Folketingets røde flertal vil næste onsdag tildele Venstres tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen en næse. Det drejer sig om den meget omtalte skattesag vedrørende Helle Thorning-Schmidt og især hendes mand Stephen Kinnock.
Den formelle begrundelse for næsen er, at Troels Lund Poulsen som skatteminister havde det overordnede politiske ansvar for en række forhold i sagen: Lækagen af Thorning-parrets skatteforhold. Forkerte oplysninger til ombudsmanden. Brud på tavshedspligten.
Den reelle begrundelse er dog politisk. Regeringen gør et sidste fortvivlet forsøg på at slå mønt på skattesagen op til det kommende valg.
Men noget tyder på, at næsen til Troels Lund Poulsen vil være et rødt selvmål.
Skattesagen skulle ramme Venstre
Nedsættelsen af Skattesagskommissionen i sin tid var et let gennemskueligt forsøg fra regeringens side på at bringe Venstre alvorligt i fedtefadet.
Regeringen håbede, at kommissionens konklusioner ville være ødelæggende for Lund Poulsen, og at de også ville belaste Venstres formand Lars Løkke Rasmussen alvorligt.
Man havde set frem til, at konklusionerne ville fremkomme på et tidspunkt, hvor de kunne svække Venstre alvorligt i den næste valgkamp.
Den røde plan blev heftigt assisteret af Journalistisk Venstreparti i medierne, der fra starten kørte sagen meget voldsomt op. I øvrigt i stærk kontrast til den yderst neddæmpede omtale, man tidligere havde givet af Thorning-parrets problemer med SKAT.
Undervejs gav mediehysteriet sig decideret parodiske udslag. Som da man gjorde et stort nummer ud af et ”afslørende” brev fra en person, der angiveligt havde belastende oplysninger fra sit job som ansat på et jysk advokatkontor.
Man behøvede blot et hurtigt blik på dette brev for at konkludere, at det formentlig var fup – hvilket Den Korte Avis da også straks skrev. Men visse medier havde meget svært ved at slippe den historie.
Men Skattesagskommissionen blev en politisk fuser for regeringen. Løkke blev holdt helt ude af sagen, og Lund Poulsen blev frikendt for magtmisbrug. Kommissionen nøjedes med at slå fast, at han havde interesseret sig lovlig meget for bestemte sider af sagsbehandlingen.
Forsøg på at udnytte Løkkes situation
For skatteyderne var denne stort anlagte politiske manøvre en dyr affære. De har måttet betale mere end 20 mio. kr. for den røde regerings manøvre for at få ram på Venstre.
Men nu gør regeringen altså endnu et fremstød for at udnytte sagen politisk ved at give Troels Lund Poulsen en næse.
Det er meget nærliggende at se dette som et forsøg på at udnytte, at vælgerne i øjeblikket giver Lars Løkke lave karakterer for troværdighed.
Man håber, at en næse til Lund Poulsen kan styrke det indtryk, at Venstre-folkene ikke er fine i kanten. Alle kneb gælder, når man halser bagefter i meningsmålingerne.
Kalkunjagt
Det er rigtigt, når regeringen siger, at Troels Lund Poulsen havde det øverste politiske ansvar for, hvad folk i Skatteministeriet foretog sig i Thorning-parrets skattesag.
Det er også rigtigt, at der foregik ting inden for Skatteministeriets rammer, som aldrig burde være foregået. Herunder lækagen af Thorning-parrets skatteoplysninger.
Men selv om ministeren principielt er ansvarlig for det hele, så vil man normalt i praksis foretage en vurdering af, hvad der med rimelighed bør udløse sanktioner.
Hvis man kræver en ministers hoved på et fad i sager, hvor denne ikke har haft reel chance for at gribe ind, vil dansk politik udvikle sig til en kalkunjagt uden ende. Det vil også kunne ramme de røde, hvis de danner regering igen.
Men man kan vel se næsen til Lund Poulsen som et udtryk for, at regeringen har så desperat brug for at gribe om enhver redningsplanke, at den slet ikke har overskud til at tænke på, om den selv kunne blive ramt, hvis den blev ved magten.
Thorning holder sig væk
Det er dog meget tvivlsomt, om en næse til Troels Lund Poulsen vil have den politiske effekt, som de røde ønsker.
Vælgerne reagerer normalt negativt, når de får oplevelsen af, at politik bliver til kævl og taktiske manøvrer. Og det kunne meget vel være tilfældet i denne sag.
Venstre og blå blok har gode muligheder for at slå på, at Skattesagskommissionen var en taktisk manøvre fra regeringens side, som kostede skatteyderne det hvide ud af øjnene. Lund Poulsen blev jo i hovedsagen frikendt.
På den baggrund har de blå også ganske god ammunition til at få det budskab igennem, at de røde skal lade være med at føre valgkamp med den slags forsøg på at sværte modstanderen.
Den risiko er de røde formentlig selv klar over.
Helle Thorning siger i øjeblikket ”jeg” hele tiden, fordi hun vil gøre valgkampen til et personligt opgør mellem hende selv og Løkke.
Men lige præcis i denne sag hører man ikke noget ”jeg” fra Thorning. Hun er helt væk. Den slags manøvrer i afdelingen for ufine tricks skal overlades til politikerne i andet geled.