Myndigheder og medier behandler svenskerne som børn, der ikke kan tåle at høre sandheden om dobbeltdrabet i IKEA

Colourbox

Mandag skete to forfærdelige mord midt på dagen i køkkenafdelingen i et af IKEA’s varehuse vest for Stockholm.

 

Svenskerne var chokerede og ville vide, hvad der dog var sket.

 

Hvem var myrdet? Hvem var gerningsmanden? Kendte de hinanden? Var ofrene tilfældige? Kunne det have været mig?

 

Men de fik stort set ingenting at vide af myndighederne og medierne, som i flere dage nærmest har talt sort.

 

Befolkningen er blevet behandlet som børn, der ikke kan tåle at høre sandheden.

 

Det er holdningen generelt blandt den politisk korrekte ’elite’ i Sverige. Og helt galt bliver det, når den mistænkte har indvandrerbaggrund. Så bliver myndighederne, politiet og pressen ofte lukkede som østers.

 

Politikere siger heller ingenting. I går kom Sverigedemokraternes formand Jimmie Åkesson med en udtalelse. Men statsminister Stefan Löfven har ingenting sagt. Ingen medfølelse med ofrene eller ord til de efterladte.

 

Svenskerne siger i stigende grad fra

Men svenskerne vil i dag i mindre grad end før finde sig i at blive holdt i uvidenhed.

 

De går nu selv ind på nettet for at finde ud af hvad, der er sket. Således også med dette dobbeltmord i IKEA.

 

Her har de kunnet læse en del facts og kendsgerninger længe før, myndighederne offentliggør dem. Og de har kunnet give deres menings til kende.

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

 

Men prisen er, at rygter og kendsgerninger nemmere bliver blandet sammen på nettet og skabe forvirring og fejlinformation.

 

Ofrenes identitet

De to myrdede var en 55-årige afdelingschef fra sundhedsvæsnet og hendes 28-årige søn. Der gik et døgn før deres identitet blev kendt, og da blev den først offentliggjort på nettet.

 

Men inden var der en del rygter. For eksempel hed det sig, at kvinden var svensk. Men hvad med manden? Betød det, at han var udlænding? Nogle skrev, at han var somalier.

 

Men nu står det klart, hvem den myrdede kvinde var. Men der er fortsat en del hemmelighedskræmmeri.

 

I sin egenskab af afdelingschef i sundhedssektoren blev hun for nylig interviewet om følelsen af eget værd. Dette interview har avisen imidlertid slettet – uden at give en begrundelse. Det skriver snaphanen.dk, hvor interviewet kan læses.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

To asylansøgere fra Eritrea

I et døgn sagde politiet næsten intet om gerningsmændene. Men på nettet forlød det hurtigt, at det var en eller to mænd med afrikansk baggrund. Det byggede man på et foto, hvor man kunne skimte en tilsyneladende mørk mand på en båre på vej ind i en ambulance samt en videooptagelse af en anholdelse.

 

Og det viste sig at være korrekt. Men først på et pressemøde tirsdag fortalte politiet, at de to anholdte var asylansøgere fra Eritrea, som boede på et asylcenter i nærheden.

 

Det skete efter at det var kommet frem, at politiet havde forhørt sig om de to på asylcenteret.

 

Pressens cencur af det, politiet fortalte

Men pressen videregiver ikke altid sådanne oplysninger selv om de kommer fra politiet.

 

Nyhedsbureauet TT har således lagt op til, at aviserne kan tilbageholde oplysningen om, at de to mistænkte er asylansøgere fra Eritrea.

 

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

Tirsdag referererede TT fra pressemødet og skrev også om politiets oplysninger om de to mistænkte.

 

Telegrammet blev sendt ud til medierne. Men så skete der noget uhørt.

 

Redaktionerne modtog nemlig også en melding fra TT. Her nærmest undskyldte de, at de har skrevet, at de sigtede kommer fra Eritrea. Desuden skrev de, at de redaktioner, som ikke ville have det med i deres omtale, selv kan fjerne det fra telegrammets tekst.

 

Denne oplysning kom frem på Twitter, men den er senere bekræftet af TT over for netavisen Nyheteridag.

http://www.friatider.se/tt-varnade-tidningarna-vi-kommer-publicera-uppgiften-om-att-de-misst-nka-r-fr-n-eritrea

 

Motiv

Politiet har hele tiden sagt at der ikke var noget motiv, men at det kunne være en gal mands værk.

 

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

Men så i går begyndte medierne at skrive mere oplysende artikler om sagen. Aftonbladet skrev således, at den hovedmistænkte få timer før drabet havde fået besked om, at han skulle udvises til Italien, hvor han først havde søgt asyl. Det kunne være et motiv.

 

Men inden den oplysning opstod rygter om terror på nettet.

 

Der findes en uskarp videooptagelse taget på lang afstand af en (mørk) mand, der bliver anholdt. På optagelsen kunne det lyde, som om han råbte ”Allahu Akbar”, mener nogle.

 

Andre har offentliggjort et uskarpt foto taget gennem et vindue. Det viste angiveligt den myrdede kvinde i en blodpøl på gulve. Nogle har den vurdering, at hun havde fået halsen skåret over.

 

Desuden er politiets efterretningstjene, Säpo, blevet inddraget i efterforskningen.

 

Det er synd for gerningsmændene

I det omfang medierne har skrevet om gerningsmændene, får man næsten indtryk af, at det er dem, det er synd for.

Læs også
Voldelige elever har taget magten i svenske skoler – “lærerne tør knap nok gå forbi dem på trapperne”

 

Vi får at vide at den 23-årige er fortvivlet. Han var ganske vist i IKEA, men han er helt uskyldig, siger hans advokat. Ikke med ét ord fremgår det af artiklen på SVT.se, at de to sigtede ikke er svenskere men asylansøgere.

 

Det kan udelukkes at han er uskyldig. Men opsætningen springer i øjnene – ikke mindst i lyset af at der ikke har været udtryk medfølelse med ofrene og deres pårørende fra officielt hold.

 

Politiet har advaret mod at “mørke kræfter” kan bruge drabene til angreb mod asylcentre og de vil øge beskyttelsen af asylcentrene.

 

Der er blevet indkaldt til fakkeltog mod racisme. Det ser dog ud til at være blevet aflyst.

 

Opdatering: En tilståelse og en løsladelse

Den 35-årige tilstod torsdag de to mord. Den 23-årige er fortsat sigtet for meddelagtighed men løsladt.

 

Debat på nettet

Når myndigheder og medier mest taler sort, så vokser betydningen af facebook, Twitter og de nye netmedier som Avpixlat, Fria Tider, Nyheteridag og andre.

 

På nettet kan man læse beretninger fra flere, som siger, de var til stede mandag i IKEA.

 

Det er på nettet, folk skriver deres mening, som aviserne ikke vil optage som læserbreve:

 

‘Medierne filtrerer virkeligheden.’

 

‘Det skulle lige have været omvendt med en svensker som gerningsmand og en asylansøger som offer.’

 

Men der har også været vrede over politiet.

 

Politiet advarede mod ”mørke kræfter” som nu kunne finde på at angribe asylcentrene.

 

Det kunne eller ville politiet ikke svare på, da netavisen Nyheteridag ringede til politiet og spurgte, hvem de tænkte på med udtrykket ”mørke kræfter”.

 

Antallet af kritiske blogs fra mere etablerede politikere og andre vokser også som en del af den alternative nyhedsformidling.

 

Dag Öhrland skriver om ”Landet jeg ikke kender igen”.

 

Socialdemokraten Johan Westerholm kalder sit indlæg ”Blodet flyder”.

 

Men blandt de politisk korrekte er man fortsat ikke meget for at se sandheden i øjnene og oplyse befolkningen om kendsgerninger.

 

Kilder: SVT, Aftonbladet, Fria Tider, Nyheteridag, Avpixlat, Snaphanen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…