Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard blev sammen med de andre EU-landes økonomi- og finansministre på et møde i Bruxelles den 10. marts 2015 orienteret om status for den europæiske bankunion. Om Danmarks holdning svarede ministeren, at ”Regeringen synes, at bankunionen er en god idé. Det, vi overvejer, er, om det også er en god idé for Danmark at deltage. Men bankunionen er en god idé for Danmark, uanset om vi deltager eller ej, fordi den giver finansiel stabilitet”.
Efter et samråd i Europaudvalget fredag den 23. januar 2015 ville Morten Østergaard heller ikke give et klart svar på, om det nu er regeringens opfattelse at Danmark skal tilslutte sig en fælles europæisk bankunion.
SOCIALDEMOKRATER OG RADIKALE UENIGE
Det er en offentlig hemmelighed, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet også i denne sag er uenige. Selvom Morten Østergaard formentlig på nuværende tidspunkt er ganske overbevist om, at Danmark burde tilslutte sig en fælles bankunion, henviser han til regeringens uafsluttede overvejelser. Justitsministeriet arbejder på en statsretlig vurdering af, om deltagelse i Bankunionen vil indebære suverænitetsafgivelse. Meget tyder på, at det ikke vil være tilfældet, og i så fald vil en folkeafstemning ikke være nødvendig.
Derudover vurderer de økonomiske ministerier i fællesskab selve visdommen i at deltage fra dansk side – fordele og ulemper. Morten Østergaard må altså afvente Sass Larsen og Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering. Redegørelsen skulle have været færdig i december, men arbejdet er altså fortsat i gang.
Mens socialdemokratiet er bange for den latente EU-modstand i partiets bagland, er der gode grunde til at Danmark snarest beslutter sig i denne vigtige sag. Realiseringen af det indre marked har stedse været et bærende hensyn i den danske befolknings grundlæggende positive EU-holdning. Finanskrisen har demonstreret, at uden stram disciplin i finanspolitikken og effektivt tilsyn med den finansielle sektor er realiseringen af det indre marked i EU en illusion.
ELEMENTER I BANKUNIONEN
Bankunionen indeholder blandt andet et fælles tilsyn med bankerne og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker. De 19 eurolande er forpligtede til at deltage i bankunionen, mens det er frivilligt for de øvrige lande. UK og Sverige har sagt nej, mens Danmark tøver. Blandt indvendingerne høres undertiden, at en bankunion er tæt forbundet med en finansunion. Nødlidende danske pengeinstitutters skæbne vil blive afgjort i udlandet, og finansunionen vil betyde, at unionen får kontrol over de nationale budgetter og over finanspolitikken, pensionssystemet, arbejdsmarkedsforholdene m.m. Det hævdes, at kravene i realiteten vil indebære en total harmonisering på en lang række områder.
Skeptikerne peger endvidere på, at det danske realkreditsystem med rentetilpasning og afdragsfrie lån m.v. vil komme under pres. På den anden side fremhæver tilhængerne af Danmarks tilslutning til bankunionen betydningen af finansiel stabilitet og fordelene for dansk vækst og beskæftigelse.
Uanset holdningen til en egentlig Finansunion er det en realitet, at finanspolitikken i såvel eurolandene og de lande, der foreløbig står uden for, i realiteten i fuld fart på vej mod konvergens. Der er således vedtaget regler for størrelsen af offentlige budgetunderskud på maksimalt 3,0 pct. af BNP, en grænse på 0,5 pct. for underskud på den strukturelle saldo og en grænse på 60 pct. af BNP for den offentlige gæld. Godt for det – budgetdisciplin er klart i Danmarks interesse.
FINANSIEL STABILITET
I Danmark bør vi også snarest beslutte os, om vi vil tilslutte os bankunionen. Selvom visse liberale bankfolk er modstandere, vil et effektivt fælles tilsyn og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker skabe et mere sikkert værn for europæiske banker og dermed også danske. Samtidig vil det betyde, at de finansielle sektorer i EU-landene får et ensartet konkurrencegrundlag, og det vil være fremmende for realiseringen af det indre marked for finansielle goder.
Danske skatteborgere burde hilse øget konkurrence på priser og produkter til gavn for danske forbrugere og virksomheder velkommen.
Samtidig bør vi gøre alt for ikke igen komme i en situation, hvor vi bliver presset til at risikere en statsbankerot for at redde en uansvarligt drevet dansk bank.
VI BØR LYTTE TIL NATIONALBANKEN
Nationalbanken og Det Økonomiske Råd anbefaler, at Danmark tilslutter sig Bankunionen. Finansrådet mener vi skal vente, men en tidlig deltagelse vil give os indflydelse på unionens opbygning, og samtidig vil der kunne aftales værnsregler vedrørende det danske realkreditsystem. Finanstilsynet har allerede foreslået en såkaldt ”tilsynsdiamant” for realkreditinstitutter, der på sigt vil lægge visse begrænsninger på flexlån og helt afdragsfrie lån, som jo har påkaldt sig kreditvurderingsbureauernes opmærksomhed.
I hvilket omfang hensynet til kronekursen og renteniveauet spiller ind på Nationalbankens positive opfattelse er ikke kendt. Det kan bestemt ikke udelukkes, at hvis Danmark står uden for Bankunionen vil renten ligge lidt højere end ellers og tilslutningen til Euro’en vil også blive mere vanskelig. Det er samtidig Nationalbankens opfattelse, at hvis vi står uden for bankunionen vil det blive nødvendigt at hæve kapitalkravene til de større banker. Et bud er, at kravet vil være op til 50 mia. kr. i ekstra ansvarlig kapital i de store banker.
De borgerlige partier tøver og afventer regeringens udspil, men der burde ikke være tvivl om Danmarks principielle klare og positive holdning til bankunionen. Alt andet vil kunne skabe tvivl på de internationale kapitalmarkeder og rokke ved den finansielle stabilitet – og det vil ikke være til gunst for Danmark.
