Asylstrømmen rammer nu for alvor Danmark – vi kan være på vej mod en overlevelseskamp for det danske samfund, som vi kender det

 

 

I oktober søgte omkring 3.500 personer asyl i Danmark. Tallet kommer fra Integrationsministeriet og er viderebragt af TV2. Det er ny rekord for en måned.

 

Stigningen synes at fortsætte. Alene mandag kom der 300 nye asylansøgere, og i den seneste uge har over 900 personer søgt asyl i Danmark.

 

Dermed slår den kaotiske asylsituation i Europa for alvor igennem herhjemme.

 

Ny interesse for Danmark

Trods de massive asylstrømme til andre europæiske lande er det ellers hidtil lykkedes at holde de danske asyltal nede under niveauet fra sidste år – takket være den stramme asylpolitik.

 

Men nu sker der det, som Den Korte Avis længe har advaret om:

 

Den fortsatte stigning i strømmen til Europa og den stadig værre situation i vores nabolande Sverige og Tyskland betyder, at flere asylansøgere begynder at se Danmark som en mulighed. Trods den stramme asylpolitik.

 

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor voldsomt dette nye pres på Danmark vil udvikle sig. Men foreløbig ser vi, at asylstrømmen til Europa bare vokser og vokser. Samtidig er der ingen udsigt til, at Sverige og Tyskland for alvor får situationen under kontrol.

 

Derfor er der stor sandsynlighed for, at vores nye høje tal kun er et forvarsel om, hvad der kommer.

 

Holder det stik, er vi på vej mod en overlevelseskamp for det danske samfund, som vi kender det.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Kommunerne

Det kraftigt øgede pres mærkes i første omgang især i kommunerne, der skal tage sig af de mange nye asylansøgere.

 

Borgmestre på stribe går da også ud med meldinger om, at kommunerne ikke kan klare den øgede belastning. De mangler plads til at huse asylansøgerne. De mangler boliger til dem, der har fået asyl. Og de må bruge penge, som ellers skulle gå til borgernes velfærd.

 

Derfor lyder der krav om flere penge. Og man lufter tanken om, at staten bør oprette regulære flygtningelandsbyer på landsplan – blandt andet fremfør af borgmester i Vesthimmerland Kommune, Knud Kristensen (K).

 

Regeringen

Men regeringen siger nej. Kommunerne skal hverken regne med flere penge eller statslige flygtningelandsbyer.

 

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen skal problemerne inddæmmes gennem den stramme danske asylpolitik og med en langt stærkere EU-indsats for at begrænse tilstrømningen til Europa.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Kendsgerningen er da også, at regeringens planer for den ny finanslov vil blive ramt, hvis den nu skal indregne væsentligt større statslige udgifter til asyl.

 

Så Løkke vil i hvert fald vente og se, om det ikke skulle kunne lykkes at bringe situationen under kontrol. Men kommunernes protester vil utvivlsomt fortsætte.

 

Fundamentale ændringer

Man behøver ikke at være hængemule-pessimist for at slå fast, at også Danmark kan få et asylpres, som går langt ud over mindre skænderier mellem regering og kommuner om byrdefordelingen.

 

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, kan det berøre helt fundamentale forhold i det danske samfund – sådan som det for længst er tilfældet med Sverige og Tyskland.

 

I så fald vil det danske velfærdssystem blive alvorligt svækket, fordi der trækkes store ressourcer over i håndteringen af asylstrømmen og forsørgelsen af flygtninge.

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Samtidig vil der ske afgørende ændringer i den måde, det danske samfund fungerer på.

 

Sådan er det gået alle steder

Vi vil få en langt mere opsplittet befolkning, så sammenhængskraften svækkes. Der vil blive store parallelsamfund, hvor der trives fjendtlige holdninger til det omgivende samfund. Der vil blive flere konflikter, mere vold og højere kriminalitet.

 

Samtidig vil større grupper i befolkningen være fremmede over for det pluralistiske demokrati. Et betydeligt antal vil være tilhængere af et samfund baseret på Koranen. Et reaktionært kvindesyn vil trives. Islamistiske ideologier vil vinde frem.

 

Hvordan kan man sige det? Det er såre simpelt. Sådan er det gået alle de steder i Europa, der har oplevet store koncentrationer af indvandrere fra de lande, hvor størsteparten af den nuværende asylstrøm kommer fra.

 

Nationale skridt

Den Korte Avis har længe kritiseret, at den danske grænse til Tyskland har stået fuldstændig åben for asylstrømmen. Nu har regering og politi skiftet kurs, så der er en reel kontrol med de indrejsende asylansøgere. Det er et vigtigt skridt.

 

Læs også
Løkke bør ubetinget trække Danmark ud af FN’s migrationspagt – disse punkter viser, at den er en katastrofe

Men kontrollen ved EU’s ydre grænser er stadig en dårlig vittighed. Hvis det holder stik, at asylansøgerne nu i stigende omfang orienterer sig mod Danmark, kan den skærpede danske asylkontrol ikke alene klare problemet.

 

Man må selvfølgelig håbe på og bede til, at EU får styr på sine ydre grænser. Men indtil videre er der desværre ikke meget at have håbet i.

 

Derfor kan vi i Danmark ikke lukke øjnene for, at det kan blive nødvendigt at gennemføre drastiske nationale skridt. I form af en særdeles markant grænsekontrol. Og i form af meget stramme regler og vilkår for asyl.

 

Stigningen i de danske asyltal er så pludselig, at man skal vogte sig for forhastede konklusioner. Men vi må mentalt og politisk forberede os på, at Danmark kan stå over for en helt ny situation.

 

Vi kan være på vej ud i en overlevelseskamp for det samfund, vi kender.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…