe bredt samarbejde om at tackle store problemer.
Asylkaos
Vi står med en asylsituation i Europa, som er kaotisk og truende for vores samfunds fremtid. I begyndelsen kunne Danmark ligge lidt i læ. Men de seneste asyltal viser, at vi i allerhøjeste grad også bliver berørt af udviklingen. Med hele 3.646 asylansøgere i oktober.
På EU-plan er situationen helt ude af kontrol. Alene i Tyskland vil der formentlig komme over en million asylansøgere i år.
Det er en fattig trøst, at tilstrømningen til Europa gennem Grækenland i de seneste dage er faldet. Det skyldes formentlig primært dårligt vejr i den østlige del af Middelhavet og vinterens komme i det hele taget.
Alt tyder på, at asylpresset snart vil få mindst samme styrke som før. Samtidig vil Danmark komme til at mærke stadig mere til det, især efter at svenskerne har indført grænsekontrol.
Det stiller krav om, at de danske politikere umiddelbart efter folkeafstemningen finder sammen om vidtrækkende beslutninger.
Væksten udebliver
Samtidig har dansk økonomi stadig svært ved at rykke sig afgørende fri af krisen. Meget skuffende blev der registreret en lille negativ vækst på 0,1 procent i årets tredje kvartal.
Dette understreger, at der stadig er brug for betydelige reformer i dansk økonomi. Ikke mindst reformer, der kan skaffe mere arbejdskraft.
De naive arbejdsgivere, der har gået og sværmet for tanken om, at flygtningestrømmen kunne levere den nødvendige arbejdskraft, vil hurtigt blive klogere.
De mange flygtninge, som slet ikke er rustede til det danske arbejdsmarked, vil tværtimod blive en alvorlig ekstra belastning for dansk økonomi.
Enestående mulighed for bredt samarbejde
Så der er nok at tage fat på med de enorme, akutte asylproblemer og forårets økonomiske forhandlinger om blandt andet skat.
Men det er en opmuntring, at der i dag skulle være betydelige muligheder for at skabe et bredt politisk samarbejde om at løse problemerne.
Socialdemokraterne har valgt en linje i opposition, som lægger op til aktiv deltagelse i beslutningerne. Man er indstillet på brede økonomiske forlig, og man er meget opsat på at blive betragtet som et parti med en stram kurs i udlændingepolitikken.
Samtidig har de blå partier vist, at de kan holde sammen. De har lavet aftale om finansloven, og de har været enige om betydelige stramninger i asylpolitikken.
Helt afgørende har det i den forbindelse været, at Venstre og Dansk Folkeparti – de to store borgerlige partier – har kunnet finde sammen.
Nye skridt efter folkeafstemningen
Men uheldigvis kom folkeafstemningen om retsforbeholdet på et tidspunkt, hvor der opstod betydelige spændinger mellem de to partier i udlændingepolitikken.
Disse spændinger blev ikke mindre, da Venstre på sit landsmøde angreb Dansk Folkeparti hårdt i forbindelse med folkeafstemningen blandt andet med beskyldninger for uhæderlighed.
Når folkeafstemningen er overstået, skal de to partier forsøge at finde sammen om at få bakset et par store klodser på plads i udlændingepolitikken: Den ene drejer sig om grænsekontrol, herunder ID-kontrol. Den anden drejer sig om statslige asylcentre.
I begge disse sager vil Socialdemokraterne efter al sandsynlighed være med – de har kørt asylcentrene som deres mærkesag.
Venstre-regeringen har hidtil været skeptisk i forhold til både grænsekontrol og asylcentre. Men samtidig er partiet stærkt opsat på at få asyltallet ned.
Der burde derfor være basis for nye vigtige skridt i asylpolitikken, som bliver taget af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne i fællesskab.
Der burde også være basis for, at man sammen tager fat på nye økonomiske reformer, som kan skaffe mere arbejdskraft.
Men den første forudsætning for dette er, at ja- og nej-partierne formår at lægge folkeafstemningen bag sig.
