Nu er der mulighed for at give fiskeri, landbrugs- og fødevareerhvervene bedre rammer – det haster

Colourbox

Venstre-regeringen siger, at den vil sikre en fornuftig balance mellem på den ene side miljø- og naturhensyn og på den anden side landbrugets og fødevareklyngens – herunder fiskeriets – udviklingsmuligheder. Derfor samles opgaverne i et Miljø- og Fødevareministerium med den erfarne Eva Kjer Hansen i spidsen.

 

Danmark har en stærk fødevare- og landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og eksport. Fødevareerhvervet er vækstmotor i dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og muligheder for udvikling. Men sektoren er under stigende pres fra den globale konkurrence og det haster med en aktiv politik på området.

 

Regeringen har lovet at fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø.

 

Regeringen har også lovet at arbejde for at reducere regler og bureaukrati for danske fiskere. Rammer og vilkår skal understøtte bæredygtigt fiskeri. Regeringen har endvidere sagt, at den vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Det er mange løfter og erhvervene kan næsten ikke vente på indrielsen!

 

Kritik af den tidligere regerings landbrugspolitik

Det er ifølge Landbrug & Fødevarer og fiskeriets organisationer på høje tid, at der gøres noget. Den tidligere regerings landbrugspolitik var ikke eksisterende. Skiftende fødevareministre levede ikke op til deres egentlige opgave: at skabe gode rammer for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv, forvalte naturressourcer ansvarligt og højne fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.

 

Utilfredshed med Gjerskov og Jørgensen

I fødevareerhvervene var der voksende utilfredshed med, at SR-regeringens landbrugsministre, Mette Gjerskov og Dan Jørgensen, ikke passede deres arbejde, men var mere optaget af alle mulige andre gøremål. Eksemplerne er mange: Gjerskov var alene optaget af økologi og hundelovgivning, og Dan Jørgensen definerede sig selv som madminister og modstander af dyresex.

 

Under Fødevareministeriet blev der for flere år siden etableret en selvejende institution, Madkulturen, med den opgave at fremme dansk madkultur i videste forstand. Dan Jørgensen kunne ikke vente på, at arbejdet i den selvejende institution Madkulturen gav resultater (som jo heller ikke ville være hans fortjeneste!). Jørgensen etablerede fluks en ny ”Måltidstænketank”, og han belærte danskerne om, at vi burde spise ”sammen”, ”sundt” og på en måde, der ”redder” verden.

 

Dan Jørgensen har også taget initiativ til kåring af danskernes ”nationalret”. Jørgensen har desuden markeret sig med en ny handlingsplan for lyst- og fritidsfiskeri og et forbud mod brug levende agnfisk.

 

Samtidig har vi kunnet ærgre os over, at Dan Jørgensen i sin ministertid var helt uinteresseret i fødevareerhvervenes muligheder for at bidrage til vækst, eksportindtjening og beskæftigelse i det danske samfund. Vi blev tvunget til at følge selfies af en fødevareminister, der var mere optaget af spisevaner og nationalretter, mens folk led af fødevarebårne sygdomme. Samtidig fik miljøministeriet lov til tiljublet af Enhedslisten at udlægge den ene hindring efter den anden for en fornuftig udvikling af erhvervene.

 

Læs også
Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

Vækstpakke ikke implementeret

Mens Dan Jørgensen var fraværende udviste Vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen faktisk større interesse for fødevareerhvervenes udviklingsmuligheder. Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik faktisk den 2. april 2014 en aftale om en vækstplan for fødevarer. Aftalen omfattede en række konkrete initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. Desværre blev aftalen aldrig implementeret.

 

I mellemtiden har udviklingen i landbruget gået i den forkerte retning. Man regner med at mindst 1700 landbrugsbedrifter døjer med så høj gæld og likviditetsunderskud, at de dermed er konkurstruede. Oplysninger fra en række lokale og regionale pengeinstitutter tyder på at antallet af konkurstruede landbrug i realiteten er langt højere!

 

Madministeriet

Dan Jørgensen indgik til gengæld et bredt forlig på hans interesseområde – maden! Tilbage i april 2015 var der bred opbakning til at bevare Smiley-ordningen og til bedre kontrol og større fødevaresikkerhed for forbrugerne.

 

Der bør også mindes om, at Dan Jørgensen i foråret faktisk fik etableret en bred politisk aftale om en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA. Smittespredningen fra dyr til mennesker er et meget alvorligt problem, og derfor er det vigtigt, at der kommer gang i bekæmpelsen af MRSA i husdyrbesætninger. Omfanget af MRSA i husdyrbesætninger er voksende, og multiresistente bakterier er en stor udfordring for sundhedsvæsenet. På fødevareområdet er fødevaresikkerheden samtidig truet af campolybacter, listeria og salmonella.

 

Dan Jørgensen burde fra dag 1 have koncentreret sig om at få levnedsmiddelkontrollen og Fødevarestyrelsen til at fungere. Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen må i flere år have haft viden om, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem levnedsmiddelkontrollens faktiske intensitet og det reelle behov. Nedlæggelsen af Fødevareministeriet som selvstændigt ministerium er en logisk konsekvens af den politisk negligering af landbrugs- og fiskeripolitikken.

 

Læs også
Regeringen er klar med en ny håndsrækning til tørkeramte landmænd

Venstre og borgerlige partiers politik

Allerede den 25. november 2014 blev det i 16 punkter konkretiseret, hvad Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti efter regeringsskiftet ville gøre for at forbedre erhvervenes rammevilkår og styrke konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

 

Kort fortalt skal:

  • Landmænd have lov til at gøde mere,
  • Svineproducenterne skal have lov til at have flere svin pr. hektar jord,
  • Det generelle randzonekrav afskaffes,
  • Danske landmænd skal have lov til at bearbejde jorden inden 1. november,
  • Det skal maksimalt tage et halvt år at behandle miljøgodkendelser,
  • Overimplementering af EU-regler skal undgås,
  • Det skal undersøges, hvad danske særregler koster,
  • Staten skal yde tilskud over finansloven til kødkontrol på små slagtehuse, der slagter færre end 35.000 dyr,
  • De risikovillige etableringslån til landbrug skal også omfatte fiskerierhvervet.

Regeringen nævner også økologi. En gennemgang af økologireglerne for danske frugtavlere med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa må hilses velkommen. Naturhensyn kan også motivere at der etableres støtteordninger, der fremmer flere dyr på græs. Til gengæld må man spørge sig selv, om det ikke er selvmodsigende borgerlig politik at understrege, at den økologiske udvikling skal drives af markedet, og samtidig øge tilskuddene til innovation, afsætning og eksportfremme via Fonden for Økologisk Landbrug?

 

Markedsdrevet økologi

Er offentlige tilskud til økologi i god overensstemmelse med en borgerlig forvalterskabstankegang? Måske. Ligesom der ydes tilskud til visse former for konventionel landbrugsproduktion, kan tilskud være velmotiverede, men bestemt ikke altid. Uanset forskelle i tilgang er det en kendsgerning, at økologi fylder meget i den offentlige debat. Ja, 99 procent af danskerne kender det statskontrolleret røde Ø-mærke, og 84 procent tilkendegiver, at de har tillid til mærket og den produktion, det står for. Supermarkederne bruger også økologien aktivt i deres markedsføring – desværre ofte på en frelst og selvgod måde på bekostning af andre produktionsformer, der dæmoniseres som dyrplageri og miljøsvineri. Samtidig præsenteres økologi – systematisk i DR og andre medier – som løsningen på alle problemer med den globale fødevareforsyning. Men hvad er fakta?

 

Nicheproduktion

Økologi er på trods af massiv offentlig støtte et lille og stagnerende hjørne af den samlede fødevareproduktion i Danmark, og der er intet, der i øjeblikket tyder på at ambitionen om fordobling af økologiarealet inden 2020 realiseres. Mens økologiske produkter generelt er fri for pesticidrester, tyder studier på, at der er større risiko for at finde e. coli, salmonella, listeria m.v. i økologiske fødevarer. Vil det sige, at der er større listeria-risiko ved at spise en økologisk rullepølse? Ja, sandsynligvis!
På trods af den statsstøttede markedsføring og markedsforvridende favorisering i offentlige indkøbspolitikker udgør økologi stadig kun 7,6 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark. Samtidig betyder den beskedne eksport på omkring 1,7 mia. kr. at vi har underskud på den økologiske handelsbalance. Der erindres om at den danske fødevaresektor eksporterer for omkring 160 mia. kr. om året.

 

Det globale perspektiv

Læs også
Jurist: Ulvene er beskyttet af loven – mens de borgere, der mister deres dyr, bliver ladt i stikken

Hvis det konventionelle landbrug nød samme bevågenhed som økologien er der ingen tvivl om, at fødevaresektorens beskæftigelse og eksport kunne øges yderligere. Det er det der er sigtet med Venstre- regeringens udviklingspolitik for landbrugs- og fiskerisektorerne.

 

I den internationale debat om hvordan en voksende verdensbefolkning skal ernæres på en bæredygtig måde, spiller landbrug især i udviklingslandene, hvor befolkningsvæksten er størst, en stor rolle. Behovet og mulighederne for forbedringer i landbrugsproduktionen er bestemt til stede, og ingen betvivler at agro-økologiske dyrkningsmetoder kan reducere behovet for kemiske input. Men realiteten er, at ingen ansvarlige fødevare- og u-landsorganisationer – FAO, IFAD, WFP, CropDiversity, NGO’ere som Oxfam eller økologernes egen organisation, IFOAM – ingen peger på økologisk landbrug som løsningen på fremtidens miljø- og fødevareproblemer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…